Den pæne facade

....er simpelthen noget fanden him self har skabt.

Noget af nedenstående har jeg virkelig allerede trampet rundt i på bloggen allerede, men lige nu fylder det rigtig meget, så jeg tramper altså lidt mere rundt i det. Hvis du ikke orker mere trampen, så smut hen på mine bogsider, så kan du måske blive inspireret til en bog eller to, som du kan læse i stedet. Der er lidt chick-lit, fantasy, krimi eller måske noget ungdomslitteratur.

Du er også mere end velkommen til at læse videre her, selvom det er lidt tung læsning.

Jeg er jo i fuld sving med at finde små og store valnødder oppe i mit hoved, som jeg skal i gang med at knække sammen med min nøddeknækker alias min kære stikkedame, som I allerede har læst om. Nogle af nødder dukker op helt af sig selv, andre af nødderne skal graves lidt frem og andre igen dukker om, men skal have lov til at blive samlet op. Det er dælme ikke alle nødder som er lige fede at forholde sig til.
Men jeg ved godt, at hvis jeg ikke samler dem op, forholder mig til dem og knækker dem, så vil de blive ved med at spøge i kulissen. Men de nødder er jo også en del af ens identitet, som man går ind og fjerner.

Det er blevet klart for mig den seneste tid, at jeg er nødt til at gøre op med mit gamle mønster og jeg - og det er smadder angstprovokerende for mig. For hvis jeg ændrer mig, hvad siger omverdenen så? Den tanke leder mig så frem til en nød....nemlig hvad-tænker-andre-om-mig-nødden!

Den nød er stor! Den fylder rigtig meget inde i mit hoved, og den har en kæmpe, hård skal - og den er bestemt ikke lige sådan at knække. Jeg bruger en mængde energi på overvejelser som

- Hvad tænker min veninde, når jeg ikke kan tage med i svømmehallen, fordi jeg har en anden aftale? Min logiske sans siger mig, at det kan hun jo sagtens forstå, men jeg når alligevel lige forbi tanken: synes hun nu, jeg er en dårlig veninde, gider hun nu ikke lave aftaler med mig en anden gang, jeg burde da virkelig også svømme, for jeg trænger da til noget motion - se lige på min krop.....og så er jeg jo allerede i selvsving!

- Hvad tænker Stikkedamen, når jeg igen har tårer som triller og snot som løber, og lugter jeg for øvrigt ikke også af sved, når jeg panikangst-sveder? Min logiske sans siger mig, at det jo for pokker er hendes job, og at hun sikker har andre end mig, som reagerer lige præcis på samme måde, så det nok ikke er nyt for hende, men jeg når alligevel forbi tanken: jamen nu er jo ikke total tjekket og lækker, så nu ser hun nok anderledes på, det er da også bare så pinligt, og jeg burde måske også have barberet ben, hvilket jo ofte er et kæmpe projekt.

- Hvad tænker min mands venner om mig? Min logiske sans siger mig, at jeg virkelig burde koncentrere mig om, hvad min mand tænker om mig, for det er jo det, som er det vigtige. Men jeg kommer ikke uden om følelsen, at jeg gerne vil være den sejeste og bedste kone i hele verden. Jeg vil jo for pokker være den kone, som alle i hele verden gerne vil giftes med, være den kone som alle andre koner gerne vil være, og den kone som alle mænd er vildt misundelig på, at min mand har scoret sig (altså teknisk set scorede jeg ham, men det er en helt anden historie). Forstår I, at jeg er på overarbejde nogle gange?

- Hvad tænker andre om mig, når jeg nu er sådan en, som ikke kan arbejde på almindelige vilkår? Min logiske sans siger mig, at hvis folk vil mig det bedste, og det er de mennesker jeg skal samle på, så vil de tænke, at det er helt perfekt for mig! Men mit hoved spinder alle mulige åndssvage tanker om, at jeg er mindreværd, at folk snakker om mig i krogene, at folk ikke undrer mig det, at folk tror, at jeg bruger systemet, og at jeg er en snylter. At jeg bare burde tage mig sammen, og hvor svært kan det være! Når jeg så tænker mig om, så er det da overhovedet ikke pænt, at jeg tænker om folk, at de tænker sådan om mig. Det kan jeg faktisk slet ikke være bekendt.

- Hvad tænker min mand om mig, når jeg igen er nødt til at smide mig på sofaen, fordi jeg har brugt mere energi end jeg har (og han igen er blevet snydt for den glade Nina). Min logiske sans siger mig, at han selvfølgelig bedst kan lide den glade Nina, men at han også elsker hende som smider sig på sofaen, græder over små ting, hidser sig op på computeren, fordi den ikke gider det hun gider. Men min tanker laver sig hurtigt til en kæmpe hammer, som slår konen på sofaen oven i hovedet. For hun er da virkelig også en dårlig kone, når hun bare smider sig der. Helt ærligt så burde hun kunne lave mad, være lækker, lægge op til sex, ordne vasketøj, indgå i skønne samtaler, holde om, nusse, kramme, kysse og gøre rent. Måske også lige bikse en kage sammen og invitere gæster. Gad vide hvad omverdenen tænker, hvis de vidste, at jeg ikke er sådan en kone.......

Tja, jeg kunne fortsætte min liste, for jeg tænker virkelig meget over, hvad andre tænker. Jeg er total bange for at komme til at jokke andre over tæerne, for tænk nu, hvis de ikke kan lide mig eller synes at jeg er et pisseirriterende og latterlig menneske. Mit største ønske er, at alle kan lide mig, og at jeg kan gøre alle andre tilpas - jeg glemmer bare mig selv.

Så hvis jeg skal huske mig selv, så har jeg en hård nød at knække.....så jeg må hellere i gang! Faldt over nedenstående på facebook her til aften, og jeg tænker, at det citat kan være en lille del af min nøddeknækker!