......hvor hovedet stikker af med mig.
Jeg har dem heldigvis ikke ret tit mere - men ind i mellem dukker de op. Dagene hvor tankerne stikker af med mig. Hvor den søde overskudsagtige glade mig bliver skiftet ud med sure tvære og mugne mig.
Sådan en dag er det i dag. Jeg kan slet ikke holde styr på ALT det, som jeg synes, at jeg skal nå, men som jeg ikke får taget mig sammen til at gøre. Listen er lang, tingene er små, men jeg orker det bare ikke. ORKER DET IKKE, blev der sagt.
Jeg vil bare have lov at sætte livet på pause, se en film, spise chokolade (uden at blive tyk), sove og cykle en tur.
Men istedet så myldrer tankerne rundt, jeg hidser mig op - den kære Sallingdame i deres onlineshop skal være glad for, at hun var gået hjem for i dag, da jeg modtog min pakke fra dem! Nu er jeg forhåbentlig nået at hidse mig ned, inden jeg fanger hende i morgen.
Manden min ville vist mest ønske, at han var blevet på arbejde - og ikke kom hjem til den sure, gnavne kone, som ville diskutere efterløn, små projekter, Sallings manglende evne til at sende de rigtige ting - og ALT mulig andet lige gyldigt.
Jeg skal vist holde fast i min ynglingsmotto : I morgen er der heldigvis atter en dag - og den er tid meget bedre end dagen i dag. Så godnat! Vi ses i morgen søde, glade og hyggelige mig - glæder mig til at se dig igen!
Viser opslag med etiketten træthed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten træthed. Vis alle opslag
31. okt. 2012
25. sep. 2012
At tage et valg......
.......kan være svært. Også selvom beslutningen ligger lige til højre benet. Måske er det fordi, at jeg er venstrebenet, at det kan være så svært at tage den pokkers beslutning.
Som jeg også skrev om forleden dag, så har jeg været til TFT i dag i forbindelse med min akupunkturbehandling. Jeg har sammen med Simone taget hul på en kæmpe problemstilling for mig, og den fylder faktisk så meget for mig, at jeg gerne vil have lov at have den i fred med Simone og Manden min.
Jeg er fuldstændig smadret i krop og hoved efter i dag, og jeg skal kæmpe lidt for at bevare roen og overskuddet. Men det bliver godt bagefter, det er jeg sikker på, og det bliver også godt undervejs! Jeg er i hvert fald indstillet på, at det skal blive en succes! Men hurra for tid, Simone og Manden min.
I dag er jeg også blevet opmærksom på, at jeg måske mangler nogle af dem her
og at det måske kan være en del af nøglen til min succes! Men det kommer I til at høre meget mere om, nu skal jeg først lige selv blive klog på det, så skal jeg nok dele meget mere med jer.
Jeg orker ikke at skrive meget mere i dag, så istedet vil jeg dele lidt billeder med jer fra min søndag, som stod i omflytningens tegn. Vores tidligere soveværelse, nu kontor/læserum, ligger lige op ad stue, badeværelse og gang, og det er også der, hvor vi har vores tøjskab. Vi er derfor blevet enige om, at hvis jeg skal kunne sove bare lidt længere end Manden min, når han skal til at op kl. meget tidligt, så var vi nødt til at flytte soveværelse længst mulig væk fra badeværelse og gang. Det er gjort nu, og det er bare blevet så lækkert! Først lidt kaos men så lækkerhed. Se selv her
Som jeg også skrev om forleden dag, så har jeg været til TFT i dag i forbindelse med min akupunkturbehandling. Jeg har sammen med Simone taget hul på en kæmpe problemstilling for mig, og den fylder faktisk så meget for mig, at jeg gerne vil have lov at have den i fred med Simone og Manden min.
Jeg er fuldstændig smadret i krop og hoved efter i dag, og jeg skal kæmpe lidt for at bevare roen og overskuddet. Men det bliver godt bagefter, det er jeg sikker på, og det bliver også godt undervejs! Jeg er i hvert fald indstillet på, at det skal blive en succes! Men hurra for tid, Simone og Manden min.
I dag er jeg også blevet opmærksom på, at jeg måske mangler nogle af dem her
og at det måske kan være en del af nøglen til min succes! Men det kommer I til at høre meget mere om, nu skal jeg først lige selv blive klog på det, så skal jeg nok dele meget mere med jer.
Jeg orker ikke at skrive meget mere i dag, så istedet vil jeg dele lidt billeder med jer fra min søndag, som stod i omflytningens tegn. Vores tidligere soveværelse, nu kontor/læserum, ligger lige op ad stue, badeværelse og gang, og det er også der, hvor vi har vores tøjskab. Vi er derfor blevet enige om, at hvis jeg skal kunne sove bare lidt længere end Manden min, når han skal til at op kl. meget tidligt, så var vi nødt til at flytte soveværelse længst mulig væk fra badeværelse og gang. Det er gjort nu, og det er bare blevet så lækkert! Først lidt kaos men så lækkerhed. Se selv her
 |
| Først så stuen sådan ud |
 |
| Køkkenet var også fyldt med kaos |
 |
| Så begyndte tingene at flytte rum |
 |
| Vores "nye" kontor |
 |
| Vores hyggelige læsehjørne |
 |
| Plads både TV og vasketøj i soveværelset |
 |
| Nu med fin hylde og nye natlamper |
 |
| Nogen sover i hvert fald dejligt på sengen i tasken |
6. sep. 2012
Min morgen.....
......er startet her
 |
| Billedet er fra Viborg Svømmehal
Jeg stod tidligt op (i forhold til de sidste par dage) og smuttede ned og mødtes med god veninde. Derfor kan jeg nu sætte kryds ved
Nu står resten af dagen på akupunktur, oprydning og sofa.
|
5. sep. 2012
I dag.....
.....er jeg bare træt.
Kunne slet ikke få gang i kroppen i morges - fik den rejst op til middag.
Set Glee på sofaen hele eftermiddagen og indtil efter 20.00.
Nu? Træt igen. Men nu kan man vist også godt tillade sig at smutte i seng.
Hmfff....er altså ikke så god til de der dage som i dag, hvor kroppen er mere dødvægt end aktiv.
Skal begynde dagen i morgen i svømmehallen - så håber virkelig min krop er lidt mindre tung der end nu, for ellers er der virkelig langt fra den ene ende til den anden.
Godnat herfra....og så springer jeg ud af sengen i morgen, har jeg bestemt! NÅ! Tag den krop!
Kunne slet ikke få gang i kroppen i morges - fik den rejst op til middag.
Set Glee på sofaen hele eftermiddagen og indtil efter 20.00.
Nu? Træt igen. Men nu kan man vist også godt tillade sig at smutte i seng.
Hmfff....er altså ikke så god til de der dage som i dag, hvor kroppen er mere dødvægt end aktiv.
Skal begynde dagen i morgen i svømmehallen - så håber virkelig min krop er lidt mindre tung der end nu, for ellers er der virkelig langt fra den ene ende til den anden.
Godnat herfra....og så springer jeg ud af sengen i morgen, har jeg bestemt! NÅ! Tag den krop!
29. aug. 2012
Cup cakes.......
.....med den fineste pynt
Jeg har været på kagekursus her til aften.
Jeg er helt blæst i hovedet, så vil ikke skrive så meget om det. Det er igennem specialkøbmanden, og det var super hyggeligt.
Kagerne blev så fine, og det var slet ikke svært, men man skal godt nok have meget udstyr........
Jeg har været på kagekursus her til aften.
Jeg er helt blæst i hovedet, så vil ikke skrive så meget om det. Det er igennem specialkøbmanden, og det var super hyggeligt.
Kagerne blev så fine, og det var slet ikke svært, men man skal godt nok have meget udstyr........
18. jul. 2012
Der måtte jo komme....
.......et par mindre gode dage oven på masser af gode dage i streg. Ih hvor jeg nød den ene dag efter den anden med overskud, glæde og ro i hovedet. Men bang så var den der! En dag hvor jeg intet orkede, bare kunne sove og var eddikesur og trist. Dumme dag! Efter fulgt af endnu et par dumme dage, men wupti tilbage på sporet igen.
