Kyllingemor

Det er simpelthen så pinligt, og nu må jeg da snart have noget andet at gå op i. Men jeg er simpelthen sådan en kyllingemor over for mine små kattebørn.

Yngste katte - alias vores halvtykke hankat Baysen - har reddet sig endnu en byld her i weekenden. Heldigvis har jeg en gammel (nej nej hun er ikke gammel, for hun er på min alder, men det er længe siden vi gik i skole sammen) folkeskoleveninde, som arbejder med dyr til hverdag. Og da gode råd var dyre her i weekenden blev hun lige vores redning. Tak Signe! Nå, men yngste katten kom så på fine små gule piller, som han spiser med største fornøjelse, når han altså er hjemme. FOR nu kommer det, som er yderst pinligt.

Jeg har nærmest ikke sovet i nat. I går sidst på eftermiddagen synes den omtalte yngste kat, at han skulle gå på line på vores gelænder på altanen. Det kunne hverken mine eller mandens nerver holde til, så vi fik katten pillet ned og lukket uden for, så han kunne komme af med lidt af sin kåd. Intet nyt i det. Han plejer at tosse rundt uden for nogle timer, men kommer så hjem til puttetid. Men i går kom der ingen kat. Jo bevares altså vores hjemmefødning af en hunkat, som helst sover i smørhullet, men hun havde nu ikke været ret langt omkring, for tænk nu hvis man gik glip af en godbid, fordi man ikke hørte der blev kaldt. Men yngste katten kom ikke. Men så kan man jo bare læse et par ekstra sider i sin bog, for så kommer han jo helt sikkert nok. Hmmmm, ingen kat. Jamen så sover vi da bare lige en halv time, så kommer han nok. Stadig ingen kat. Jamen så står manden min da bare op, trækker i tøjet, overtøjet og finder lommelygte, for måske det bette kræ sidder over på børnehavens tag og piver - det er sket ikke én men to gange før, så det var en oplagt mulighed. Manden ud i mørket kl. 1.38 i nat for at lede, lyse og fløjte (undskyld naboer). Stadig stadig ingen kat. Jamen så prøver vi da bare at sove videre, for vi er da slet ikke bekymret.Vi bruger da gladeligt den halve nat på at lytte efter kradslyde på døren eller piven fra trappen. Og nej nej det gør da slet ikke noget, at han ikke får sin lille gule pille, og nej nej man er da slet ikke bekymret for, at han ligger og er kørt ned et sted. Efter begrænset søvn, cirka 5-10 "jeg kigger lige ud af døren, mon han er der" og flyt dig nu hunkat, for mine ben sover mere end mig, blev klokken 6.30. Der så man så manden min og bekymret kattemor smide tøj på kroppen, trække i jakker og sko og gå ud og lede efter yngste katten. Manden på cykel rundt i kvarteret, og min fløjtende forsigtigt for ikke at vække nogen. Manden cyklede rundt langs vejen, og da han bestemt synes han hørte noget i et krat, smed han cyklen og......skræmte livet af en stakkels fasan. Ingen yngste kat. Jeg gik først rundt på stierne, inden jeg kravlede op ad skrænten til marken. Så gik jeg der i mine kondisko i det meget våde græs klokken kvarter i syv om morgenen og......fandt meget søvndrukken yngste kat sidde på et væltet træ og kigge undrende på mig. I min lykke over funden yngste kat bar jeg ham hjem! Sikke et syn. Men glad var alle, bortset fra yngste katten, som efter et stk. gul pille og lidt mad, pev hjerteskærende. Ikke fordi han var skidt, men fordi kræet ville ud igen. Faktisk havde han så travlt med at komme ud og væk, at han fik overbalance op ad trappen mod bilen og hamrede snuden ned i fliserne. Så måtte bekymret kattemor jo lige ned og tjekket yngste katten for næseskader. Ingen skader. Og nu....ja nu måtte jeg lige holde pause i skriveriet, fordi jeg bestemt synes, at jeg hørte en kat pive. Men nu har jeg da begge kræ inde, så nu er det bare nerverne, som skal holdes i ro, mens de hygger sig på altanen med at kravle på stole, kigge ned og jagte hinanden.

Kyllingemor eller hønemor - ja indrømmet. Men jeg holder jo så meget af de to små kræ, at det er svært at lade være.