ARKIV

6. jun. 2012

Babybio og Ninafilm

Der er så mange ting som rører sig i mit hoved. Så mange ting som fylder det op. Så mange ting som dræner mig for overskud. Så mange ting som der skal tænke over. Faktisk så mange ting at jeg bliver rastløs og urolig. Men så er det godt at gå i biffen. Der kan man ikke andet end at være. Man kan godt tænke på ting, men så ser man ikke filmen, og det er jo fjollet. Man kan godt rejse sig, men hvor skal man gå hen? Man må ikke tjekke telefonen, og computeren står hjemme på skrivebordet. 

Så jeg har været i babybio med dejlig veninde i dag. Hun fik vist ikke slappet ret meget af eller set ret meget film. Men jeg hyggede mig i hendes selskab, så håber jeg bare, at hun også hyggede sig ;-) 

Vi så en film, som man vist bedst kan kalde en Ninafilm - sådan en film som man ikke tager skade af at se. Sådan en film som man lige så godt kunne se i tv, og som der ikke er den vilde handling i. Og man kan da roligt sige, at der var babyer overalt. Babyer i biografen og babyer på lærredet - nu et ret hyggeligt koncept.

Heldigvis gav filmen mig lidt pause fra hovedet. Ville gerne overhælde bloggen her med alt det som fylder i mit hoved, men jeg orker det, og nogle af tingene hører heller ikke rigtig til her. Men de fylder, de gør at jeg bekymrer mig, men de gør også at jeg sætter rigtig stor pris på mit eget liv og min dejlige mand. Så selvom jeg ikke kan de ting, som jeg gerne vil (læs arbejde fuldtid og være i fuld sving), så har jeg en god hverdag som passer til mig. Som en lille fodnote kan nævnes, at jeg kom hjem til en total rengjort og nydelig lejlighed, så takker da lige himlen for min mand. TAK SKAT!  

For øvrigt så er det altså en meget hyggelig venindefilm med flere sjove indslag. Meget forudsigelig og lige til, ind i mellem halvkedelig, men hallo der er både sodavand og popcorn til at underholde sig med ved siden af.

Se traileren fra filmen 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid endelig en kommentar