SKAL MAN STOPPE ELLER VENDE TILBAGE?

Nogle gange overtager hverdagen fuldstændig det hele. Der er i hvert fald gået hverdag i den hos mig. Bloggen har ligget stille hen i mere end 3 år. Status herhjemme på 3 år og 2 mdr er 2 børn, en flytning, nyt job og stadig gift - og et par ekstra kilo eller 3 på sidebenene.

Det er vel egentlig meget godt gået og faktisk også ret fantastisk, selvom det ind i mellem også føles som jeg er ved at drukne i vasketøj, oprydning, madlavning og bleskift. Og at jeg kan mærke at bogstaverne ikke flyder helt så let her på tastaturet, fordi jeg ikke har holdt min skrivning ved lige.  

Men nu skal der pustes liv i bloggen igen. Jeg er nemlig begyndt at læse lidt igen - og så hører jeg vildt mange lydbøger for tiden. Så nu har jeg igen lyst til at dele min læseoplevelser med jer - og måske I kan inspirere mig til nogle nye læseloplevelser. 

Tilbage i 2012 da jeg efter en sygdomsperiode skulle igang med at læse igen faldt jeg over en ungdomsserie om Karoline, der er skrevet af Mette Honoré og Birgitte Rasmussen. Læs mere om den serie her, her, og her. Jeg var så vild med Karoline at jeg skrev til hendes "mødre" om de ikke godt ville skrive mere om hende. Det ville de ikke, men jeg har istedet holdt kontakten med Mette Honoré siden 2012, og nu har hende og Birgitte så været med til at puste liv i bloggen igen, fordi jeg har fået æren af at læse og anmelde deres nyeste skud på stammen "Som alle de andre". 

Jeg var lidt skeptisk, da jeg læste de første par sider. For det første havde jeg læst bogens bagside og tænkt at det måske ikke var en særlig vedkommende bog for mig, og for det andet var mine forventninger høje, og jeg ville have Karoline tilbage. Det er ikke en Karolinebog, men det er en Karenbog - og det er en skøn en af slagsen. Da jeg første havde læst de første 2 kapitler var jeg hooked, og bogen læste næsten sig selv færdig - på bekostning af rengøring og oprydning. 

I "Som alle de andre" møder vi Karen som lever et helt almindelig halvkedeligt hverdagsliv med børn, mand, villa, vasketøj, gode venner, rødvin og irriterende sure pligter. Men pludselig opdager hun at hendes mand, Søren, boller uden om. Pludselig erstattes den halvkedelig hverdag med vasketøj, pligter og villa med en hverdag som alenemor, skilt og single. Men hvordan agerer man i den hverdag? Vi følger Karen fra lige før hun opdager Sørens affære og til hun igen finder sine ben i en ny hverdag. Man kommer helt ind under huden på Karen, og man ender med at grine, græde, væmmes og forarges sammen med hende - og man veksler mellem at have lyst til at kramme, trøste og give hende et kæmpe spark bagi. 

Bogen skal lige igang både handlingsmæssigt og sprogligt. Sproget er afslappet, hverdagsagtigt og ukompliceret, hvilket betyder at det er letlæseligt og fordøjeligt. Men er man til meget beskrivende, højtflyvende og blomsterende sprog, så vil man kede sig lidt sprogligt. Men jeg elsker dette hverdagsagtige letglidende sprog i "Som alle de andre", hvor jeg ikke behøver at læse afsnittene flere gange for at forstå meningen. 

Fordi bogen handler om skilsmisse og utroskab og det pludselig at finde sig selv om single troede jeg faktisk ikke at bogen ville give mig det store andet end en god læseoplevelse og muligheden for at anbefale andre, som er midt i en skilsmisse, at læse den, men jeg må sige at jeg er positivt overrasket. Bogen giver virkelig også mig noget. Mig som er midt i et godt ægteskab fuld af børn, vasketøj, grå hverdag og sure pligter i skøn forening med sjove oplevelser, skønne unger og kærlige kram.

Bogen husker mig på hvorfor det er vigtigt at pleje sit ægteskab, huske hinanden og ikke mindst sig selv, hvis man ikke skal miste det hele på et splitsekunds dumhed.

