Det kunne jeg vist meget vel spørge mig selv og jer om - for bloggen er godt nok stille. Jeg har ikke den store motivation til at skrive - og det er ikke fordi, at der ikke er nok at skrive om. Faktisk er der meget som trænger til at blive læsset af - men jeg er nok blevet lidt genert. Genert!?!?! Jo, jeg kan faktisk godt blive genert og forlegen. Det skulle man ikke tro, men den er god nok.
Alt det som fylder, og som fylder godt op i mit system, handler om meget personlige ting. Det ville være at udlevere sig selv, og til dels også andre, at dele dem her på bloggen. Jeg kan ikke finde ud af, om det er noget, som jeg har lyst til. Jo lysten er det, men jeg mangler modet. Jeg mangler modet til at springe ud i at være helt ærlig. Igen er vi tilbage til den der åndsvage følgesvend af min: " Hvad tænker de andre!?!?! - altså om mig"
Jeg kunne lade være med at dele det med jer, men så synes jeg bare at bloggen bliver upersonlig og halvkedelig
Mens jeg overvejer om jeg bliver, så kan I lige få en boganmeldelse med på vejen. Jeg har ikke læst bøger i LANG tid, men i sidste weekend læste jeg en bog på en enkelt dag. Jeg er tilbage ved ungdomsbøgerne igen, fordi det kniber lidt med koncentrationen for tiden. Ungdomsbøgerne er tit nemmere at gå til, og jeg er altså godt underholdt alligevel.
"Hvis jeg bliver.....Hvad ville du vælge" af Gayle Forman er fra 2009 og udgivet på forlaget Borgen.
Bogen handler om 17-årige Mia, som bor sammen med sine forældre og bror i en lille by i Oregon. Hun spiller cello, og hun overvejer art flytte til New York for at studere på Julliard. Men kan hun undvære familien og ikke mindst kæresten Adam.
En morgen kører familien galt. Mia ender voldsomt kvæstet, i koma på hospitalet, mens resten af familien dør fra hende.
I bogen følger vi Mia uden for kroppen. Her følger vi hendes oplevelser og erkendelse af, at hun nu er alene - uden familie. Hun bliver pludselig tvunget til at tage stilling til, om hun ønsker at blive, at leve videre. Undervejs er det samtidig et tilbageblik på Mias liv.
Historien er tankevækkende, relativ velskrevet og flydende. Man vender hver en side i håbet om, at hun vælger at vende tilbage. Samtidig kan man slet ikke overskue de konsekvenser og det liv, som Mia nu står overfor. Hvordan lever man videre, når man selv er dybt kvæstet og ens nærmeste døde? Ønsker man det? Findes der andre ting i livet, som er værd at kæmpe og leve for?