ARKIV

5. feb. 2012

Når elefanten trykker

Jeg har ind i mellem besøg af elefanter. Nogle gange er det bare en lille bitte og næsten nuttet babyelefant, som finder vejen forbi mig. Andre gange er det store fede tunge elefanter, som synes de skal holde hvile hos mig.
Efter som jeg bor i en meget lille lejlighed er der ikke den store plads til store fede elefanter, og derfor ender de altid med at sætte sig tungt lige midt på brystet af mig. Jeg er vild med elefanter i zoo, men jeg er bestemt ikke vild med elefanter, når det betyder at jeg ikke kan trække vejret ordentlig igennem. Nogle gange er de faktisk så tunge i måsen, at jeg i flere timer sekunder må opgive at trække vejret i det hele taget.

Min elefant spiller desværre ikke klaver


I dag har jeg besøg af en mellemstørrelse elefant, ikke en stor elefant eller en babyelefant - måske noget i retningen af en teenage-elefant. Den har ikke rigtig kunne bestemme sig for om den ville blive eller forsvinde - den kom, gik lidt igen, kom igen, gik lidt igen, kom længe, gik længe og hurtig op og hurtig ned - meget vægelsindet. I det store hele temmelig teenageagtig - og den blev tilmed super fornærmet, da jeg bad den gå sin vej. Jeg sagde det ellers først pænt og roligt, forsøgte at forklare hvorfor, måtte tilsidst råbe lidt af den, men det forstod den heller ikke. Den har bare småsiddet hele dagen på mine lunger, så jeg ikke rigtig har kunne trække vejret frit.

Da jeg overvejede at gå en tur i det gode vejr ude ved Skytteholmen borede den sin spidse grimme numse ned på mine stakkels lunger, så de blev helt flade. Da jeg lovede at blive hjemme lettede den trykket lidt.
Da jeg overvejede at rydde op i køkkenet (det blev gjort af flere omgange i dag) lavede den lige et par hop for at fortælle mig, at det var en vigtig dum idé. Heldigvis kan man da rydde køkken med kun en lunge foldet ud. Hurra for en opvasker og god tid.
Da jeg overvejede at rejse mig fra sofaen og lave noget fornuftigt (læs gøre rent) satte den sig meget tungt. Lige i det her tilfælde måtte jeg give elefanten ret, det er federe at hygge på sofaen end at gøre rent + Kim havde hovedpine, så det ville være synd for ham, hvis jeg støvsugede for det larmer meget.

Det værste ved en elefant på brystkassen er luftmangel - det næstværste og bestemt overhovedet ikke sjovt er, at maven presses nedad på kroppen, og man kommer til at se hel vild tyk ud - faktisk så føler man sig mega tyk, når der sidder en elefant på brystet. Man ved godt, at hvis man sammenligner sig selv med elefanten så er man et lille myr, men når den så sidder der og presser alt fedt ned på maven, ud på hofterne og ned på måsen, så ser man bestemt ikke særlig attraktiv ud. Man kan faktisk lave et super forsøg, hvor man spiser et stykke Toms mørk chokolade med lakrids - og ved I hvad, så kan man se hvordan chokoladen vandrer fra munden, ned i maven og helt ud til hofter og mås - vupti så blev de større. Det forsøg har jeg lavet indtil flere gange i dag.

Selvom jeg godt ved, at elefanterne kommer marcherende ind på min brystkasse, fordi jeg ikke er helt frisk oppe i mit hoved, så gør det dem altså ikke mindre nærværende. De er en vedholdende reminder om, at der er et eller andet i mit liv eller hverdag, som jeg skal lave om på. Lige nu ved jeg ikke hvorfor de er kommet marcherende i dag, men det er jo så mit job at finde ud af. En ting ved jeg dog - jeg er på ingen måde en overbærende, overskudsagtig, glad og lykkelig kone, søster, datter, veninde eller kvinde, når de dumme elefanter sidder der og troner. Faktisk bliver jeg nemt irriteret, sur, træt og opgivende.

Jeg har prøvet at synge en lille elefantsang for dem, og det hjælper lidt. Det hjælper lidt at aflede tankerne, for jeg ved jo godt, at det hele sker i mine tanker. Jeg kan bare ikke altid styre de pokkers tanker. Men så må jeg jo prøve at tæmme elefanterne istedet.

Billedet er lånt hos www.bookzoo.dk her 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid endelig en kommentar