Så kære Mette og Birgitte - tak for Karen. Tak for en god læseoplevelse. Tak for et afbræk fra hverdagen som huskede mig på nogle vigtige ting - for græsset er ikke nødvendigvis grønnere på den anden side af hækken, men oftest grønnest der hvor man vander, gøder og plejer det.

Man kan købe bogen her, her eller her eller skynd dig at låne den på biblioteket, for den er super god weekendunderholdning i solskinsvejr med en kop kaffe.

Nu er det weekend lige om lidt - weekend med mand og børn - og nå ja jeg har lidt hurtigere weekend end jeg plejer fordi jeg igen igen har en mindstemand med feber.

Hvis jeg bliver

.....Hvad ville du vælge?

Det kunne jeg vist meget vel spørge mig selv og jer om - for bloggen er godt nok stille. Jeg har ikke den store motivation til at skrive - og det er ikke fordi, at der ikke er nok at skrive om. Faktisk er der meget som trænger til at blive læsset af - men jeg er nok blevet lidt genert. Genert!?!?! Jo, jeg kan faktisk godt blive genert og forlegen. Det skulle man ikke tro, men den er god nok.

Alt det som fylder, og som fylder godt op i mit system, handler om meget personlige ting. Det ville være at udlevere sig selv, og til dels også andre, at dele dem her på bloggen. Jeg kan ikke finde ud af, om det er noget, som jeg har lyst til. Jo lysten er det, men jeg mangler modet. Jeg mangler modet til at springe ud i at være helt ærlig. Igen er vi tilbage til den der åndsvage følgesvend af min: " Hvad tænker de andre!?!?! - altså om mig"

Jeg kunne lade være med at dele det med jer, men så synes jeg bare at bloggen bliver upersonlig og halvkedelig helkedelig. De blogs som jeg selv holder allermest af er nemlig dem, som jeg mener er temmelig ærlige. Det er de blogs hvor jeg kan genkende mig selv, tænke nå ja, smile, grine og blive nysgerrig af. Samtidig er bloggen jo også min ventil - jeg skriver mig jo ud af mange overvejelser.

Mens jeg overvejer om jeg bliver, så kan I lige få en boganmeldelse med på vejen. Jeg har ikke læst bøger i LANG tid, men i sidste weekend læste jeg en bog på en enkelt dag. Jeg er tilbage ved ungdomsbøgerne igen, fordi det kniber lidt med koncentrationen for tiden. Ungdomsbøgerne er tit nemmere at gå til, og jeg er altså godt underholdt alligevel.

"Hvis jeg bliver.....Hvad ville du vælge" af Gayle Forman er fra 2009 og udgivet på forlaget Borgen.

Bogen handler om 17-årige Mia, som bor sammen med sine forældre og bror i en lille by i Oregon. Hun spiller cello, og hun overvejer art flytte til New York for at studere på Julliard. Men kan hun undvære familien og ikke mindst kæresten Adam.
En morgen kører familien galt. Mia ender voldsomt kvæstet, i koma på hospitalet, mens resten af familien dør fra hende.
I bogen følger vi Mia uden for kroppen. Her følger vi hendes oplevelser og erkendelse af, at hun nu er alene - uden familie. Hun bliver pludselig tvunget til at tage stilling til, om hun ønsker at blive, at leve videre. Undervejs er det samtidig et tilbageblik på Mias liv.

Historien er tankevækkende, relativ velskrevet og flydende. Man vender hver en side i håbet om, at hun vælger at vende tilbage. Samtidig kan man slet ikke overskue de konsekvenser og det liv, som Mia nu står overfor. Hvordan lever man videre, når man selv er dybt kvæstet og ens nærmeste døde? Ønsker man det? Findes der andre ting i livet, som er værd at kæmpe og leve for?

Når noget er nogen.....

....i en nøddeskal. Så kan man få lyst til at ryste på hovedet af dem.

Lige nu har vi ramt en nøddeskal. Vi har nemlig en tendens til, at når der endelig kommer ro på hos os, så finder vi på en ny idé. Det er også sket denne gang. Det er så en af de bedre - og jeg glæder mig til at fortælle om den i næste uge. Der er nemlig lige et par ting som skal falde på plads først.

Men jeg siger jer - vi har fart på hos os.