Mens jeg har holdt blogpause og været sur og tvær har jeg nu alligevel fået læst en bog. En fantastisk bog som gik lige i hjertekulen på mig. Nemlig Annamette Fuhrmanns bog "Længsler og leverposteg", hvor hun fortæller hudløst ærligt og uden filter om et liv med kærlighed, små børn, ægteskab og vasketøj.
Vi møder hende lige inden, hun møder sin kommende mand Thure, og vi følger med smil deres kamp for at få hinanden. Og jeg kan allerede nu afslører, uden at afslører for meget, at de får hinanden. Men så følger den rigtige kamp - nemlig kampen med hverdagen, hvor sexlyst, overskud og rummelig mangler ofte, og hvor der bliver langt mellem knus og kærtegn og sex! Bogen er et fantastisk virkelighedsbillede af kvindeidealer, samfundets skjulte krav og forskellen på mænd og kvinder.
Jeg lover, at man på en gang bliver skræmt over børnefamilielivet og samtidig ånder lettet op og tænker " Jeg er ikke alene" - så hvis man trænger til en hurtig læst bog (for man skal lige læse lidt mere og lidt mere og lidt mere, og wupti er bogen slut), så skal man straks gribe "Længsler og leverposteg".
Man gringer, får gåsehud, græder, får dårlig samvittighed, får god samvittighed, trækker maven ind, puster ud, smiler, bliver irriteret, bliver fornærmet og hygger sig - alt sammen på små 200 sider.
God læselyst
Mens jeg har holdt blogpause og været sur og tvær har jeg nu alligevel fået læst en bog. En fantastisk bog som gik lige i hjertekulen på mig. Nemlig Annamette Fuhrmanns bog "Længsler og leverposteg", hvor hun fortæller hudløst ærligt og uden filter om et liv med kærlighed, små børn, ægteskab og vasketøj.
Vi møder hende lige inden, hun møder sin kommende mand Thure, og vi følger med smil deres kamp for at få hinanden. Og jeg kan allerede nu afslører, uden at afslører for meget, at de får hinanden. Men så følger den rigtige kamp - nemlig kampen med hverdagen, hvor sexlyst, overskud og rummelig mangler ofte, og hvor der bliver langt mellem knus og kærtegn og sex! Bogen er et fantastisk virkelighedsbillede af kvindeidealer, samfundets skjulte krav og forskellen på mænd og kvinder.
Jeg lover, at man på en gang bliver skræmt over børnefamilielivet og samtidig ånder lettet op og tænker " Jeg er ikke alene" - så hvis man trænger til en hurtig læst bog (for man skal lige læse lidt mere og lidt mere og lidt mere, og wupti er bogen slut), så skal man straks gribe "Længsler og leverposteg".
Man gringer, får gåsehud, græder, får dårlig samvittighed, får god samvittighed, trækker maven ind, puster ud, smiler, bliver irriteret, bliver fornærmet og hygger sig - alt sammen på små 200 sider.
God læselyst
 |
| Billedet er lånt her |
26. jun. 2012
Panik
angst-symptomer er overhovedet ikke sjove. Men af en eller anden årsag har de holdt forlænget weekend hos mig. Bare sådan for at skære det helt ud i pap, så var de bestemt IKKE inviteret.
Heldigvis har de i lange perioder i weekendens løb underholdt sig selv, men de har desværre også krævet min opmærksomhed flere gange.
Det startede ellers meget godt. Fredag smuttede jeg en tur til Tønder med mine forældre, hvor min mor og jeg spiste hyggelig frokost og gik en tur på gågaden, mens min far til reception. Vi var også et hurtig smut over grænsen, så nu har vi sodavand og snolder til lange tider - hallo vi har 60 mini skildpadder, wuhuuuuu.
Det var en dejlig men lang dag, og wupti da jeg smutter under dynen så kommer den. Altså panikangsten. Hvorfor sker det lige, når jeg mest af alt bare har lyst til at sove, men istedet må kæmpe med den store elefant på brystet, halsen som snørrer sig sammen og tankerne som myldrer. Heldigvis kan jeg ved hjælp af vejrtrækning, manden min og stædighed få det til at gå væk, så jeg kan få sovet, men jeg ved godt, at det kun handler om tid, før det er tilbage igen.
Hvis jeg skal have det til at forsvinde helt - og tage på ferie hos nogle andre (undskyld, hvis det er hos dig) - så ved jeg godt, art jeg er nødt til at lede efter årsagen. Denne gang er årsagen ikke så svær at finde, for jeg kender den, selvom jeg forsøger at lægge den væk. Årsagen er min venten på den afgørelse, som kommer fra kommunen her i løbet af sommeren. Pyha den gnaver i maven og i brystet og i halsen og i hovedet - måske den også er skyld i min kvalme?
Lørdag morgen skulle jeg sætte Kim af til polterabend, og der stak sårbarheden og panikken igen sit grimme ansigt frem. Det hele gik lidt stærkt, da han skulle sige farvel og mere skal der ikke til, før jeg sidder med tårer i øjnene og knudret hals. AAARRRGGGHH, det er så frustrende at være så pokkers sårbar. Heldigvis tog det kun små 10 min, så var jeg tilbage i kampen igen. Men så skete det igen lørdag aften. Trætheden og angsten tog over for fornuften, og jeg måtte igen kæmpe med mig selv og manglende frie luftveje. Sådan føles det i hvert fald.
Nu er det tirsdag - trætheden er der endnu og panikangsten har næsten sluppet sit tag. Den er draget videre til et andet sted, men den er ikke langt væk. Jeg arbejder på selv at flytte mig, så jeg da i hvert fald selv kommer længere væk fra den, når den nu ikke gider skynde sig væk fra mig.
Heldigvis har de i lange perioder i weekendens løb underholdt sig selv, men de har desværre også krævet min opmærksomhed flere gange.
Det startede ellers meget godt. Fredag smuttede jeg en tur til Tønder med mine forældre, hvor min mor og jeg spiste hyggelig frokost og gik en tur på gågaden, mens min far til reception. Vi var også et hurtig smut over grænsen, så nu har vi sodavand og snolder til lange tider - hallo vi har 60 mini skildpadder, wuhuuuuu.
Det var en dejlig men lang dag, og wupti da jeg smutter under dynen så kommer den. Altså panikangsten. Hvorfor sker det lige, når jeg mest af alt bare har lyst til at sove, men istedet må kæmpe med den store elefant på brystet, halsen som snørrer sig sammen og tankerne som myldrer. Heldigvis kan jeg ved hjælp af vejrtrækning, manden min og stædighed få det til at gå væk, så jeg kan få sovet, men jeg ved godt, at det kun handler om tid, før det er tilbage igen.
Hvis jeg skal have det til at forsvinde helt - og tage på ferie hos nogle andre (undskyld, hvis det er hos dig) - så ved jeg godt, art jeg er nødt til at lede efter årsagen. Denne gang er årsagen ikke så svær at finde, for jeg kender den, selvom jeg forsøger at lægge den væk. Årsagen er min venten på den afgørelse, som kommer fra kommunen her i løbet af sommeren. Pyha den gnaver i maven og i brystet og i halsen og i hovedet - måske den også er skyld i min kvalme?
Lørdag morgen skulle jeg sætte Kim af til polterabend, og der stak sårbarheden og panikken igen sit grimme ansigt frem. Det hele gik lidt stærkt, da han skulle sige farvel og mere skal der ikke til, før jeg sidder med tårer i øjnene og knudret hals. AAARRRGGGHH, det er så frustrende at være så pokkers sårbar. Heldigvis tog det kun små 10 min, så var jeg tilbage i kampen igen. Men så skete det igen lørdag aften. Trætheden og angsten tog over for fornuften, og jeg måtte igen kæmpe med mig selv og manglende frie luftveje. Sådan føles det i hvert fald.
Nu er det tirsdag - trætheden er der endnu og panikangsten har næsten sluppet sit tag. Den er draget videre til et andet sted, men den er ikke langt væk. Jeg arbejder på selv at flytte mig, så jeg da i hvert fald selv kommer længere væk fra den, når den nu ikke gider skynde sig væk fra mig.
 |
| Lånt her |
21. jun. 2012
Første svar....
......er kommet i dag.
