Sommer, sol....

og hjemmelavet hydeblomstdrik på altanen.

Livet er bare rart! Om lidt står den på hjemmelavet burger med lækkert fyld, gode venner, kærlighed og latter. Så jeg har slet ikke tid til et længere indlæg, så det må I have tilgode til i morgen.

Men jeg er glad i dag. Hopper lidt på stedet og smiler. Hvorfor, ja det skal I nok få at høre snart.

Rejs dig op og kom videre

Der er sket noget spændende i mit liv - noget som jeg havde glædet mig til lige siden min fødselsdag. Det kunne godt være svogerens fødselsdag, for han runder endnu et år i dag - TILLYKKE - men det er nu ikke det.

Jeg har været til DMD-koncert. DMD ved alle da hvad er??? Danser med drenge. Det var det mest fantastiske  jeg længe har oplevet, og jeg trængte ærlig talt til en god oplevelse. Egentlig skulle jeg have haft en rigtig god veninde med, som også havde foræret mig billetten til fødselsdag, men hun blev desværre hundesyg, og så var gode råd jo dyre.

Vi havde ellers planlagt lækker mad, asti, tøsehygge OG pudset danseskoene. Manden min var frisk på at tage med, men det var bare ikke helt det samme - overhovedet. Heldigvis blev det en anden god veninde, som var frisk på at hoppe i danseskoene. Faktisk den veninde som var år tilbage.....engang i halvfemserne præsenterede mig for bandet. Dengang kendte jeg ikke en eneste af deres sange, men hun hev mig med til en koncert på Paletten i Viborg, og så var jeg solgt. Jeg husker tydeligt julen efter, da jeg fik min første CD med danser med drenge. Jeg endte med at ligge under min nye dyne hele julenat med cd'en i min discman. Det var en fed følelse, og jeg husker det endnu. Siden er det blevet til en hel del koncerter, og det er bestemt ikke den sidste. Nu er jeg jo - heldigvis - nødt til at smutte afsted til næste år med den veninde, som blev syg. Det er godt nok ærgerlig, men man må jo hellere vise sig fra sin pæne side og ofre sig. JUHUUUUUUUUUUU glæder mig allerede. Det er der 3 gode grunde til.

                 


For det første er de efter min mening et af Danmarks bedste livebands, og jeg skal da også love for, at der var gang i den fra første minut. Der blev taget det klassiske og traditionsrige publikumsbillede, der var publikumskor, og der blev fortalt røverhistorier. Efter pausen kom jeg til at stå lige foran scenen. Det var fedt. Der blev rigtig danset, sunget og piftet - og jeg følte mig så sej. For et år siden ville jeg ikke engang kunne gå til sådan en koncert, og nu kunne jeg stå helt oppe foran. Jeg er rykket mig rigtig langt - og det går fremad.

For det andet er bandet super nærværende. De uddeler håndtryk, kram og smil til alle på deres vej, og man fornemmer, at de elsker at fyre den af. Deres gode humør smitter af, og man glemmer helt tid og sted.

For det tredje så rammer flere af deres tekster mig. Nogle af dem forsøger jeg at ignorere, men det er bare ret svært. Jeg kan godt blive helt sur på deres tekster, inden jeg må krybe til korset og erkende, at de måske har lidt ret. Bl.a. "Rejs dig op og kom videre" må jeg jo erkende, at jeg måske skulle lytte lidt mere til ind i mellem, for jeg kan godt rammes af en ordentlig omgang selvmedlidenhed.

En anden sang som jeg har forsøgt at læne mig op ad, når jeg ind imellem syntes, at jeg har mødt meget lidt forståelse fra min omverden er "Kolde hjerter".

En af deres nyeste sange handler om, at samfundet er blevet uden plads til dem, som falder uden for normen. Den som ikke er perfekte, og dem som ikke er de gode bidragende samfundsborgere. Den hedder noget så perfekt som "For mig er du helt perfekt", og nu er jeg jo ret vildt med det der perfekt.

