Så må det vel være tid til at gøre status. Sidste år i uge 7 var jeg på ferie med Kim et par dage, og jeg trængte virkelig til den ferie. Jeg var kørt hel flad på arbejde og sådan i det hele taget. Men et par dage ved vandet med afslapning, gode snakke og masser af søvn, så syntes jeg faktisk, at jeg var klar til arbejde igen. Det var jeg så i cirka 1½ time, for mandag i uge 8 2011 kl. 9.35 sad jeg på lærerværelset og græd. Jeg græd, fordi jeg var træt, fordi jeg ikke orkede mere, og fordi jeg havde det skidt, uden at kunne forklare hvorfor. Jeg blev sendt hjem - med besked på at tage den med ro et par dage og ringe til min læge. Jeg tog hjem og sov på sofaen, fik snakket med lægen, som sygemeldte mig et par uger. Nu skulle der ro på. Dejligt! For hvem kunne ikke lige bruge et par ugers afslapning, tv-kiggeri og søvn. MIG! Særligt, når jeg gennem det sidste stykke tid havde drømt om, at da bare kunne brække benet, så jeg kunne få en pause. Nu fik jeg min pause, og endda helt uden at have været nødt til at brække benet. Jeg er glad for, at jeg dengang ikke vidste, hvad jeg ved i dag, for det havde godt nok været meget nemmere at brække benet. For nu sidder jeg her et år efter - mandag i uge 8 2012 - og jeg er stadig sygemeldt.
Dengang troede jeg det skulle være 14 dage, så troede jeg det skulle være et par måneder, så troede jeg det skulle være et halvt år, og nu er jeg meget klogere, for nu ved jeg ikke, hvor lang tid det tager. Klogere, tænker I så, hvordan kan hun så være blevet klogere? Jo, jeg er klogere, fordi jeg nu har lært (ikke helt accepteret, men lært), at det her tager lang tid - og at der nok skal mere tid til. Jeg har opgivet (ikke accepteret, men opgivet) at sætte en slutdato på, for så bliver jeg bare skuffet, og jeg har virke har skuffelser nok gennem de seneste år.
Periode fra mandag i uge 8 2011 til mandag i uge 8 2012 har rummet mit livs bedste oplevelser, største oplevelser, største udfordringer og hårdeste oplevelser. Det har været en rutchebanetur af den vildeste slags - en del af mig ville gerne have været den foruden, og en anden del prøver at forstå, at turen har gjort mig meget klogere på mig selv og min omverdenen. Det har været en tur med hovedet nedad, en tur vildeste fart, en tur med kildren i maven, en tur med vind i håret og en tur med tårer i øjnene. Jeg er glad for at jeg tog turen, den er endnu ikke til ende, men jeg er ikke sikker på, at jeg turde tage den igen.
Men hvad har jeg så nået på min rutchetur - en tur som ikke er slut, selvom den allerede har været på 52 uger. Vær opmærksom på, at listen er i vilkår rækkefølge, og at en del af året står i lidt i tåger for mig.
- Sygemeldt fra arbejde - NU uden arbejde
- Indkøb af brudekjole
- Samlet nedkørt kat op, som vi måtte aflive
- 5 dages indlæggelse på afsnittet for affektive lidelser på Regions hospitalet i Viborg
- Samtaler med læge, kommune, fagforening, psykologer og psykiater
- 30 års fødselsdag, som bestemt ikke blev som planlagt, men en god dag alligevel
- Polterabend - som blev et kapitel for sig! Hurra for en god psykiater og dejlige veninder.
- Møder på kommunen, som giver ondt i maven
- Gravid total optur - mistet igen total nedtur - som en lille ekstra bonustur i rutchebanen
- Svinet kæresten til og bed ham gå ad h.... til (lige den gang var det godt, at han ikke så tit hører efter hvad jeg siger)
- Bryllup i Viborg Domkirke med manden i mit liv (som heldigvis er en modig og tålmodig mand)
- Skøn bryllupsrejse
- Tårer nok til en hel svømmepøl
- Timer på sofaen
- Timervis i sengen
- Virksomhedspraktik på Viborg Bibliotekerne - HURRA vildt skønt og vildt hårdt
- Oprydning i vennekredsen - det kan anbefales, selvom det ikke er sjovt.
- Sandheder på bordet
- Skuffelser
- Opture
- Nedture
- Usikkerhed
- Træthed
- Ondt i sjælen (total kliche, men kan ikke forklare det bedre)
- Flovhed
- Bebrejdelser både den ene og den anden vej
- Bryllup hos gode veninder
- Familiehygge
- Øvelser
- Læsning
- Accept og forståelse eller mangel på samme - både fra mig selv og mine omgivelser
- Tiden som flyver og tiden som snegler sig afsted
- Madklub
- Gode veninde-snakke
- Svigt
- Angreb
- Jubilæum hos svigerfar
- Jul med alle bedsteforældrene - måske for sidste gang, for hvor heldig kan man blive ved med at være som 30-årig?
- Manglende overskud
- En dejlig hankat er flyttet ind - velkommen til Baysen.
- Fødselsdage
Jeg har virkelig lært mig selv at kende på en ny måde - og jeg rummer rigtig mange ting - også ting som jeg bestemt ikke er stolt af. Jeg har sagt og gjort ting, som jeg overhovedet ikke er stolt af, men jeg har også gjort nogle ting, som jeg er stolt af.
Jeg forstår ikke, hvordan jeg er kommet igennem det sidste år - og indrømmet (håber ikke jeg skræmmer nogen), så har jeg virkelig også været tæt på at give op. Det har været så ubeskriveligt barsk og hårdt, at jeg ind i mellem var tæt på at kaste håndklædet i ringen og sige tak for nu! Men jeg er her endnu! Jeg kæmper endnu, og jeg giver ikke op - har jeg lovet Kim, og endnu mere vigtigt mig selv. Nu er jeg kommet så langt, så er det sgu! åndsvagt at vende om.
Jeg er åbentbart ikke god til mandage i uge 8 - for jeg har været hjemme fra arbejde (virksomhedspraktik) i dag, fordi jeg hylede i badet uden grund, bare fordi det gjorde ondt i sjælen. Så ja jeg er kommet langt, men ikke langt nok endnu. Så kære læsere - hæng på, for ructhebanen kører endnu, for ind i mellem lidt vildt.
Der er helt sikkert sket meget meget mere
R.I.P for jeres kat, hvor sørgeligt. Og tillykke med kommende bryllup :- )
SvarSlet