Eller rettere jeg har modtaget min kopi af speciallægeerklæringen. Føj, hvor er det mærkeligt at læse om sig selv sort på hvidt. Men må modstræbende indrømme, at den er meget rammende. Hård! Men rammende! Den forsøger at banke på i mit sind med et "du kommer ikke til at kunne det, som du troede, at du kunne før". Jeg har mest lyst til at lukke øjnene og holde mig for ørerne. Men det er jo sandt nok, for jeg mærker det jo dagligt på min egen krop. Jeg kan ikke det samme som før. Jeg bliver lettere påvirket af stress, larm, uro og støj på linjen. Jeg er nødt til at passe lidt ekstra på mig selv.
Erklæringen er også så sød at fortælle mig, hvad der sker, hvis jeg IKKE passer på mig selv, og det lyder ikke sjovt. Men den efterlader også et lille spinkelt håb og en tro på, at jeg faktisk kan få strikket en hverdag sammen, som kan give mig og manden min et liv med kvalitet, indhold og overskud. Jeg skal bare passe på mig - den skrøbelige del af mig er vist kommet for at blive, så det handler nu om at lære at leve med den på godt og ondt.
Erklæringen fortæller også sort på hvidt hvad der er mine svage sider, og selvom det er svær læsning, så er det ikke helt skævt. Min perfektionisme og "jeg vil være bedst til alt"-gen. Det er det som bliver min helt store udfordringer både arbejdsmæssigt og privat - det ER en udfordring.
Jeg bliver heller ikke lovet nogen mulighed for at varetage et helt almindelig job på fuldtid - tvært i mod anbefales det, at jeg udover nedsat tid skal have en vejleder, som kan fortælle mig, hvornår jeg har løst en opgave godt nok. Haps, den er svær at sluge. Man skal have hjælp til at kunne passe et job. Hvor pinligt er det lige, men på den anden side, hvis det betyder, at jeg vil kunne passe et job OG have et privatliv ved siden af, så er det måske udelukkende en win-win.
Som I nok fornemmer, så har jeg forsøgt at tage JA-hatten på. Jeg prøver virkelig at finde det gode i alt det her. Jeg prøver at være positiv. For hvis jeg skal videre, så er det vist på viljestyrke, positivitet og hjælp fra andre.
Der står meget mere i den erklæring. 5 sider med mit liv, mit forløb, mine tanker og mine følelser, blandet godt sammen med paragraffer, diagnoser! og udtalelser.
Jeg har snakket med fagforeningen, og de mener, at det er en god erklæring. Den vil kunne gøre noget godt for mig, så alt i alt er det nok slet ikke så skidt endda.
Så jeg må hellere sluge et par kameler og vende mig til tankerne.
Eller rettere jeg har modtaget min kopi af speciallægeerklæringen. Føj, hvor er det mærkeligt at læse om sig selv sort på hvidt. Men må modstræbende indrømme, at den er meget rammende. Hård! Men rammende! Den forsøger at banke på i mit sind med et "du kommer ikke til at kunne det, som du troede, at du kunne før". Jeg har mest lyst til at lukke øjnene og holde mig for ørerne. Men det er jo sandt nok, for jeg mærker det jo dagligt på min egen krop. Jeg kan ikke det samme som før. Jeg bliver lettere påvirket af stress, larm, uro og støj på linjen. Jeg er nødt til at passe lidt ekstra på mig selv.
Erklæringen er også så sød at fortælle mig, hvad der sker, hvis jeg IKKE passer på mig selv, og det lyder ikke sjovt. Men den efterlader også et lille spinkelt håb og en tro på, at jeg faktisk kan få strikket en hverdag sammen, som kan give mig og manden min et liv med kvalitet, indhold og overskud. Jeg skal bare passe på mig - den skrøbelige del af mig er vist kommet for at blive, så det handler nu om at lære at leve med den på godt og ondt.
Erklæringen fortæller også sort på hvidt hvad der er mine svage sider, og selvom det er svær læsning, så er det ikke helt skævt. Min perfektionisme og "jeg vil være bedst til alt"-gen. Det er det som bliver min helt store udfordringer både arbejdsmæssigt og privat - det ER en udfordring.
Jeg bliver heller ikke lovet nogen mulighed for at varetage et helt almindelig job på fuldtid - tvært i mod anbefales det, at jeg udover nedsat tid skal have en vejleder, som kan fortælle mig, hvornår jeg har løst en opgave godt nok. Haps, den er svær at sluge. Man skal have hjælp til at kunne passe et job. Hvor pinligt er det lige, men på den anden side, hvis det betyder, at jeg vil kunne passe et job OG have et privatliv ved siden af, så er det måske udelukkende en win-win.
Som I nok fornemmer, så har jeg forsøgt at tage JA-hatten på. Jeg prøver virkelig at finde det gode i alt det her. Jeg prøver at være positiv. For hvis jeg skal videre, så er det vist på viljestyrke, positivitet og hjælp fra andre.
Der står meget mere i den erklæring. 5 sider med mit liv, mit forløb, mine tanker og mine følelser, blandet godt sammen med paragraffer, diagnoser! og udtalelser.
Jeg har snakket med fagforeningen, og de mener, at det er en god erklæring. Den vil kunne gøre noget godt for mig, så alt i alt er det nok slet ikke så skidt endda.
Så jeg må hellere sluge et par kameler og vende mig til tankerne.
 |
| Lånt her |
9. maj 2012
Snork snork snork
Bip bip bip bip bip bip bip vækkeuret ringede klokken midt nat i morges, da jeg efter lang tids insisterende ringen fra telefonen stod på kl 5.30. 5.30!!! Det er jo nærmest umenneskeligt at skulle vågne så tidligt.
Men vi havde lovet mine bedsteforældre på Fyn lidt teknisk assistance til deres skift fra Telenor til TDC, og eftersom teknikeren kunne komme mellem 7.30 og 16.00, så måtte vi jo afsted i ordentlig tid. Men jeg må indrømme, at jeg kun er helt levende menneske så tidligt om morgen. Jeg er nemlig ikke morgen menneske - fedt tænker I så, så er jeg nok aften/nat menneske.....NOPE snydt, jeg er nemlig heller ikke aften menneske....jeg topper bedst mellem kl. 10-14 :-)
Elsker at sove til efter kl.8 og gå i seng kl. 22 - jeg elsker i det hele taget min seng. Jeg er ret vild med at putte mig under dynen og lukke øjnene og bare nyde freden...aaarrhhhhhhhh skønt.
Men vi har altså haft en dejlig dag på Fyn - for selvom vi skulle sætte min gamle Mormor ind i en masse teknik - som hun for øvrigt er herresej til - så var der masser af tid til snak og hygge. Og Mormor kan nu både skifte mellem DVD'en og TDC-boksen, leje film, optage på harddisk, styre netbank og klare TV-guide. Det er dælme da sej, når man nærmer sig midt 80'erne, og først lige for få år siden rigtig blev en haj til computer og teknik. Hun mente nu godt nok også, at hendes hoved havde dobbelt størrelse, da vi gik, men vi har også fyldt temmelig meget ny viden derind.
Da jeg snakkede med hende her til aften var de begge lidt trætte, men helt ærligt så er de også begge i 80'erne, og vi har rumsteret rundt hos dem hele dagen. Vi andre er midt i 30'erne, og vi er HELT kvæstede, fordi vi har været så tidligt oppe.
Så godnat Mormor og alle I andre derude, nu er klokken 22, og jeg vil indsnuse min dyne :-)
Men vi havde lovet mine bedsteforældre på Fyn lidt teknisk assistance til deres skift fra Telenor til TDC, og eftersom teknikeren kunne komme mellem 7.30 og 16.00, så måtte vi jo afsted i ordentlig tid. Men jeg må indrømme, at jeg kun er helt levende menneske så tidligt om morgen. Jeg er nemlig ikke morgen menneske - fedt tænker I så, så er jeg nok aften/nat menneske.....NOPE snydt, jeg er nemlig heller ikke aften menneske....jeg topper bedst mellem kl. 10-14 :-)
Elsker at sove til efter kl.8 og gå i seng kl. 22 - jeg elsker i det hele taget min seng. Jeg er ret vild med at putte mig under dynen og lukke øjnene og bare nyde freden...aaarrhhhhhhhh skønt.
