Undskyld men ser jeg tyk ud her på sofaen?

Uha hvis der er noget, som kan gøre mig i dårlig humør, så er det mit forhold til min krop.

Jeg har, så langt tilbage jeg kan huske, været på den ene eller anden form på kur - eller forsøg på at spise sundt og tabe mig. Jeg har ikke på ret mange tidspunkter følt mig tilfreds med min krop og dens form. Når jeg er inde i en skidt periode, som jeg er lige nu, så fylder min krop og dens volume enormt meget. Samtidig er trøstespisning i slik, kager, chips, chokolade og is desværre en af bivirkningerne ved mit "syge" hoved. Hvis I ikke siger det til nogen, så skal jeg komme med en kæmpe indrømmelse - men det er altså en hemmelighed, så I må ikke sige det til noget. Lover I det??

Sidste forår, hvor jeg var rigtig skidt, havde jeg et forhold til en anden end min mand. Han ved det altså godt, så på den måde er det ikke nogen hemmelighed, men det er noget som jeg er flov over, så det er altså ikke lige noget, som jeg fortæller alle og enhver. JEG HAVDE ET FORHOLD TIL MARS-IS. Vores forhold gik ud på, at jeg købte 2 pakker mars-is cirka hver anden dag (for så havde jeg jo til lang tid, for man behøver jo ikke spise dem alle sammen på engang), og så spiste jeg til der ikke var flere fryseren  dem alle sammen nærmest på en gang. Jeg var så langt ude, at jeg tit tog 2-3 is med over til sofaen, fordi jeg ikke gad rejste mig hver gang jeg skulle have en ny, for det blev et værre renderi. Ikke underligt at min vægt har ændret sig med + 12 kg, mens jeg var rigtig skidt.

Når man har et forhold til mars-is, så bliver det bestemt ikke nemmere at kigge sig i spejlet, og man får det bestemt ikke bedre med sin krop, tværtimod. Men jeg kan ikke altid styre det. Ved godt det lyder total vattet, og I måske tænker; HALLLO så tag dig da bare sammen. Det må I gerne tænke, for jeg tænker det selv - TIT.

Det er en skrue uden ende. Jo mere jeg spiser junk, jo mere junk får jeg lyst til, jo dårligere får jeg det og jo mere har jeg svært ved at modstå indtag af KÆMPE mængder af junk. Samtidig spiser jeg mindre almindelig sund mad, og det er virkelig en dårlig spiral.

Så tager jeg mig selv i at ligge på sofaen og kigge på Kim, nærmest med tårer i øjnene, og spørge ham: Skat, ærligt, ser jeg tyk ud, som jeg ligger her på sofaen?? Helt ærligt, stakkels mand, hvad pokker skal han svare??

1. Nej skat, slet ikke - og mit svar vil være DU LYVER
2. En lille smule skat - og mit svar vil være  SÅ SYNES DU MÅSKE IKKE, JEG ER LÆKKER MERE?
3. Ja, måske skulle du holde lidt igen - og mit svar vil være DET SKAL DU IKKE BESTEMME

Så indrømmet har han tabt på forhånd.

Jeg vil ønske, at jeg kunne få et mere afslappet forhold til min krop. At jeg faktisk kunne lære at holde af den. For ting som man holder af, dem passer man på. Og i virkeligheden handler det vel ikke om at være på kur. Det handler vel om at passe på sin krop, være godt ved dem og spise sundt, fordi det er godt for krop og sjæl. Men det er bare så pokkers svært - i hvert fald for mig.

Jeg ender igen og igen med slik siddende i sofaen - og dårlig samvittighed. ØV

Nå, jeg vil slutte for nu, for jeg skal over og lave dessert, inden jeg for alvor sætter mig til rette i sofaen. I dag er det nemlig med god samvittighed at jeg spiser lidt dessert, for jeg har været afsted til både 1 times zumba og en times hula hoop-træning, så nogle gange er jeg faktisk ret sej!

Skat, ser jeg tyk ud?