Mød nogle gode venner

Tja, hvis jeg nu skal have ret i min påstand om, at jeg ELSKER bøger, så må jeg hellere skrive lidt om nogle af de seneste bøger, som jeg har læst. Faktisk har jeg læst en femikrimi for meget kort tid siden. Søndag morgen da jeg vågnede gik jeg nemlig i gang med Sara Blædels nye bog "De glemte piger", og jeg fik faktisk ikke rigtig gang i dagens gøremål, før jeg havde læst bogen færdig. Det er vist den bedste anmeldelse at sige, at jeg praktisk talt ikke slap bogen fra jeg havde læst side 1 til jeg havde læst den allersidste side.

Bogen er en del af serien om politikvinden Louise Rick, som lige er blevet leder af en særlig efterforskningsgruppe. Louise Rick lever et rodet kærlighedsliv, og hun er heller ikke altid den perfekte mor for sin plejesøn, men hun er helt nede på jorden og et HELT ALMINDELIGT menneske på godt og ondt. Vi møder også, ligesom tidligere, Louise journalistveninde Camilla, som nu skal giftes med manden i sit liv Frederik. Midt i denne skildring af venindeforhold, familieliv og kærlighed foregår en førsteklasses krimi, hvor en kvinde findes død i en skov. Inden Louise får set sig om er endnu en kvinde død, en kvinde mangler, og det hele foregår på Louises hjemegn, så hun tvinges også en tur tilbage i tiden. Bogen er medrivende, uhyggelig og letlæselig. Jeg elsker Blædels bøger, fordi de er så lige til, de er ikke for uhyggelige, men tilpas spændende til at man ikke lægger dem væk, før man er færdig.

Jeg er også for nyligt blevet færdig med en ungdomstriologi. Jeg blev på arbejde anbefalet at læse BOGEN. Bogen tænkte jeg, man kan da ikke bare kalde den for BOGEN! Hmmmm, min nysgerrighed var vakt. Bogen hedder DØDSSPILLET af Suzanna Collins, og den er bare første del af 3 spændende, skræmmende og medrivende bøger. 

Dødsspillet foregår i landet Panem, som består af 12 distrikter, og landet ledes af nogle magthavere i det som kaldes Capitol. Hvert år tvinges hvert distrikt til at vælge en pige og en dreng, som skal deltage i det årlige dødsspil. Kun én ud af de 24 deltagere vil overleve det store dødsspil. Bogens hovedperson er en ung pige fra distrikt 12, Kattua, og hun ender med at blive årets udvalgte pige fra distrikt 12. Vi følger så hendes og de andre deltageres kamp for at blive vinderen af dødsspillet, og bogen tager bestemt en drejning, som man ikke lige have forudset. Hver gang man tror, at man har gættet bogens handling (og det sker en del gange undervejs) formår forfatteren at lave et tvist, så man igen bliver nysgerrig og MÅ læse videre. Dødsspillet fortsætte i anden del LØBEILD og tredje del OPRØR  

Egentlig hører bøgerne til under genren ungdomsromaner, men de er bestemt værd at læse, selvom man er voksen. Jeg er meget fascineret af forfatterens evne til at beskrive en verden, som på engang er meget moderne og højteknologisk og samtidig så primitiv - og at hun gang på gang formår at tviste sin handling, så den igen bevæger sig i en retning, som man som læser ikke lige havde set komme. 

Billedet her er lånt hos http://kulturforunge.dk/2011/08/15/the-hunger-games-trilogien/

Når jeg læser sådan en serie, så sidder jeg altid tilbage med en tom følelse, når jeg vender den sidste side. Jeg føler næsten, at jeg tager afsked med gode venner, når jeg ikke længere skal være i selskab med bogens personer. Sådan havde jeg det, da jeg vendte sidste side i Oprør - og selvom den endte godt, ikke som jeg troede, men tro mod historien, så var det rigtig svært at slippe Kattua og alle de andre, som man føler, at man har lært at kende. Så jeg håber, at jeg får nogle af jer andre til at åbne op for Kattuas verden, for hun er bestemt en god ven af mig - og gode venner kan man ikke få for mange af. 

GOD LÆSELYST