Men vi har altså haft en dejlig dag på Fyn - for selvom vi skulle sætte min gamle Mormor ind i en masse teknik - som hun for øvrigt er herresej til - så var der masser af tid til snak og hygge. Og Mormor kan nu både skifte mellem DVD'en og TDC-boksen, leje film, optage på harddisk, styre netbank og klare TV-guide. Det er dælme da sej, når man nærmer sig midt 80'erne, og først lige for få år siden rigtig blev en haj til computer og teknik. Hun mente nu godt nok også, at hendes hoved havde dobbelt størrelse, da vi gik, men vi har også fyldt temmelig meget ny viden derind.
Da jeg snakkede med hende her til aften var de begge lidt trætte, men helt ærligt så er de også begge i 80'erne, og vi har rumsteret rundt hos dem hele dagen. Vi andre er midt i 30'erne, og vi er HELT kvæstede, fordi vi har været så tidligt oppe.
Så godnat Mormor og alle I andre derude, nu er klokken 22, og jeg vil indsnuse min dyne :-)
7. maj 2012
Kyllingemor
Det er simpelthen så pinligt, og nu må jeg da snart have noget andet at gå op i. Men jeg er simpelthen sådan en kyllingemor over for mine små kattebørn.
Yngste katte - alias vores halvtykke hankat Baysen - har reddet sig endnu en byld her i weekenden. Heldigvis har jeg en gammel (nej nej hun er ikke gammel, for hun er på min alder, men det er længe siden vi gik i skole sammen) folkeskoleveninde, som arbejder med dyr til hverdag. Og da gode råd var dyre her i weekenden blev hun lige vores redning. Tak Signe! Nå, men yngste katten kom så på fine små gule piller, som han spiser med største fornøjelse, når han altså er hjemme. FOR nu kommer det, som er yderst pinligt.
Jeg har nærmest ikke sovet i nat. I går sidst på eftermiddagen synes den omtalte yngste kat, at han skulle gå på line på vores gelænder på altanen. Det kunne hverken mine eller mandens nerver holde til, så vi fik katten pillet ned og lukket uden for, så han kunne komme af med lidt af sin kåd. Intet nyt i det. Han plejer at tosse rundt uden for nogle timer, men kommer så hjem til puttetid. Men i går kom der ingen kat. Jo bevares altså vores hjemmefødning af en hunkat, som helst sover i smørhullet, men hun havde nu ikke været ret langt omkring, for tænk nu hvis man gik glip af en godbid, fordi man ikke hørte der blev kaldt. Men yngste katten kom ikke. Men så kan man jo bare læse et par ekstra sider i sin bog, for så kommer han jo helt sikkert nok. Hmmmm, ingen kat. Jamen så sover vi da bare lige en halv time, så kommer han nok. Stadig ingen kat. Jamen så står manden min da bare op, trækker i tøjet, overtøjet og finder lommelygte, for måske det bette kræ sidder over på børnehavens tag og piver - det er sket ikke én men to gange før, så det var en oplagt mulighed. Manden ud i mørket kl. 1.38 i nat for at lede, lyse og fløjte (undskyld naboer). Stadig stadig ingen kat. Jamen så prøver vi da bare at sove videre, for vi er da slet ikke bekymret.Vi bruger da gladeligt den halve nat på at lytte efter kradslyde på døren eller piven fra trappen. Og nej nej det gør da slet ikke noget, at han ikke får sin lille gule pille, og nej nej man er da slet ikke bekymret for, at han ligger og er kørt ned et sted. Efter begrænset søvn, cirka 5-10 "jeg kigger lige ud af døren, mon han er der" og flyt dig nu hunkat, for mine ben sover mere end mig, blev klokken 6.30. Der så man så manden min og bekymret kattemor smide tøj på kroppen, trække i jakker og sko og gå ud og lede efter yngste katten. Manden på cykel rundt i kvarteret, og min fløjtende forsigtigt for ikke at vække nogen. Manden cyklede rundt langs vejen, og da han bestemt synes han hørte noget i et krat, smed han cyklen og......skræmte livet af en stakkels fasan. Ingen yngste kat. Jeg gik først rundt på stierne, inden jeg kravlede op ad skrænten til marken. Så gik jeg der i mine kondisko i det meget våde græs klokken kvarter i syv om morgenen og......fandt meget søvndrukken yngste kat sidde på et væltet træ og kigge undrende på mig. I min lykke over funden yngste kat bar jeg ham hjem! Sikke et syn. Men glad var alle, bortset fra yngste katten, som efter et stk. gul pille og lidt mad, pev hjerteskærende. Ikke fordi han var skidt, men fordi kræet ville ud igen. Faktisk havde han så travlt med at komme ud og væk, at han fik overbalance op ad trappen mod bilen og hamrede snuden ned i fliserne. Så måtte bekymret kattemor jo lige ned og tjekket yngste katten for næseskader. Ingen skader. Og nu....ja nu måtte jeg lige holde pause i skriveriet, fordi jeg bestemt synes, at jeg hørte en kat pive. Men nu har jeg da begge kræ inde, så nu er det bare nerverne, som skal holdes i ro, mens de hygger sig på altanen med at kravle på stole, kigge ned og jagte hinanden.
Kyllingemor eller hønemor - ja indrømmet. Men jeg holder jo så meget af de to små kræ, at det er svært at lade være.
Yngste katte - alias vores halvtykke hankat Baysen - har reddet sig endnu en byld her i weekenden. Heldigvis har jeg en gammel (nej nej hun er ikke gammel, for hun er på min alder, men det er længe siden vi gik i skole sammen) folkeskoleveninde, som arbejder med dyr til hverdag. Og da gode råd var dyre her i weekenden blev hun lige vores redning. Tak Signe! Nå, men yngste katten kom så på fine små gule piller, som han spiser med største fornøjelse, når han altså er hjemme. FOR nu kommer det, som er yderst pinligt.
Jeg har nærmest ikke sovet i nat. I går sidst på eftermiddagen synes den omtalte yngste kat, at han skulle gå på line på vores gelænder på altanen. Det kunne hverken mine eller mandens nerver holde til, så vi fik katten pillet ned og lukket uden for, så han kunne komme af med lidt af sin kåd. Intet nyt i det. Han plejer at tosse rundt uden for nogle timer, men kommer så hjem til puttetid. Men i går kom der ingen kat. Jo bevares altså vores hjemmefødning af en hunkat, som helst sover i smørhullet, men hun havde nu ikke været ret langt omkring, for tænk nu hvis man gik glip af en godbid, fordi man ikke hørte der blev kaldt. Men yngste katten kom ikke. Men så kan man jo bare læse et par ekstra sider i sin bog, for så kommer han jo helt sikkert nok. Hmmmm, ingen kat. Jamen så sover vi da bare lige en halv time, så kommer han nok. Stadig ingen kat. Jamen så står manden min da bare op, trækker i tøjet, overtøjet og finder lommelygte, for måske det bette kræ sidder over på børnehavens tag og piver - det er sket ikke én men to gange før, så det var en oplagt mulighed. Manden ud i mørket kl. 1.38 i nat for at lede, lyse og fløjte (undskyld naboer). Stadig stadig ingen kat. Jamen så prøver vi da bare at sove videre, for vi er da slet ikke bekymret.Vi bruger da gladeligt den halve nat på at lytte efter kradslyde på døren eller piven fra trappen. Og nej nej det gør da slet ikke noget, at han ikke får sin lille gule pille, og nej nej man er da slet ikke bekymret for, at han ligger og er kørt ned et sted. Efter begrænset søvn, cirka 5-10 "jeg kigger lige ud af døren, mon han er der" og flyt dig nu hunkat, for mine ben sover mere end mig, blev klokken 6.30. Der så man så manden min og bekymret kattemor smide tøj på kroppen, trække i jakker og sko og gå ud og lede efter yngste katten. Manden på cykel rundt i kvarteret, og min fløjtende forsigtigt for ikke at vække nogen. Manden cyklede rundt langs vejen, og da han bestemt synes han hørte noget i et krat, smed han cyklen og......skræmte livet af en stakkels fasan. Ingen yngste kat. Jeg gik først rundt på stierne, inden jeg kravlede op ad skrænten til marken. Så gik jeg der i mine kondisko i det meget våde græs klokken kvarter i syv om morgenen og......fandt meget søvndrukken yngste kat sidde på et væltet træ og kigge undrende på mig. I min lykke over funden yngste kat bar jeg ham hjem! Sikke et syn. Men glad var alle, bortset fra yngste katten, som efter et stk. gul pille og lidt mad, pev hjerteskærende. Ikke fordi han var skidt, men fordi kræet ville ud igen. Faktisk havde han så travlt med at komme ud og væk, at han fik overbalance op ad trappen mod bilen og hamrede snuden ned i fliserne. Så måtte bekymret kattemor jo lige ned og tjekket yngste katten for næseskader. Ingen skader. Og nu....ja nu måtte jeg lige holde pause i skriveriet, fordi jeg bestemt synes, at jeg hørte en kat pive. Men nu har jeg da begge kræ inde, så nu er det bare nerverne, som skal holdes i ro, mens de hygger sig på altanen med at kravle på stole, kigge ned og jagte hinanden.
