ARKIV

10. jul. 2012

Hvorfor er det så anstregende....

......at passe og pleje sin kvindelighed?


Jeg må komme med en indrømmelse - nogle vil kalde det en pinlig én af slagsen, men...........jeg er altså ekstrem dårlig til at nusse om mig selv og min kvindelighed. Jeg ender tit med at tænke: "Det gør jeg da bare i morgen, for der har jeg meget bedre tid"
Jeg synes, at det er tidskrævende at holde sig blød og lækker (altså hvis man ser bort fra en vis blødhed i kraft af god polstring på sidebenene) med alverdens cremer, hårkure, shavingprodukter, fodbade, filen negle og putten neglelak på. Gab.....og jo det er da meget hyggeligt, når man først kommer i gang, men tanken den er altså anstrengende hjemme hos mig.
Det er ikke, fordi jeg ikke nyder at være nyplejet, blød og lækker, men uhaaa jeg er ikke vild med alt det arbejde. Og med alderen er det blevet mere og mere tidskrævende. Så tit må jeg gemme benene væk i lange bukser, leve med rynkerne og gemme svømmehallen til en anden dag.


Især er projektet "ingen abehår på benene" tit ved at drive mig til vanvid - og det er da også dette projekt, som har sat min skrivelyst igang. Mine ben er meget sarte, og jeg har efterhånden prøvet en del for at holde dem glatte og lækre. Men jeg får udslæt af skraber, får knopper af epilator og røde mærker af voks. Og så må jeg hellere indrømme, at jeg er en piller. Hvis der kommer den mindste knop, så piller jeg, så nu er jeg udstyret med en del ar og røde mærker på benene ved siden af. Lige nu er jeg total overskudsagtig og sidder med bløde ben, men tit og ofte kan man næsten flette fletninger på underbenene af mig, og manden min er da heller ikke altid tilfreds, selvom han virkelig finder sig i meget.


Neglelak er også en udfordring, for jeg synes, at det er så hyggeligt at få på, men af en eller anden grund ender det altid med hurtigt at komme til at se slidt ud, og jeg er en dør til at få det taget af og lagt nyt på. Indrømmer gerne at det ser sjusket ud med negle ud udgroninger og flossede kanter, men arrrhhmmmen det tager jo sin tid at fjerne det og tilmed hvis der skal nyt på....suk!


Ansigtscremer er jeg god til....i perioder.......korte perioder.....jeg får bare ikke vasket med gel hver dag og brugt tonic og smurt ind i dag- og natcreme. Elsker når jeg får det gjort, for jeg kan jo godt mærke forskel, men når hverdagen ruller (selvom JEG jo burde have tid nu som sygemeldt og uden børn....christ hvordan bliver det så ikke engang, når vi har arbejde OG børn - gad vide om jeg kan smøre ekstra meget nu og være lidt på forskud?) får jeg det bare ikke gjort.


Faktisk er jeg blevet endnu værre til det, mens jeg har gået hjemme. Måske bliver man en smule ligeglad med sig selv, når man kun selv skal kigge sig i spejlet. Make-up er også blevet en sjældenhed, for det skal jo både på OG af igen, så er det nemmere at lade være. Forstår ikke altid at manden min bliver ved med at finde mig smækker-lækker-jeg-har-altid-lyst-til-dig, men det gør han. Han er så uden tvivl på alle måder i en klasse for sig, så ham har jeg nu været heldig med. Hvor mange mænd finder sig i stride sorte abehår på kvindeben, grimme tæer, urskove og gammel neglelak godt blandet med rynker og slap hud?


Eller finder sig i lettere hysterisk kvindemennesker, som ikke har fået ordnet ben forud for et bryllup, og derfor kæmper med varm voks, angstanfald og arrighed 45 min, før man skal være ude af døren? Det var SÅ irriterende en formiddag, og endnu et eksempel på, hvorfor jeg ville ønske, at det var top moderne med lange sorte stive hår på benene. Voksen ville nemlig ikke virke på min ben, og jeg endte med at bruge epilator på et stort nok stykke til at mine leggins kunne dække resten. Så jeg tog til bryllup med ok-fine ben, hvis man altså ikke rykkede på mine leggins eller skulle sove med mig om natten......og heldigvis krammer han mig, kysser mig og griner kun af min, når jeg ikke opdager det eller har overskud til at rumme det.


Man må sige, at jeg på overfladen forsøger at se lækker ud og være tjekket, men på underfladen er jeg ret så naturlig på den ikke altid fede måde - og dem som siger at det lægger man ikke mærke til, ja de lyver altså, for jeg råglor altid på andres ben for at se, om der er andre end mig som stikker total. Tit bliver jeg total depri over andres flotte, blanke og glatte ben - hvordan gør I????? Er det bare mig som er tættere beslægtet med aberne end jer andre tjekkede tøser derude?


Og jo I findes, for jeg skamgloede forleden til træning, hvor manden min og jeg var kommet afsted til boxercise med nogle temmelig unge piger, og de havde da bare så blanke ben og pænt trimmet det hemmelige sted, hvor jeg slet ikke vil udtale mig om min tilstand, for så er der da ingen, som nogensinde kan se mig i øjnene igen uden at fnise.


En mindre samling - men hjælper det?? Næ ikke ret tit


Hvis nogen har hemmeligheden vil de så ikke godt dele - please!

2 kommentarer:

  1. Jamen behøver du alle de produkter?Jeg bliver da lidt stresset :-) jeg bruger ldrig cremer, altså aldrig! Men det kan da godt være, jeg burde. Fair nok, barberer ben og sådan, men det er også det.....

    SvarSlet
  2. Hahahaha søde Nina :D Fik da lige et godt grin, for kunne virkelig nikke genkendende til det du skriver. Vi bliver vist aldrig perfekte feminine kvinder, men vi er da meget søde :)

    SvarSlet

Smid endelig en kommentar