Mærkelig weekend

Hov, så blev det dælme weekend igen. Når man sidder søndag aften så føles weekenden tit meget meget lang væk. Men inden man får set sig om, så sidder man igen i sofaen fredag aften og nyder tanken om 2 hele fridage. Aarrrhhhhhh, weekend og solskin, det gør det kun endnu bedre.

Hov, mistede lige fokus et øjeblik. Min dejlige mand kom ud fra badeværelset nybarberet, renvasket, klippet og frisk. Vi har haft en rigtig effektiv lørdag formiddag, for vores lørdag morgen startede allerede med en frisk gåtur i tågen kl. 7 i morges. Morgenfriske hellige nisser, tænker I nok, men det var faktisk udelukkende, fordi vi manglede den ene kat. Han havde været væk siden i går først på aftenen, og det ligner ikke ham ikke at passe spisetiderne. Vi var lidt i tvivl om, han bare nød det gode forårsvejr i længere tid end han plejer, eller om han var kommet galt afsted. Vi vågnede derfor alt for tidligt, og vi blev enige om at gå en tur og kalde lidt på ham. Ja, grin I bare, men han er jo vores lille basse, og så bliver man altså bekymret, når han bare bliver væk i mange mange timer og hele natten. Vi frygtede inderst inde at finde ham kørt ned, men heldigvis fandt vi ham i god behold. Men han var faktisk kommet lidt galt afsted det bette fjols. Han var nemlig hoppet ned fra et tag til et andet ovre ved børnehaven på den anden side af vejen, og nu kunne han hverken komme ned eller op på det andet tag igen. Han sad bare der i tågen og kiggede ned til os og peb hjerteskærende. Vi måtte bakse med først en bænk, som vi fik hen til hjørnet af taget. Men vi kunne stadig ikke nå ham, så Kim måtte yderligere op og balancere på to grønne mælkekasser og række op efter det bette fjols. Et enkelt kradsmærke og piv senere, kunne Baysen endelig pile over i sandkassen (undskyld børn) og tisse en kæmpe tår. Han havde holdt sig hele natten den stakkels. Nu er han spist af og ligger under sengen og sover. Lejligheden er gjort rent, vinterstøvlerne vasket og sat til tørre, vasketøjet ude, bollerne bagt og spist. Så nu puster jeg ud med bloggen, og Kim sidder i sofaen og læser. Det er da hygge! Elsker en ren lejlighed og derefter hygge og afslapning.

Inden længe skal jeg dog ud af døren. Jeg er kommet til (ja ja kommet til og kommet til) at melde mig som frivillig til en zumba/hulahoop-opvisning i en bilforretning her i eftermiddag. Jeg ved på inden måde hvad jeg tænker på, og jer som læste med i sidste weekend ved, at jeg på inden måde er en ørn til Zumba, og faktisk heller ikke rigtig ved, om jeg kan lide at danse Zumba. Men man må godt udfordre dig selv og sine begrænsninger, og det har jeg så valgt at gøre. Glæder mig til at være sammen med de andre, men pyha jeg har det skidt med at stille mig op foran nogle andre og gøre mig til grin (eller bare grine, fordi man har det skægt, hmmpf). Så ønsk mig held og lykke, for det får jeg helt klart brug for.

Nu undrer det jer nok, hvordan min overskrift hænger sammen med mit indlæg, men det gør den heller ikke, for jeg går i virkeligheden og danser rundt, som katten om den varme grød. For det som egentlig fylder mit hoved og mine tanker er, at det er på mandag eller tirsdag at jeg får afklaret min kommende sygedagpengesituation. Jeg har virkelig en klump i maven, og jeg prøver ikke at tænke alt for meget over det, men istedet nyde weekenden sammen med Kim. Det er godt nok svært - ikke fordi Kim er dårlig selskab, for det er han på ingen måde, selvom hans weekend også har taget en underlig drejning, men mere om det en anden gang. Han er dejlig selskab, men usikkerheden og det ukendte sidder i kroppen. Der er flere scenarier som udspiller sig inde i mit hoved.

1. En forlængelse
Det vil betyde, at jeg får lov til at blive på mit elskede bibliotek - ikke det her bibliotek, for det er jo mit lige meget hvad - men på byens bibliotek, hvor jeg jo "arbejder" 17 timer om ugen. Det betyder også, at jeg har fået længere tid til at blive rask. Jeg er jo godt i gang med alle mine hjemmeopgaver, og jeg håber, at jeg får lov til at få ro til at lave dem ordentlig, så jeg en gang for alle kan blive uddannet ordentlig til at være en NINA, som både passer på sig selv, og passer ind i en hverdag med Kim og samfundet. En forlængelse vil byde, at jeg ikke behøver at få ondt i maven og tude over vores økonomi, hvilket ville være dejligt!

2. Ingen forlængelse
Det vil betyde, at jeg får et forår og en sommer hjemme i lejligheden med rig mulighed for at passe ninasbibliotek, ordne haven (som vi ikke har), vaske tøj, gøre rent - og heldigvis bliver hjemmeopgaverne de samme, så jeg stadig kan fortsætte min udvikling af mig selv. Til gengæld skal jeg bekymre mig om økonomien, fordi jeg er gift. Kim skal nemlig til at forsøge mig, så vi skal leve 2 mennesker af hans løn, og det er da ikke umuligt, men det bliver en udfordring. Men det værste er nok, at jeg er overladt til mig selv og min egen evne til at komme ud på arbejdsmarkedet igen - og det bliver en kæmpe udfordring. Er super bange for at gå i stå og ikke komme videre, og jeg er bange for, at jeg falder i et sort hul!

3. Udredning for flexjob eller skånebehov
Tja, jeg har intet hørt fra min sagsbehandler om det, men min psykiater har bedt mig forholde mig til fænomenet. Pyhaaaa, det er vist et helt kapitel for sig. Det er på engang en KÆMPE lettelse og en KÆMPE udfordring. Men det må hellere få lov at ligge lidt endnu, for man skal jo ikke forholde sig til noget, som man ikke ved om bliver aktuelt (er jeg ikke dygtig lige nu til at sortere i, hvad jeg skal bruge energi på?? For jeg tænker jo overhovedet ikke på det, nej nej nej. IKKE TÆNKE, IKKE TÆNKE, IKKE TÆNKE!!!)


Nu vil jeg lige ramme sofaen et kort øjeblik, inden jeg skal afsted. For selvom det går fremad, så koster det alligevel kræfter at redde en kat, gøre rent, bage boller og opdatere blog.

Nyd en solskinslørdag!