Kyllingemor eller hønemor - ja indrømmet. Men jeg holder jo så meget af de to små kræ, at det er svært at lade være.
6. maj 2012
TRÆT TRÆT TRÆT
Jeg skal til at begynde med advare om, at dette indlæg bestemt ikke er særlig opmuntrende! Så hvis du er i verdens bedste søndagshumør, så kan du med fordel vælge ikke at læse videre.
Jeg er nemlig i verdens dårligste søndagshumør. Egentlig er det startet med at gå ned ad bakke siden fredag morgen, så på mange måder vel egentlig heldig nok, at det først rigtig er ramt her i løbet af søndagen. Jeg vågnede op fredag og var så træt så træt. Havde det faktisk total tømmermandsagtigt med hovedpine, tung i kroppen og temmelig utilpas (havde selvfølgelig også drukket TO! mokaï aftenen før, så det var vel også helt rimeligt eller noget!nej!).
Men fredag gik jeg da gået en skøn tur med en veninde i Dollerup Bakker og fejret svogeren, så det var da egentlig godt nok, og jeg var da af den overbevisning, at utilpasheden måtte være væk lørdag, men næ nej!
Lørdag vågner jeg stadig utilpas og lidt ondt i halsen - og ender med at pjække fra træning velvidende at min samvittighed kommer til at skrige af mig resten af dagen. Ved ikke om I kender det, men jeg er udstyret med en velvoksen skrigende temmelig skinger samvittighed, som sjældent holder ferie.
NINA, NU MÅ DU TAGE DIG SAMMEN. KIG NED PÅ DIN MAVE OG SE HVOR MEGET DEN FYLDER. DET VAR ALDRIG SKET, HVIS DU TOG DIG SAMMEN OG TOG TIL TRÆNING!
eller den her
NIIIIIIIINA! NINA! NINA, JEG TALER TIL MIG. JEG VED, DU IKKE KAN BLIVE VED MED AT IGNORERE MIG. DU ER SLAP, DU ER YNKELIG, DU ER INTET VÆRD, OG DU BURDE TAGE DIG SAMMEN - OG SÅ ER DU FOR ØVRIGT OGSÅ TYK - OG DU HAR IKKE BARBERET BEN - OG HA HA HA ALLE ANDRE ER MERE LÆKRE END DIG. TAG DEN DU!
Nogen som vil købe min samvittighed - jeg sælger den svinebilligt, og jeg sender den gerne med Post Danmark, så kan vi jo håbe den bliver væk på vejen....nogen!?!?!?!
Jeg ligger på langs på sofaen det meste af dagen lørdag, bortset lige fra da vi må styrte afsted for at hente penicillin til hankatten, fordi han igen har fået en byld (AAAAAAAAAAARRRRRGGGHHHHHHH jeg går amok snart, hvis de katte ikke holder lidt igen med bylder, orme og andet godt). Lørdag aften er vi på hyggeligt besøg hos gode venner, og på vejen hjem laver jeg den klassiske Nina-nu-er-jeg-for-træt. Jeg begynder at sukke dybt, kan ikke overskue noget, har det åh-så-skidt og kan nærmest ikke være i min egen krop - og det mærkelige er, at det først kommer i det øjeblik vi sidder i bilen og er næsten hjemme. Stakkels manden min for det er altid ham, som står for skud, som skal hjælpe mig af tøjet (og nej ikke på den fede måde, som giver mandebonus bagefter), skal putte mig og nusse mig i søvn og forsikrer mig om, at det hele er bedre i morgen.
I morgen - det er så i dag søndag. Bedre!??!?! Næ egentlig ikke. Vågnede med møg ondt i bolden og ondt i halsen, gik kold på sofaen en halv time efter jeg stod op, glemte en aftale over middag, fordi jeg først vågnede ved beskeden kl. 14. Måtte blive liggende på sofaen indtil Kim fristede med slik. Kørte i Løvbjerg efter alt for meget slik, is og rutebiler, og nu sidder med den skrigende samvittighed, som har ret i cirka en brøkdel af sit skrigeri. Nej jeg fik det ikke bedre af isen og slikken, og ja jeg burde ikke have pjækket fra træning, men kan jeg lave om på det nu? Næ, for træningen er længe overstået, og jeg har spist både 74 g slik, 1 is og en fjerde del pakke rutebiler (men hvem tæller) - så nu har jeg ondt i maven, kunne tude, fordi jeg igen igen falder lige i slikket og isen, og jeg er stadig træt. Det eneste som er positivt er, at det er lykkes mig at lave aftensmad, så jeg da i hvert fald får noget sundt i dag. Så nu står den på kylling med salat, og det glæder jeg mig til. Håber mandag starter bedre og ender bedre end weekenden har gjort. Nu kan det vist kun gå fremad!
Jeg er nemlig i verdens dårligste søndagshumør. Egentlig er det startet med at gå ned ad bakke siden fredag morgen, så på mange måder vel egentlig heldig nok, at det først rigtig er ramt her i løbet af søndagen. Jeg vågnede op fredag og var så træt så træt. Havde det faktisk total tømmermandsagtigt med hovedpine, tung i kroppen og temmelig utilpas (havde selvfølgelig også drukket TO! mokaï aftenen før, så det var vel også helt rimeligt eller noget!nej!).
Men fredag gik jeg da gået en skøn tur med en veninde i Dollerup Bakker og fejret svogeren, så det var da egentlig godt nok, og jeg var da af den overbevisning, at utilpasheden måtte være væk lørdag, men næ nej!
Lørdag vågner jeg stadig utilpas og lidt ondt i halsen - og ender med at pjække fra træning velvidende at min samvittighed kommer til at skrige af mig resten af dagen. Ved ikke om I kender det, men jeg er udstyret med en velvoksen skrigende temmelig skinger samvittighed, som sjældent holder ferie.
NINA, NU MÅ DU TAGE DIG SAMMEN. KIG NED PÅ DIN MAVE OG SE HVOR MEGET DEN FYLDER. DET VAR ALDRIG SKET, HVIS DU TOG DIG SAMMEN OG TOG TIL TRÆNING!
eller den her
NIIIIIIIINA! NINA! NINA, JEG TALER TIL MIG. JEG VED, DU IKKE KAN BLIVE VED MED AT IGNORERE MIG. DU ER SLAP, DU ER YNKELIG, DU ER INTET VÆRD, OG DU BURDE TAGE DIG SAMMEN - OG SÅ ER DU FOR ØVRIGT OGSÅ TYK - OG DU HAR IKKE BARBERET BEN - OG HA HA HA ALLE ANDRE ER MERE LÆKRE END DIG. TAG DEN DU!
Nogen som vil købe min samvittighed - jeg sælger den svinebilligt, og jeg sender den gerne med Post Danmark, så kan vi jo håbe den bliver væk på vejen....nogen!?!?!?!
Jeg ligger på langs på sofaen det meste af dagen lørdag, bortset lige fra da vi må styrte afsted for at hente penicillin til hankatten, fordi han igen har fået en byld (AAAAAAAAAAARRRRRGGGHHHHHHH jeg går amok snart, hvis de katte ikke holder lidt igen med bylder, orme og andet godt). Lørdag aften er vi på hyggeligt besøg hos gode venner, og på vejen hjem laver jeg den klassiske Nina-nu-er-jeg-for-træt. Jeg begynder at sukke dybt, kan ikke overskue noget, har det åh-så-skidt og kan nærmest ikke være i min egen krop - og det mærkelige er, at det først kommer i det øjeblik vi sidder i bilen og er næsten hjemme. Stakkels manden min for det er altid ham, som står for skud, som skal hjælpe mig af tøjet (og nej ikke på den fede måde, som giver mandebonus bagefter), skal putte mig og nusse mig i søvn og forsikrer mig om, at det hele er bedre i morgen.
