Anna for altid....

.......hedder Ina Bruhns nyeste bog. Den er intet mindre end fantatisk, og siderne vender næsten sig selv.

Jeg er vild med Ina Bruhns bøger, og jeg har læst dem alle, så om jeg er helt objektiv, ja det ved jeg ikke, men jeg tror det. Den er altså virkelig god. Også selvom man ikke er lærer, vild med Ina Bruhn eller til ungdomsbøger.

Jeg var fanget fra første side, og lige som jeg troede, at nu havde jeg gennemskuet handlingen og plottet, så skiftede bogen og handlingen karakter. Jamen, er det ikke skøn at læse en bog, som underholder og overrasker?

Politkken skriver den 1. oktober:

Ina Bruhn kredser gerne om gymnasietiden, og med 'Anna for altid' har hun virkelig fået noget at kredse om.

Det er en alenlang roman om den vej, der er bestrøet med tømmermænd og kærestesorger. Men så har den en dimension, som bliver introduceret omkring midten - dvs. side 200! - der gør den farlig og tankevækkende. Og giver mening til titlen. Mere skal ikke røbes.

Og det er nemlig en bog, som det er svært at skrive noget om, hvis man ikke skal røbe for meget, og det skal man ikke. For den fortjener at blive læst med nysgerrighed og undren. Giv dig selv en god oplevelse, samtidig med at man er tilbage ved gymnasietidens mange minder.

Bogen handler om Anna - og vi følger hende fra den første spæde start i 1.g til hun får sin hue i 3.g. Vi følger hendes første tømmermænd, den første kærlighed og hendes op- og nedture med veninderne. Vi følger hendes kamp for at finde en plads i klassens hieraki og med at blive accepteret, ikke mindst af sig selv. Samtidig følger vi hendes kamp tilbage til glæden ved livet, efter at hun har mistet sine sine forældre i en tragisk brand, hvor hun var så heldig at overleve - eller var hun heldig, for kan man leve uden sine forældre, når man bare er 16 år og forvirret og alene?

Billedet er lånt her