ARKIV

18. mar. 2012

Opskriften.....

Jeg har virkelig forsøgt i flere timer at få skrevet dagens blogindlæg, men jeg kan slet ikke komme igang. Inde i mit hoved er der alt mulig vigtigt og klogt, som jeg gerne vil dele med jer. Men det kan slet ikke komme ned på skrift. Jeg synes ellers, at jeg havde en masse at dele med jer, noget som skulle mig klogere, gøre jer klogere - noget som ville få jer til at synes, at jeg da virkelig skriver godt og klogt - men det bliver derinde under kranieskallen, hvor der ellers er rigelig brug for noget ekstra plads. Min hjerne er konstant på overarbejde, så der er da alle mulige gode grunde til at tømme den ud her, så der kan skabes ny plads. Men det bliver ikke lige i dag, istedet vil jeg løfte sløret for min hemmelige opskrift på en rigtig god Nina-weekend :-)

Fredag aften stod først på en omgang ZUMBA-fest i mit træningscenter DIT STUDIE sammen med god veninde og ca. 126 andre fredagsfriske zumbadansere. Jeg er nok lidt splittet i mit forhold til zumba! For på den ene side så synes jeg, at det er super sjovt og svedende, men på den anden side så føler jeg mig så DUM. Jeg har ikke den store rytme i kroppen, og jeg kan under ingen omstændigheder vrikke min mås i det tempo som kræves, eller for at nævne koordinationen af både arme, ben og krop - det er ikke altid lige kønt. Så jeg står tit og tænker alt for meget over, hvor fjollet jeg føler mig, istedet for at give slip og nyde dansen, musikken og grine lidt med mig selv. Men alt i alt var det en hyggelig aften, selvom to timers mås-vrikken er lang tid, når man halvdelen af tiden er ved at falde over sidekvinden, fordi man igen er hoppet den forkerte vej. Heldigvis var Mette B og Co og ikke mindst Steve Boedt gode til at skabe en kanon stemning. Min veninde og jeg snakkede om på hjemvejen, at det jo egentlig er ganske fjollet, at man ikke bare giver slip og skraldgriner sig igennem 2 timers zumba istedet - tænk lige hvor godt det ville være for mavemusklerne og hjernen. Så jeg er nok klar igen, når der skal danses zumba igen. (Det er jeg så faktisk, for inden jeg fik skrevet indlægget færdig, så skrev jeg med den seje zumbachick Mette, og nu er jeg meldt på til d. 29.april med kun 20 deltagere, så der kan man ikke gemme sig - hvad har jeg rodet mig ud i, Mette???)
Billedet af lånt af zumbamesteren Mette Bjerregaard Sørensen, ville så gerne kunne ryste røv og krop som hende :-)

Efter zumba stod den på lækker mad og rødvin med manden min - og det var jeg faktisk heller ikke særlig god til. Efter 5 mundfulde rødvin måtte jeg med skam erkende, at jeg ikke er i træning til rødvinsdrikning.....jeg vil hellere have en cola zero. Hmpf....engang elskede jeg min fredagsrødvin og sofatid, mon det kommer igen? Men selskabet var hyggeligt, og sofaen var blød.

Baysen ville SÅ gerne have bøf

Lækker mad og SOVS :-) hurra for 2 timers zumba
Lørdag morgen og formiddag var helt faaaaantastisk. Morgenmad serveret i sofaen, men jeg kan kunne slippe min bog. Jeg har virkelig fået læst meget i den her weekend. Jeg har rent faktisk læst 4½ bog siden torsdag aften. Ikke lange bøger eller tunge bøger, men gode bøger for en Nina. Jeg har læst 3 bøger (og er nu i gang med nummer 4) om Dalia Dragehvisker. Jeg har faktisk læst dem så hurtigt, at jeg ikke har nået at skifte billedet fra 2'eren her på bloggen, inden jeg var færdig med 3'eren og igang med 4'eren. Det er børnebøger i et fantasyunivers, hvor vi følger Dalias kamp for at redde sin syge drage og sit land. 
Bøgerne er rigtig gode, hvis man også elskede Vildheksen af Lene Kaaberbøl, og den kan klart anbefales til børn fra cirka 4.klasse. Jeg kunne også finde på at bruge den som oplæsning fra tidligere, hvis man er sikre på, at børnene ikke lader sig skræmme af lidt uhygge. Man skal være en rimelig god læser, hvis man skal læse den selv i 4.klasse, men fra 5.klasse vil mange kunne læse den selv. Dalia Dragehvisker af Ida- Marie Rendtorff

 


I mellem bind 1 og bind 2 har jeg læst Sabotøren af Lars Holmgård Jørgensen, og det var også en bog, som jeg slugte på under en halv dag. Man føler drengen Karl Christian og hans møde med en sabotør under 2. verdenskrig. Hvem sabotøren er, og hvordan bogen ender, ja det må du selv læse dig til. 


Lørdag eftermiddag blev brugt i selskab med Jan Gintberg, og det var også ret så sundt for lattermusklerne. Kim og jeg fik da i hvert fald brugt dem flittigt, da vi blev guidet gennem et mig-mig-mig-mig-show, som bestemt lige så godt kunne have handlet om dig-dig-dig-dig og dig. Man måtte tit grine af sig selv, fordi man blev lidt ramt. Læs om det her
Smukke ser vi ud deroppe på scenen - jo det er altså os, selvom det er vildt utydeligt

Skønt med gavekort i bryllupsgave, som man så kan bruge på en helt almindelig martslørdag, hvor man trænger til at grine sammen som mand og kone. Vi nåede da også lige at komme på scenen med et kæmpe billede, fordi Jan G brugte publikum og lokalområde i showet.

Søndagen har stået på hyggemorgenmad, læsning og blogopdatering. Efterfulgt af en smule panik, fordi jeg troede min indlæg var væk, og nu har jeg ellers skrevet og skrevet i næsten en time. Det tager jo sin tid, når man skal tænke, putte billederne og lyde klog, og så lige skrive lidt med andre på FB imens :-)

Nu kalder biografens mørke på mig. Jeg skal med 2xKim og AC ind og se Hvidstensgruppen. Jeg lavede faktisk en opgave om gruppen i folkeskolen, så jeg glæder mig til et bevægende gensyn. Må hellere pakke kleenex, har jeg hørt.


Håber for min egen skyld at den er god, for det er ikke tit, at det lykkes mig at slæbe 1xKim med ind og se danske film. Han er ikke den største af fan af sådanne film, så kryds fingre for mig. Nu vil jeg sætte det sidste billede ind, børste tænder (det har jeg ikke nået endnu, man har vel travlt med at læse og skrive og spise sådan en søndag i regnvejr) og drage ind efter slik, sodavand og en velfortjent pause, inden den står på ny hjemmeopgave, når jeg kommer hjem. Er så absolut ikke stor fan af hjemmeopgaver til mandage, men de er gode for mig, selvom det koster blod, sved og tårer at få dem lavet.

God søndag derude i regnen

1 kommentar:

  1. Skønneste NINA <3
    Klem Chick'en !"?)"##=%(¤&=(¤

    SvarSlet

Smid endelig en kommentar