I morgen - det er så i dag søndag. Bedre!??!?! Næ egentlig ikke. Vågnede med møg ondt i bolden og ondt i halsen, gik kold på sofaen en halv time efter jeg stod op, glemte en aftale over middag, fordi jeg først vågnede ved beskeden kl. 14. Måtte blive liggende på sofaen indtil Kim fristede med slik. Kørte i Løvbjerg efter alt for meget slik, is og rutebiler, og nu sidder med den skrigende samvittighed, som har ret i cirka en brøkdel af sit skrigeri. Nej jeg fik det ikke bedre af isen og slikken, og ja jeg burde ikke have pjækket fra træning, men kan jeg lave om på det nu? Næ, for træningen er længe overstået, og jeg har spist både 74 g slik, 1 is og en fjerde del pakke rutebiler (men hvem tæller) - så nu har jeg ondt i maven, kunne tude, fordi jeg igen igen falder lige i slikket og isen, og jeg er stadig træt. Det eneste som er positivt er, at det er lykkes mig at lave aftensmad, så jeg da i hvert fald får noget sundt i dag. Så nu står den på kylling med salat, og det glæder jeg mig til. Håber mandag starter bedre og ender bedre end weekenden har gjort. Nu kan det vist kun gå fremad!
5. maj 2012
Rejs dig op og kom videre
Der er sket noget spændende i mit liv - noget som jeg havde glædet mig til lige siden min fødselsdag. Det kunne godt være svogerens fødselsdag, for han runder endnu et år i dag - TILLYKKE - men det er nu ikke det.
Jeg har været til DMD-koncert. DMD ved alle da hvad er??? Danser med drenge. Det var det mest fantastiske jeg længe har oplevet, og jeg trængte ærlig talt til en god oplevelse. Egentlig skulle jeg have haft en rigtig god veninde med, som også havde foræret mig billetten til fødselsdag, men hun blev desværre hundesyg, og så var gode råd jo dyre.
Vi havde ellers planlagt lækker mad, asti, tøsehygge OG pudset danseskoene. Manden min var frisk på at tage med, men det var bare ikke helt det samme - overhovedet. Heldigvis blev det en anden god veninde, som var frisk på at hoppe i danseskoene. Faktisk den veninde som var år tilbage.....engang i halvfemserne præsenterede mig for bandet. Dengang kendte jeg ikke en eneste af deres sange, men hun hev mig med til en koncert på Paletten i Viborg, og så var jeg solgt. Jeg husker tydeligt julen efter, da jeg fik min første CD med danser med drenge. Jeg endte med at ligge under min nye dyne hele julenat med cd'en i min discman. Det var en fed følelse, og jeg husker det endnu. Siden er det blevet til en hel del koncerter, og det er bestemt ikke den sidste. Nu er jeg jo - heldigvis - nødt til at smutte afsted til næste år med den veninde, som blev syg. Det er godt nok ærgerlig, men man må jo hellere vise sig fra sin pæne side og ofre sig. JUHUUUUUUUUUUU glæder mig allerede. Det er der 3 gode grunde til.
For det første er de efter min mening et af Danmarks bedste livebands, og jeg skal da også love for, at der var gang i den fra første minut. Der blev taget det klassiske og traditionsrige publikumsbillede, der var publikumskor, og der blev fortalt røverhistorier. Efter pausen kom jeg til at stå lige foran scenen. Det var fedt. Der blev rigtig danset, sunget og piftet - og jeg følte mig så sej. For et år siden ville jeg ikke engang kunne gå til sådan en koncert, og nu kunne jeg stå helt oppe foran. Jeg er rykket mig rigtig langt - og det går fremad.
For det andet er bandet super nærværende. De uddeler håndtryk, kram og smil til alle på deres vej, og man fornemmer, at de elsker at fyre den af. Deres gode humør smitter af, og man glemmer helt tid og sted.
For det tredje så rammer flere af deres tekster mig. Nogle af dem forsøger jeg at ignorere, men det er bare ret svært. Jeg kan godt blive helt sur på deres tekster, inden jeg må krybe til korset og erkende, at de måske har lidt ret. Bl.a. "Rejs dig op og kom videre" må jeg jo erkende, at jeg måske skulle lytte lidt mere til ind i mellem, for jeg kan godt rammes af en ordentlig omgang selvmedlidenhed.
En anden sang som jeg har forsøgt at læne mig op ad, når jeg ind imellem syntes, at jeg har mødt meget lidt forståelse fra min omverden er "Kolde hjerter".
En af deres nyeste sange handler om, at samfundet er blevet uden plads til dem, som falder uden for normen. Den som ikke er perfekte, og dem som ikke er de gode bidragende samfundsborgere. Den hedder noget så perfekt som "For mig er du helt perfekt", og nu er jeg jo ret vildt med det der perfekt.
Jeg har været til DMD-koncert. DMD ved alle da hvad er??? Danser med drenge. Det var det mest fantastiske jeg længe har oplevet, og jeg trængte ærlig talt til en god oplevelse. Egentlig skulle jeg have haft en rigtig god veninde med, som også havde foræret mig billetten til fødselsdag, men hun blev desværre hundesyg, og så var gode råd jo dyre.
Vi havde ellers planlagt lækker mad, asti, tøsehygge OG pudset danseskoene. Manden min var frisk på at tage med, men det var bare ikke helt det samme - overhovedet. Heldigvis blev det en anden god veninde, som var frisk på at hoppe i danseskoene. Faktisk den veninde som var år tilbage.....engang i halvfemserne præsenterede mig for bandet. Dengang kendte jeg ikke en eneste af deres sange, men hun hev mig med til en koncert på Paletten i Viborg, og så var jeg solgt. Jeg husker tydeligt julen efter, da jeg fik min første CD med danser med drenge. Jeg endte med at ligge under min nye dyne hele julenat med cd'en i min discman. Det var en fed følelse, og jeg husker det endnu. Siden er det blevet til en hel del koncerter, og det er bestemt ikke den sidste. Nu er jeg jo - heldigvis - nødt til at smutte afsted til næste år med den veninde, som blev syg. Det er godt nok ærgerlig, men man må jo hellere vise sig fra sin pæne side og ofre sig. JUHUUUUUUUUUUU glæder mig allerede. Det er der 3 gode grunde til.
For det første er de efter min mening et af Danmarks bedste livebands, og jeg skal da også love for, at der var gang i den fra første minut. Der blev taget det klassiske og traditionsrige publikumsbillede, der var publikumskor, og der blev fortalt røverhistorier. Efter pausen kom jeg til at stå lige foran scenen. Det var fedt. Der blev rigtig danset, sunget og piftet - og jeg følte mig så sej. For et år siden ville jeg ikke engang kunne gå til sådan en koncert, og nu kunne jeg stå helt oppe foran. Jeg er rykket mig rigtig langt - og det går fremad.
For det andet er bandet super nærværende. De uddeler håndtryk, kram og smil til alle på deres vej, og man fornemmer, at de elsker at fyre den af. Deres gode humør smitter af, og man glemmer helt tid og sted.
For det tredje så rammer flere af deres tekster mig. Nogle af dem forsøger jeg at ignorere, men det er bare ret svært. Jeg kan godt blive helt sur på deres tekster, inden jeg må krybe til korset og erkende, at de måske har lidt ret. Bl.a. "Rejs dig op og kom videre" må jeg jo erkende, at jeg måske skulle lytte lidt mere til ind i mellem, for jeg kan godt rammes af en ordentlig omgang selvmedlidenhed.
En anden sang som jeg har forsøgt at læne mig op ad, når jeg ind imellem syntes, at jeg har mødt meget lidt forståelse fra min omverden er "Kolde hjerter".
En af deres nyeste sange handler om, at samfundet er blevet uden plads til dem, som falder uden for normen. Den som ikke er perfekte, og dem som ikke er de gode bidragende samfundsborgere. Den hedder noget så perfekt som "For mig er du helt perfekt", og nu er jeg jo ret vildt med det der perfekt.
