Taktisk stillingtagen

Long time no see, eller med andre ord lang tid siden, jeg har ladet høre fra mig. Jeg har på alle måder været så fyldt af ord og tanker, at mit hoved har føltes tomt. Jeg har slet ikke turde tænke de tanker, som man måske burde tænke.

Lige nu har jeg besluttet, at mit liv er noget, som sker for naboen. Er det ikke fedt? Alt det trælse, hårde, irriterende, latterlige, trættende, sørgelige og belastende, som sker lige nu omkring mig - DET SKER FOR NABOEN (undskyld nabo, det er jeg virkelig ked af, at det skal gå ud over dig)

Hvis jeg alligevel skal prøve at beskrive, hvad der sker for min nabo lige nu, så har jeg fundet frem til, at den aller bedste beskrivelse er ET MEGET STORT OG LANGT TOG.

Billeder er lånt på denne hjemmeside

Min nabo lever fuldstændig i fornægtelsesfasen lige nu. Hun forholder sig ikke rigtig til det som sker. Hun snakker rigtig meget om, og hun ordner en masse praktiske ting sammen med sin mand, men hun mærker ikke efter. Hun er enig med sig selv (og sin kære psykiater) om, at det faktisk er en ok og god strategi lige nu, men hun ved også godt, at hun ikke kan blive ved med at fornægte det hele. Det føles faktisk ret meget som om, at hun har et langt, stort og temmelig hurtigt kørende tog lige i hælene. Toget indeholder rigtig mange vogne, som gør toget meget tungt og stort, og toget puster os lige i nakken på hende. Lige nu løber hun stærk, rigtig stærk, og det går godt. Hun er faktisk i en bedre form end hun havde troet og endda bedre end hun havde turdet håbe på og drømme om. MEN hun begynder at blive træt, benene bliver lidt tungere, og ind i mellem er hun lige ved at miste balancen, men hun løber endnu, for hun tør ikke vende sig om og forholde sig til toget. For hvordan stopper man et stort og tungt tog, som kører rigtig hurtigt i mod én? Man kan da ikke ene mand (eller kvinde for den sag skyld) stoppe et sådan tog, når det har kurs mod én.

Jeg har holdt taktikmøde med min nabo, og vi er blevet enige om - jeg er nemlig klog og fornuftig, når det handler om andre end mig selv - at min nabo skal gøre to ting lige nu. Hun skal nemlig fortsætte med at distancere sig fra hele problemstillingen, MENS hun kobler togets mange vogne af. Hvor hvis hun nu kobler vognene af en efter en og stiller dem forskellige steder, så bliver toget meget lettere at stoppe, og så har hun mulighed for at gå tilbage til de forskellige vogne senere, for der skal jo ryddes op i de vogne, men bare ikke lige nu og slet ikke på én gang! 

Jeg har været ved læge i dag. Han var meget forundret over, at jeg så så godt ud! Jamen tak da, at det kan være en overraskelse. Men han mente egentlig bare, at jeg havde bedre hold på mig selv en sidst, og at jeg da burde være på sammenbruddets rand lige nu, i modsat til tidligere. Så min strategi virker jo. Jeg holder en distance til den verden, som omgiver mig, og så er jeg faktisk i stand til at stå op om morgenen, få en hverdag til at fungere, og jeg kan grine! Bedst af alt, så kan jeg faktisk tænke nogle enkelte fornuftige tanker. At skrive herinde, og nok også derfor jeg har holdt pause, gør det svært at holde toget på afstand, fordi vognene jo spørger i kulissen, selvom de er afsat for en stund. Men jeg kan mærke det gør mig godt, og måske er bloggen og mine skriverier faktisk nøglen til at få ryddet op i vognene - nu må jeg se. Det er i hvert fald rart at være tilbage på banen. Håber I har savnet mig bare lidt, jeg har i hvert fald savnet jer. 

I har jo slet heller ikke hørt om min dejlige fødselsdag og mine skønne dage i Skallerup Klit, men hvis ellers der bliver plads mellem vognene, så kommer der nok en beretning eller to. 

Nu venter min frikadellefars i køleskabet og maven knurrer, så nok for nu.