ARKIV

5. nov. 2012

Er ikke fan....

.....af huller. Huller er sådan en kompleks størrelse, og selvom huller kan lappes, så kommer de altså tit i vejen. Nogle huller kan også være ok. Jeg er nemlig ret glad for mine huller i ørerne. Det tog mig mange år at samle mig mod til at få lavet de huller, men nu bruger jeg dem stort set dagligt.

Men jeg er ikke vild med


  • grimme huller i vejen. Dem kan man både falde ned i, falde over eller punktere en cykel. 
  • huller i tøjet. De skal nemlig lappes, og det er så kedeligt. Nogle gange sker det også, at der kommer huller i noget ynglingstøj, som så slet ikke kan lappes. Øv!
  • huller i hovedet. De gør ondt, og det skal lappes. Det indvolverer tit en nål, og jeg er ikke vild med nåle.
  • huller i hukommelsen. Jeg har hjerne som en hul-si. Jeg husker som en dør eller rettere jeg husker ikke rigtig. Tit glemmer jeg små ting, og jeg er nødt til at skrive alle aftaler ned, hvis jeg skal huske dem. Det er irriterende at huske dårligt.
  • huller i tænderne. Det er bare så dyrt at få dem lappet. Desuden kommer man tit ikke uden om bedøvelsesnålen. Det burde være forbudt med sådanne trælse huller. 
Men mest af alt så hader jeg huller i humøret. Jeg har længe haft det rigtig godt. Men nu er jeg lige ramlet ind i et hul. Og det er et af de dumme af slagsen. Jeg har jo jævnligt lige et mindre bump på vejen, men denne gang synes jeg, at hullet er lidt dybt at komme op ad. Jeg er i hvert fald faldet godt og grundt ned i det. 
Jeg har en underlig uro i kroppen, intet overskud, træthed i dyngevis, nemt til gråd og klemmen i halsen. Det mest trælse ved det her hul er, at jeg ikke kan finde ud af, hvad det kommer af. Så det er altså lidt svært at lappe. Jeg prøver at granske min hjerne for årsager til, at jeg har svært ved at bevare overblikket, humøret og overskuddet. Umiddelbart så kører tingene ret godt på skinner. Jeg forsøgt at tømme hovedet, som jeg har lært hos min psykiater, ved at skrive sedler. Jeg har forsøgt at dyrke motion. Jeg har slappet af og sovet. Jeg har været sammen med mennesker. Men jeg har stadig kun lige hovedet oven hullet. Men det er da selvfølgelig en start.

Jeg skal afsted til akupunktur i dag og resten af ugen. Deriblandt også tankefeltsterapi. Måske jeg bliver klogere på hullet i ugens løb.

Sammen med Manden min har jeg overvejet, om det kunne være min vægt og mit forhold til søde sager og junkfood, som kunne være en af årsagerne til hullet. Men det er et helt kapitel for sig. 

En anden årsag til hullet kunne være kunne være økonomi, som jeg bekymrer mig meget om - og som jeg burde give slip på, for den er fin uden at være prangende. 

Godt jeg både skal omkring min psykiater og akupunktur i dag, for jeg skal vist have en hånd op af hullet.

2 kommentarer:

  1. åh jeg kender godt de huller der! Ikke spor sjove. men når man er kommet op af dem, er man til gengæld ret stolt og glad. Vi må bare vente. Op skal vi nok komme. Ligesom alle de andre gange.

    SvarSlet
  2. Er heller ikke fan af huller - slet ikke dem, du er landet i... Kram

    SvarSlet

Smid endelig en kommentar