1. maj 2012
Hævnen kan være grusom
Som jeg skrev i lørdags handler det rigtig meget om balancegang for tiden. Jeg er klar over, at jeg lige i de her dage befinder mig på den skæve side af balancebommen. Jeg er nemlig helt ustyrlig træt. Kan faktisk næsten ikke hænge sammen, men så snart jeg lægger mig ned for at sove, så er jeg spilvågen og kan slet ikke sove.
Jeg synes ellers, at de grundlæggende ting er i orden. Jeg træner, spiser forholdvis sundt, sover 7-9 timer om natten, får frisk luft, ordner småting og arbejder med mit hoved. Men alligevel er jeg bare træt.
Så nu undrer jeg mig. Hvorfor er jeg så træt? Er det hævnen for, at jeg faktisk ikke synes, at jeg havde den store reaktion på min sygedagpengesag og mandens fyring? Er det reaktionen som kommer nu? Jeg har nemlig været fuld af, måske ikke energi, men vilje til at få en lavet en masse ting den sidste måned. Der er ryddet op, gjort rent, hygget med veninder, vasket altan, læst bøger og gået til møder.....og nu.......nu er jeg bare træt. Det duer bare ikke rigtig, når der faktisk er 117 ting, som jeg gerne vil og skal.
I eftermiddag skal jeg heldigvis til kranio-sakral-terapi hos verdens bedste Mette. Du må ikke helt spørge mig, hvad det er det gør for mig, men jeg har det bare bedre, når jeg kommer hjem derfra. Hun arbejder med min kranieskal, min mund, mine øre, mit bækken og mine fødder - det føles ind i mellem som om mit hoved svulmer op og sprænges, men jeg går derfra med en ro og et større overskud - og det varer faktisk i flere uger bagefter. Om tro flytter bjerge eller der er mere mellem himmel og jord (baner i kroppen og lign.). Det skal jeg ikke kunne sige, men for mig virker det, og det er det vigtigste.
Så nu glæder jeg mig bare til at komme afsted, så Mette kan rette lidt op på min balancebom!
Jeg synes ellers, at de grundlæggende ting er i orden. Jeg træner, spiser forholdvis sundt, sover 7-9 timer om natten, får frisk luft, ordner småting og arbejder med mit hoved. Men alligevel er jeg bare træt.
Så nu undrer jeg mig. Hvorfor er jeg så træt? Er det hævnen for, at jeg faktisk ikke synes, at jeg havde den store reaktion på min sygedagpengesag og mandens fyring? Er det reaktionen som kommer nu? Jeg har nemlig været fuld af, måske ikke energi, men vilje til at få en lavet en masse ting den sidste måned. Der er ryddet op, gjort rent, hygget med veninder, vasket altan, læst bøger og gået til møder.....og nu.......nu er jeg bare træt. Det duer bare ikke rigtig, når der faktisk er 117 ting, som jeg gerne vil og skal.
I eftermiddag skal jeg heldigvis til kranio-sakral-terapi hos verdens bedste Mette. Du må ikke helt spørge mig, hvad det er det gør for mig, men jeg har det bare bedre, når jeg kommer hjem derfra. Hun arbejder med min kranieskal, min mund, mine øre, mit bækken og mine fødder - det føles ind i mellem som om mit hoved svulmer op og sprænges, men jeg går derfra med en ro og et større overskud - og det varer faktisk i flere uger bagefter. Om tro flytter bjerge eller der er mere mellem himmel og jord (baner i kroppen og lign.). Det skal jeg ikke kunne sige, men for mig virker det, og det er det vigtigste.
Så nu glæder jeg mig bare til at komme afsted, så Mette kan rette lidt op på min balancebom!
28. apr. 2012
Balancegang
Som barn øver man sig i at klatre, gå på line, hoppe over, kravle under, løbe, cykle, danse og springe. Lige nu ville jeg ønske, at jeg var bedre til at gå på line.
Jeg har nemlig fået det en del bedre, faktisk er der kommet en del energi i min retning - bevares jeg vågner da træt om morgenen og skal lige i gang, og jeg er noget lig et omvandrende alderdomshjem, når klokken nærmer sig 22 om aftenen, men jeg sover ikke flere timers formiddags- og eftermiddagslur mere. Faktisk har jeg dage, hvor jeg slet ikke over om dagen. Men hvor det er nok at tune ud et par timer foran computeren, med bogen eller med tv'et i løbet af en dag. Jeg har stadig meget brug for pauser, men jeg snorksover ikke så tit mere. JUHUUUUUUUUU.
MEN med fremgang kommer mådehold. For jeg er simpelthen ikke ret god til at økonomisere med mine kræfter. Når jeg oplever opgangstider, så kaster jeg mig ud i projekter, aftaler, idéer, hyggeting, interessante ting og spændende opgaver. Så sker der det, at jeg pludselig ikke har husket mine pauser eller fået en bonuslur, og wupti så springer tårerne frem, jeg bliver urimelig og sur. I går ramte jeg faktisk så langt fordi min egen grænse at min hud gjorde ondt, jeg blev fornærmet 4-årig, fordi jeg tabte i 500 (og så endda hos svigerfamilien, ups), jeg gik i selvsving med ALT det som er galt, og jeg værst af alt kunne jeg ikke sove da jeg kom i seng. Jeg var for overtræt, overstimuleret og overbrugt. Hvornår lærer jeg det??
Jeg har jo haft en skøn uge. Mandag stod på projekt ovn og bageplader og lidt køkkenafvaskning, Tirsdag var jeg i Skanderborg til total-tøsehygge-snak-og-spisning, køkkenafvaskning og et smut til en meget lang generalforsamling, onsdag var afslapning, køkkenprojekt, veninde-hygge-snakke-muffins-spisning og træning, torsdag køkkenprojekt og et smut ned i byen, og fredag stod i kattenes tegn, svigerfamilie, billedtagning og hygge. Der er jo ikke noget træls der, selvom køkkenprojektet jo ikke er det mest ophidsende i verden, så er det jo total lækkerhedsfølelse som breder sig bagefter. Men jeg havde ikke brugt mine kræfter rigtigt, for jeg har ikke gemt nogle overhovedet, så jeg kan smide et par stykker ind på kontoen til uger som virkelig trækker tænder ud. HVORNÅR LÆRER JEG DET?
Jeg ved det ikke, men jeg øver mig - og jeg SKAL lære det en dag!
Jeg har nemlig fået det en del bedre, faktisk er der kommet en del energi i min retning - bevares jeg vågner da træt om morgenen og skal lige i gang, og jeg er noget lig et omvandrende alderdomshjem, når klokken nærmer sig 22 om aftenen, men jeg sover ikke flere timers formiddags- og eftermiddagslur mere. Faktisk har jeg dage, hvor jeg slet ikke over om dagen. Men hvor det er nok at tune ud et par timer foran computeren, med bogen eller med tv'et i løbet af en dag. Jeg har stadig meget brug for pauser, men jeg snorksover ikke så tit mere. JUHUUUUUUUUU.
MEN med fremgang kommer mådehold. For jeg er simpelthen ikke ret god til at økonomisere med mine kræfter. Når jeg oplever opgangstider, så kaster jeg mig ud i projekter, aftaler, idéer, hyggeting, interessante ting og spændende opgaver. Så sker der det, at jeg pludselig ikke har husket mine pauser eller fået en bonuslur, og wupti så springer tårerne frem, jeg bliver urimelig og sur. I går ramte jeg faktisk så langt fordi min egen grænse at min hud gjorde ondt, jeg blev fornærmet 4-årig, fordi jeg tabte i 500 (og så endda hos svigerfamilien, ups), jeg gik i selvsving med ALT det som er galt, og jeg værst af alt kunne jeg ikke sove da jeg kom i seng. Jeg var for overtræt, overstimuleret og overbrugt. Hvornår lærer jeg det??
