HAAAAALLLLLOOO derude. Så er jeg tilbage fra min dvale. Endelig er jeg kommet op ad hullet igen, og jubiii jeg orker at skrive igen. Har nærmest været nedlagt af sofaen siden lørdag aften, og da det jo idag er onsdag, så er det halv lang tid. Det kostede rigtig mange kræfter at få gode minder med familien, så jeg har måtte trække stikket ud et par dage.Mens jeg har ligget på sofaen har jeg tænkt over begrebet "DÅRLIG SAMVITTIGHED". Føj, hvor kan jeg have meget dårlig samvittighed og tit - og særligt når jeg er nedlagt på sofaen, og det igen igen er Kim, som skal lave mad, vaske op, vaske tøj, rydde op, nusse tæer, hente chokolade, kramme og lytte. Heldigvis gør han det gerne, og han giver mig slet overhovedet under nogen omstændigheder grund til dårlig samvittighed. Men den kommer alligevel. Nogen gange tror jeg desværre, at den er kommet for at blive, men skal den have lov til det?
Uh, hvor jeg hader den der dårlig samvittighed som sidder på skulderen af mig og prikker til mig. Tit tager jeg mig selv i at diskutere med min samvittighed, og jeg forsøger VIRKELIG at forklare den, at jeg gør det så godt jeg kan, og at jeg faktisk er i min fulde ret til at mene noget selv, men "Den dårlige samvittighed" er bare så vedholdende og højtråbende, at den tit ender med at få om overbevist om at den har ret, og SMASK så er den er den der kroniske dårlig samvittighed over alting.
Jeg får dårlig samvittighed over for en veninde, fordi jeg ikke kan tage med i svømmehallen. Hun siger ikke noget til det, men SÅ kommer samvittigheden og så kører diskussionen bare. I får lige en meget forkortet version af en typisk eftermiddagssamtale
D.S: Nina, det er da virkelig også for dårligt, at du ikke tager med.
Mig: Jamen, jeg orker det ikke, og jeg har heller ikke tid.
D.S: NINA! Du vil få det meget bedre af en svømmetur (OK, indrømmet, her er samvittigheden ret! Den glemmer bare, at jeg så laver noget andet i stedet), og du burde også svømme med din veninde.
Mig: Jamen, hun kan ikke, når jeg kan, og det er jo ikke, fordi jeg ikke vil svømme med hende. Det passer bare ikke lige sammen i denne uge, og desuden skal jeg jo også passe på mig selv.
D.S: Du burde jo kunne finde ud af at lave om på dine planer. Se nu kommer hun jo måske ikke afsted i den her uge. Desuden er det vel ligeså vigtigt at være en god veninde, som det er at passe på sig selv. Du skal vel ikke være en egotripper! Du må da godt lige tænkte på dine medmennesker.
Mig: Jamen, hun kan vel tage afsted selv, og vi skal jo afsted i næste uge. Synes du virkelig, at jeg er en egotripper?
D.S: Du gør det ikke godt nok. Gode veninder gør noget for hinanden. Du tænker ALT for meget på dig. Det er jo ikke hendes skyld, at du har det skidt i perioder. Du har jo lovet at I skal svømme sammen tit.
SMASK, så har samvittigheden overbevist mig. Jeg er virkelig ikke en særlig god veninde. Og det værste er, at der findes hundredevis af andre tilfælde, og i virkeligheden også meget værre tilfælde. Jeg bruger meget af min tid på at have dårlig samvittighed - gad vide om det så egentlig ikke kan kategoriseres som et fuldtidsarbejde og give en god løn fuld af faretillæg og tillæg for gener og ubehag?
For øvrigt hvis andre mangler en dårlig samvittighed, så smider jeg gerne min i jeres retning. Det giver gode baller til træning, når man træner med ekstra vægt på skulderen. SÅ KOM FRISK, hvem har slappe baller og trænger til at få dem strammet op! Undskylder, hvis jeg gav nogle slappe balder dårlig samvittighed.
Sammen med den dårlig samvittighed hænger følelsen af, at man ikke slår til eller er god nok. NU er jeg igen ikke den gode kæreste, den perfekte kone, den forstående veninde, den pligtopfyldende datter, den hjælpsomme søster, den sjove barnepige - PYHAAAA, jeg bliver helt forpustet, mon det giver god kondition med alt det vejrtrækningsbesvær? Jeg har så svært ved at gøre mig selv tilfreds - og nu har jeg opdaget, at min omverdenen også har svært ved at gøre mig tilfreds. Jeg har med skam måtte erkende, at jeg har svært ved at give slip på min kontrol med tingene og lade andre gøre noget.
Et rigtig godt eksempel - og nu må I ikke grine af mig eller jo det må I faktisk gerne, for det er simpelthen så tragisk, at det næsten er komisk.
Kim skulle lave mad i går aftes, det skal lige tilføjes at herhjemme er det oftest mig som laver mad, både fordi jeg elsker at lave mad, og fordi vi begge godt kan lide MIN mad. Men i går skulle Kim lave hjemmelavet pizza på færdiglavede fuldkornsbunde med diverse fyld. Simpelthen og lækkert - og total hyggelig mad. Jeg sad i sofaen igen igen, fordi jeg var så træt, at jeg var noget mit hystadestadie, og så plejer Kim at placere mig i sofaen, fordi han ved, at det er bedst for ALLE parter. I de flestes ører ville det være himlen at blive placeret i sofaen med tændt tv og en computer, mens manden lavede mad og dækkede bord. Jeg ved, at flere ville ønske det var dem - jeg ville bare ønske, at jeg ikke behøvede at blive puttet på sofaen som et lille hysterisk barn. Forleden skrev jeg på facebook, at sofaen havde nedlagt mig, og en god veninde skrev, at jeg måtte have god bedring, og at hun ville ønske, at det var hende. Hun har to små børn, og hun ville sikkert gerne bytte en gang i mellem - og det vil jeg jo også gerne. Hvorfor er det så ikke muligt, at man lige kunne bytte plads for en stund. Tænk, hvor meget bedre man også ville forstå hinanden, hvis man kunne bytte plads en gang i mellem.
Nå, sidespring - tilbage til aftensmaden. Jeg sad i sofaen og dirigerede rundt med den stakkels mand i køkkenet, fordi jeg faktisk ikke kunne overlade ham det ansvar at lave pizza til aftensmad. HELT ÆRLIGT! Det er bare pizza, og faktisk lavede han pizza til mig på vores anden date, og den var jo mega god, men jeg kan slet ikke slappe af, når jeg ikke har kontrollen. Jeg er mistet min tro på omverdenen - og SMASK så er den her. Den dårlige samvittighed
D.S: NINA, nu er du en dårlig kone. Helt ærlig så burde du bare være taknemmelig. Han laver jo mad til dig, og du sidder bare der og tror ikke på, at den pizza bliver god. (Herefter ryster den dårlige samvittighed på hovedet af mig, mens den siger tsk tsk tsk tsk med tungen)
Nu ville jeg ønske, at jeg kunne slutte indlægget af med at fortælle, hvordan jeg var kommet af med min dårlige samvittighed. Hvordan jeg så flot havde overvundet den, og hvordan jeg havde lært en masse af det. Men det kan jeg ikke, for jeg kæmper endnu med den. Men jeg kan love jer, at den vil få kamp til stregen.
Så KÆRE DÅRLIGE SAMVITTIGHED forbered dig på en hård kamp, for jeg er så motiveret for at vinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smid endelig en kommentar