ARKIV

16. feb. 2012

Jeg er stolt af mig selv

For nogen vil det her være mærkeligt, men jeg er vildt stolt over både at have været på arbejde og lavet aftensmad.

Kim er stadig syg, og han er temmelig ramt af den der farlige lammende næsten dødbringende mandeinfluenza, som kvinder heldigvis aldrig bliver ramt af. Det betyder, at han mest er til dyne, seng og sofa, og at han puster som et lokomotiv, når han skal hente sin egen cola i køleskabet. Det kræver faktisk nærmest et apotek, inden vi er klar til at gå natten i møde, men han overlever da heldigvis. Selvom han allerede har foræret mig bilen OG bedt mig passe godt på kattene.

Kleenex, næsespray, panodil, vand og læbepomade, så kan natten bare komme an


Derfor er det mig, som er hende konen som forkæler den syge patient. Han siger selv, at han føler sig lidt som en gammel mand på et plejehjem, når jeg på vej på arbejde i ført mit navneskilt serverer juice med sugerør for ham på sengen. Jeg synes, at det er lidt hyggeligt at forkæle ham, når han nu altid er så sød til at hygge om mig.

Men det betyder også, at det er mig som står for aftensmad og oprydning, selvom jeg har været på arbejde. Som jeg jo skrev lidt om i går, så bruger jeg temmelig meget af min energi på arbejdet, så det er et projekt for mig at lave aftensmad, når jeg kommer hjem. Men i dag har jeg lavet krebinetter med salat og pandekager med is. Ja, man skal jo have lidt hyggemad, når man er syg. Jeg sidder nu i sofaen og er smadder træt OG mega stolt af mig selv - og jeg kan da heldigvis gå tidligt i seng.

Lækker pandekage
NU med is og syltetøj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid endelig en kommentar