Jeg har jo haft en skøn uge. Mandag stod på projekt ovn og bageplader og lidt køkkenafvaskning, Tirsdag var jeg i Skanderborg til total-tøsehygge-snak-og-spisning, køkkenafvaskning og et smut til en meget lang generalforsamling, onsdag var afslapning, køkkenprojekt, veninde-hygge-snakke-muffins-spisning og træning, torsdag køkkenprojekt og et smut ned i byen, og fredag stod i kattenes tegn, svigerfamilie, billedtagning og hygge. Der er jo ikke noget træls der, selvom køkkenprojektet jo ikke er det mest ophidsende i verden, så er det jo total lækkerhedsfølelse som breder sig bagefter. Men jeg havde ikke brugt mine kræfter rigtigt, for jeg har ikke gemt nogle overhovedet, så jeg kan smide et par stykker ind på kontoen til uger som virkelig trækker tænder ud. HVORNÅR LÆRER JEG DET?
Jeg ved det ikke, men jeg øver mig - og jeg SKAL lære det en dag!
1. feb. 2012
Hvorfor findes den der dumme dårlige samvittighed?
HAAAAALLLLLOOO derude. Så er jeg tilbage fra min dvale. Endelig er jeg kommet op ad hullet igen, og jubiii jeg orker at skrive igen. Har nærmest været nedlagt af sofaen siden lørdag aften, og da det jo idag er onsdag, så er det halv lang tid. Det kostede rigtig mange kræfter at få gode minder med familien, så jeg har måtte trække stikket ud et par dage.Mens jeg har ligget på sofaen har jeg tænkt over begrebet "DÅRLIG SAMVITTIGHED". Føj, hvor kan jeg have meget dårlig samvittighed og tit - og særligt når jeg er nedlagt på sofaen, og det igen igen er Kim, som skal lave mad, vaske op, vaske tøj, rydde op, nusse tæer, hente chokolade, kramme og lytte. Heldigvis gør han det gerne, og han giver mig slet overhovedet under nogen omstændigheder grund til dårlig samvittighed. Men den kommer alligevel. Nogen gange tror jeg desværre, at den er kommet for at blive, men skal den have lov til det?
Uh, hvor jeg hader den der dårlig samvittighed som sidder på skulderen af mig og prikker til mig. Tit tager jeg mig selv i at diskutere med min samvittighed, og jeg forsøger VIRKELIG at forklare den, at jeg gør det så godt jeg kan, og at jeg faktisk er i min fulde ret til at mene noget selv, men "Den dårlige samvittighed" er bare så vedholdende og højtråbende, at den tit ender med at få om overbevist om at den har ret, og SMASK så er den er den der kroniske dårlig samvittighed over alting.
Jeg får dårlig samvittighed over for en veninde, fordi jeg ikke kan tage med i svømmehallen. Hun siger ikke noget til det, men SÅ kommer samvittigheden og så kører diskussionen bare. I får lige en meget forkortet version af en typisk eftermiddagssamtale
D.S: Nina, det er da virkelig også for dårligt, at du ikke tager med.
Mig: Jamen, jeg orker det ikke, og jeg har heller ikke tid.
D.S: NINA! Du vil få det meget bedre af en svømmetur (OK, indrømmet, her er samvittigheden ret! Den glemmer bare, at jeg så laver noget andet i stedet), og du burde også svømme med din veninde.
Mig: Jamen, hun kan ikke, når jeg kan, og det er jo ikke, fordi jeg ikke vil svømme med hende. Det passer bare ikke lige sammen i denne uge, og desuden skal jeg jo også passe på mig selv.
D.S: Du burde jo kunne finde ud af at lave om på dine planer. Se nu kommer hun jo måske ikke afsted i den her uge. Desuden er det vel ligeså vigtigt at være en god veninde, som det er at passe på sig selv. Du skal vel ikke være en egotripper! Du må da godt lige tænkte på dine medmennesker.
Mig: Jamen, hun kan vel tage afsted selv, og vi skal jo afsted i næste uge. Synes du virkelig, at jeg er en egotripper?
D.S: Du gør det ikke godt nok. Gode veninder gør noget for hinanden. Du tænker ALT for meget på dig. Det er jo ikke hendes skyld, at du har det skidt i perioder. Du har jo lovet at I skal svømme sammen tit.
SMASK, så har samvittigheden overbevist mig. Jeg er virkelig ikke en særlig god veninde. Og det værste er, at der findes hundredevis af andre tilfælde, og i virkeligheden også meget værre tilfælde. Jeg bruger meget af min tid på at have dårlig samvittighed - gad vide om det så egentlig ikke kan kategoriseres som et fuldtidsarbejde og give en god løn fuld af faretillæg og tillæg for gener og ubehag?
For øvrigt hvis andre mangler en dårlig samvittighed, så smider jeg gerne min i jeres retning. Det giver gode baller til træning, når man træner med ekstra vægt på skulderen. SÅ KOM FRISK, hvem har slappe baller og trænger til at få dem strammet op! Undskylder, hvis jeg gav nogle slappe balder dårlig samvittighed.
Sammen med den dårlig samvittighed hænger følelsen af, at man ikke slår til eller er god nok. NU er jeg igen ikke den gode kæreste, den perfekte kone, den forstående veninde, den pligtopfyldende datter, den hjælpsomme søster, den sjove barnepige - PYHAAAA, jeg bliver helt forpustet, mon det giver god kondition med alt det vejrtrækningsbesvær? Jeg har så svært ved at gøre mig selv tilfreds - og nu har jeg opdaget, at min omverdenen også har svært ved at gøre mig tilfreds. Jeg har med skam måtte erkende, at jeg har svært ved at give slip på min kontrol med tingene og lade andre gøre noget.
Et rigtig godt eksempel - og nu må I ikke grine af mig eller jo det må I faktisk gerne, for det er simpelthen så tragisk, at det næsten er komisk.
Kim skulle lave mad i går aftes, det skal lige tilføjes at herhjemme er det oftest mig som laver mad, både fordi jeg elsker at lave mad, og fordi vi begge godt kan lide MIN mad. Men i går skulle Kim lave hjemmelavet pizza på færdiglavede fuldkornsbunde med diverse fyld. Simpelthen og lækkert - og total hyggelig mad. Jeg sad i sofaen igen igen, fordi jeg var så træt, at jeg var noget mit hystadestadie, og så plejer Kim at placere mig i sofaen, fordi han ved, at det er bedst for ALLE parter. I de flestes ører ville det være himlen at blive placeret i sofaen med tændt tv og en computer, mens manden lavede mad og dækkede bord. Jeg ved, at flere ville ønske det var dem - jeg ville bare ønske, at jeg ikke behøvede at blive puttet på sofaen som et lille hysterisk barn. Forleden skrev jeg på facebook, at sofaen havde nedlagt mig, og en god veninde skrev, at jeg måtte have god bedring, og at hun ville ønske, at det var hende. Hun har to små børn, og hun ville sikkert gerne bytte en gang i mellem - og det vil jeg jo også gerne. Hvorfor er det så ikke muligt, at man lige kunne bytte plads for en stund. Tænk, hvor meget bedre man også ville forstå hinanden, hvis man kunne bytte plads en gang i mellem.
Nå, sidespring - tilbage til aftensmaden. Jeg sad i sofaen og dirigerede rundt med den stakkels mand i køkkenet, fordi jeg faktisk ikke kunne overlade ham det ansvar at lave pizza til aftensmad. HELT ÆRLIGT! Det er bare pizza, og faktisk lavede han pizza til mig på vores anden date, og den var jo mega god, men jeg kan slet ikke slappe af, når jeg ikke har kontrollen. Jeg er mistet min tro på omverdenen - og SMASK så er den her. Den dårlige samvittighed
D.S: NINA, nu er du en dårlig kone. Helt ærlig så burde du bare være taknemmelig. Han laver jo mad til dig, og du sidder bare der og tror ikke på, at den pizza bliver god. (Herefter ryster den dårlige samvittighed på hovedet af mig, mens den siger tsk tsk tsk tsk med tungen)
Nu ville jeg ønske, at jeg kunne slutte indlægget af med at fortælle, hvordan jeg var kommet af med min dårlige samvittighed. Hvordan jeg så flot havde overvundet den, og hvordan jeg havde lært en masse af det. Men det kan jeg ikke, for jeg kæmper endnu med den. Men jeg kan love jer, at den vil få kamp til stregen.
Så KÆRE DÅRLIGE SAMVITTIGHED forbered dig på en hård kamp, for jeg er så motiveret for at vinde.
Abonner på:
Opslag (Atom)