ARKIV

2. maj 2012

Bag min mormors seng

I går aftes var jeg i biografen for at se filmen "Hvidstengruppen" for anden gang. Første gang græd jeg snot, fordi jeg bliver så pokkers rørt over sådan noget, og her anden gang blev det da ikke bedre. Jeg vidste jo præcis hvor i filmen, det var mest sørgeligt, og det betød så, at jeg startede med at trille tårer i god tid inden det blev rigtig sørgeligt.

Men denne gang var jeg ikke afsted med gemalen eller gode venner, men med noget som var endnu bedre. Jeg var nemlig afsted med mine morforældre. Min morfar er født i 1929 og min mormor i 1931, så de har begge to oplevet krigen på tætteste hold. Min morfar er efterhånden blevet temmelig dårlig gående, men han er da heldigvis tilpas stædig til, at han kunne gå ind i biografen, så han kunne få set filmen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han nød det, og jeg kunne flere gange høre ham småsynge med på musikken og teksterne fra dengang.

På et tidspunkt i filmen kaster de engelske flyvere nogle metalcontainere ned med sprængstof og våben. Mens folkene i Hvidstengruppen i filmen kaster et par containere ud i mosen, hvisker min mormor til mig, at sådan en container lå der bag hendes seng. I bilen på vej hjem fortalte hun om, hvordan der i skunken bag hendes seng blev gemt ting for tyskerne, og hvordan hun som lille pige oplevede, hvordan de pludselig kom og flyttede hendes seng og ud trak en sådan metalcontainer, som englænderne brugte til at kaste ting ned i til modstandsgrupperne.

For min generation er 2.verdenskrig en del af historiens vingesus, men det er krigen i Mellemøsten og terror, som er det nærværende, men for mine morforældre var denne tur i biffen et tilbageblik på noget, som ikke bare er et historisk vingesus men derimod et meget nærværende minde.

Jeg er i hvert fald jeg for at få den oplevelse sammen med dem. Jeg lytter tit til sangen "Man binder os på mund og hånd" - godt nok i en lidt anden udgave end den mine morforældre kender og elsker, men det bliver den ikke ringere af. Hvilken en af udgaverne holder du af?


1 kommentar:

  1. Sikke en oplevelse. Har i dag snakket med A og at huske. Er det vigtigt man husker en vante i børnehaven eller hvad man spiste til frokost?
    Sådan en oplevelse er vigtig af huske - og ikke mindst et dejligt minde.
    Vi læste "Betty husker alt"
    Knus Signe Ny

    SvarSlet

Smid endelig en kommentar