Tæl til 100

Min computer har været til reparation, fordi den blev varm som en kogeplade, og dens blæser mest af alt lød som en boeing 747, når den letter. Det viste sig, at der var kommet ALT for meget støv og skidt ind i den, så den trængte gevaldigt til rensning. Jeg har savnet den meget, for hvor bliver man godt nok afhængig af sådan noget skidt, især fordi jeg mange steder har automatisk indlogning, og derfor ikke går rundt og husker på diverse passwords. Så måtte vente med at opdatere bloggen, da jeg ikke magtede at logge ind fra en anden computer. Nu er den tilbage igen, efter jeg kun nåede at tælle til 100 et par gange.

Jeg har også på arbejde måtte tælle langsomt til hundrede for ikke at give mig til at tude. Situationen endte med at blive en reminder om, at jeg bestemt stadig har ting at slås med i forhold til mit selvværd og mit syn på mig selv. Jeg har lavet et fint lille bogmærke på arbejde, fordi vi i forbindelse med en konkurrence, har bedt unge om at anbefale andre unger bøger, som er næsten lige så spændende som Dødsspillet. Vi har så udvalgt 6 bøger, som vi har beskrevet på et bogmærke, som vi så uddeler på biblioteket og flere forskellige skolebiblioteker. Det har blevet tryk på et trykkeri, og i det hele taget har jeg brugt en del tid på det. Derfor havde jeg også sendt det til godkendelse hos et par kollegaer, så jeg var sikker på, at der var andre end mig, som kiggede det igennem. Min hjerne er desværre stadig ikke fit for fight, så tit sniger der sig en del fejl ind. Men det kom tilbage med thumbs up. FEDT, og afsted til trykkeriet. Nu er de så kommet tilbage, og en anden kollega ser dem, hvorefter hun nærmest helt forfærdet konstaterer, at der altså er mindst 6 fejl i det, og at det nærmest er pinligt at dele ud med alle de fejl. Der kunne jeg godt mærke, at tårerne stod mig helt op i øjnene, og at jeg virkelig måtte tælle til 100 for ikke at give mig til at tude. Hun var sød nok bagefter til at fortælle mig, at det slet ikke var sådan ment eller kritik af mig, men at jeg til en anden gang bare skulle sende ting til gennemlæsning hos hende. HVORFOR er der ikke nogen som har fortalt mig det, for jeg følte mig virkelig dum. Måtte virkelig tage mig sammen for ikke at tage det dybt personligt, og jeg havde mest af alt lyst til at gå grædende hjem. Men mest af alt viser det jo nok bare hvor sårbar jeg er.

Og jeg er sårbar. Om 2½ uge har jeg fødselsdag. Jeg elsker fødselsdage. Sidste år da jeg blev 30, vågnede jeg kl 5 om morgenen, fordi jeg var så spændt. Så elsker man virkelig sin fødselsdag. Men i år har det at lave en ønskeseddel været svært. Jeg er bange for ikke at ønske mig de rigtige ting, at få de forkerte ting i gave (velvidende at ALLE jo køber gaver for at glæde mig), ikke at have kontrol, og mest af alt at min gave kommer på tilbud dagen efter, for så kunne jeg (gæsterne) jo have sparet en hel masse penge. Jeg har været 1½ måned om at lave den sk.... ønskeseddel, men nu er den da afsendt. Nu kommer næste udfordring. DE snakker sammen om den. DE er mine forældre, min mand, min svigerforældre, vores søskende med påhæng og mine 2 hold bedsteforældre. Puha, jeg gav mig til at tude forleden aften, fordi jeg slet ikke kan holde ud at slippe kontrollen. Får jeg nu det jeg ønsker mig? For de nu købt det rigtige til den rigtige pris!? Kan du overhovedet klare sig uden at jeg har en finger med i spillet?
Det er frygteligt at have det sådan, og jeg har virkelig snakket meget med mig selv (Ja, jeg snakker med mit bedre jeg, det er nogle gange nødvendigt), og jeg har bagt mange kager og knækbrød i forsøget på at komme min usikkerhed til livs. For helt ærlig, mest af alt vil jeg bare gerne nyde at have fødselsdag, og ved I hvad? Vi skal det mest fantastiske sted hen og holde det. Ikke fordi jeg bliver noget særligt (31 år er vel ingen alder hmpf?Heller ikke de grå hår tager man sig af. Det er i det hele taget IKKE et problem at blive 31....hmmmppfff), men fordi vi har fået et godt sweetdeal-tilbud til en påskebuffet på Niels Bugges Kro, og nu skal vi ikke selv gøre andet end møde op og spise :-) Det glæder jeg mig til. Bagefter skal vi et smut i Dollerup Bakker, inden jeg lige disker op med en enkelt kage og lidt varm kakao hjemme på hegnet. Ih det glæder jeg mig til.

Niels Bugges Kro i Dollerup

Set fra himlen

Skønne Dollerup og Hald Sø