SKAL MAN STOPPE ELLER VENDE TILBAGE?

Nogle gange overtager hverdagen fuldstændig det hele. Der er i hvert fald gået hverdag i den hos mig. Bloggen har ligget stille hen i mere end 3 år. Status herhjemme på 3 år og 2 mdr er 2 børn, en flytning, nyt job og stadig gift - og et par ekstra kilo eller 3 på sidebenene.

Det er vel egentlig meget godt gået og faktisk også ret fantastisk, selvom det ind i mellem også føles som jeg er ved at drukne i vasketøj, oprydning, madlavning og bleskift. Og at jeg kan mærke at bogstaverne ikke flyder helt så let her på tastaturet, fordi jeg ikke har holdt min skrivning ved lige.  

Men nu skal der pustes liv i bloggen igen. Jeg er nemlig begyndt at læse lidt igen - og så hører jeg vildt mange lydbøger for tiden. Så nu har jeg igen lyst til at dele min læseoplevelser med jer - og måske I kan inspirere mig til nogle nye læseloplevelser. 

Tilbage i 2012 da jeg efter en sygdomsperiode skulle igang med at læse igen faldt jeg over en ungdomsserie om Karoline, der er skrevet af Mette Honoré og Birgitte Rasmussen. Læs mere om den serie her, her, og her. Jeg var så vild med Karoline at jeg skrev til hendes "mødre" om de ikke godt ville skrive mere om hende. Det ville de ikke, men jeg har istedet holdt kontakten med Mette Honoré siden 2012, og nu har hende og Birgitte så været med til at puste liv i bloggen igen, fordi jeg har fået æren af at læse og anmelde deres nyeste skud på stammen "Som alle de andre". 

Jeg var lidt skeptisk, da jeg læste de første par sider. For det første havde jeg læst bogens bagside og tænkt at det måske ikke var en særlig vedkommende bog for mig, og for det andet var mine forventninger høje, og jeg ville have Karoline tilbage. Det er ikke en Karolinebog, men det er en Karenbog - og det er en skøn en af slagsen. Da jeg første havde læst de første 2 kapitler var jeg hooked, og bogen læste næsten sig selv færdig - på bekostning af rengøring og oprydning. 

I "Som alle de andre" møder vi Karen som lever et helt almindelig halvkedeligt hverdagsliv med børn, mand, villa, vasketøj, gode venner, rødvin og irriterende sure pligter. Men pludselig opdager hun at hendes mand, Søren, boller uden om. Pludselig erstattes den halvkedelig hverdag med vasketøj, pligter og villa med en hverdag som alenemor, skilt og single. Men hvordan agerer man i den hverdag? Vi følger Karen fra lige før hun opdager Sørens affære og til hun igen finder sine ben i en ny hverdag. Man kommer helt ind under huden på Karen, og man ender med at grine, græde, væmmes og forarges sammen med hende - og man veksler mellem at have lyst til at kramme, trøste og give hende et kæmpe spark bagi. 

Bogen skal lige igang både handlingsmæssigt og sprogligt. Sproget er afslappet, hverdagsagtigt og ukompliceret, hvilket betyder at det er letlæseligt og fordøjeligt. Men er man til meget beskrivende, højtflyvende og blomsterende sprog, så vil man kede sig lidt sprogligt. Men jeg elsker dette hverdagsagtige letglidende sprog i "Som alle de andre", hvor jeg ikke behøver at læse afsnittene flere gange for at forstå meningen. 

Fordi bogen handler om skilsmisse og utroskab og det pludselig at finde sig selv om single troede jeg faktisk ikke at bogen ville give mig det store andet end en god læseoplevelse og muligheden for at anbefale andre, som er midt i en skilsmisse, at læse den, men jeg må sige at jeg er positivt overrasket. Bogen giver virkelig også mig noget. Mig som er midt i et godt ægteskab fuld af børn, vasketøj, grå hverdag og sure pligter i skøn forening med sjove oplevelser, skønne unger og kærlige kram.

Bogen husker mig på hvorfor det er vigtigt at pleje sit ægteskab, huske hinanden og ikke mindst sig selv, hvis man ikke skal miste det hele på et splitsekunds dumhed.

Så kære Mette og Birgitte - tak for Karen. Tak for en god læseoplevelse. Tak for et afbræk fra hverdagen som huskede mig på nogle vigtige ting - for græsset er ikke nødvendigvis grønnere på den anden side af hækken, men oftest grønnest der hvor man vander, gøder og plejer det.

Man kan købe bogen her, her eller her eller skynd dig at låne den på biblioteket, for den er super god weekendunderholdning i solskinsvejr med en kop kaffe.

Nu er det weekend lige om lidt - weekend med mand og børn - og nå ja jeg har lidt hurtigere weekend end jeg plejer fordi jeg igen igen har en mindstemand med feber.

Hvis jeg bliver

.....Hvad ville du vælge?

Det kunne jeg vist meget vel spørge mig selv og jer om - for bloggen er godt nok stille. Jeg har ikke den store motivation til at skrive - og det er ikke fordi, at der ikke er nok at skrive om. Faktisk er der meget som trænger til at blive læsset af - men jeg er nok blevet lidt genert. Genert!?!?! Jo, jeg kan faktisk godt blive genert og forlegen. Det skulle man ikke tro, men den er god nok.

Alt det som fylder, og som fylder godt op i mit system, handler om meget personlige ting. Det ville være at udlevere sig selv, og til dels også andre, at dele dem her på bloggen. Jeg kan ikke finde ud af, om det er noget, som jeg har lyst til. Jo lysten er det, men jeg mangler modet. Jeg mangler modet til at springe ud i at være helt ærlig. Igen er vi tilbage til den der åndsvage følgesvend af min: " Hvad tænker de andre!?!?! - altså om mig"

Jeg kunne lade være med at dele det med jer, men så synes jeg bare at bloggen bliver upersonlig og halvkedelig helkedelig. De blogs som jeg selv holder allermest af er nemlig dem, som jeg mener er temmelig ærlige. Det er de blogs hvor jeg kan genkende mig selv, tænke nå ja, smile, grine og blive nysgerrig af. Samtidig er bloggen jo også min ventil - jeg skriver mig jo ud af mange overvejelser.

Mens jeg overvejer om jeg bliver, så kan I lige få en boganmeldelse med på vejen. Jeg har ikke læst bøger i LANG tid, men i sidste weekend læste jeg en bog på en enkelt dag. Jeg er tilbage ved ungdomsbøgerne igen, fordi det kniber lidt med koncentrationen for tiden. Ungdomsbøgerne er tit nemmere at gå til, og jeg er altså godt underholdt alligevel.

"Hvis jeg bliver.....Hvad ville du vælge" af Gayle Forman er fra 2009 og udgivet på forlaget Borgen.

Bogen handler om 17-årige Mia, som bor sammen med sine forældre og bror i en lille by i Oregon. Hun spiller cello, og hun overvejer art flytte til New York for at studere på Julliard. Men kan hun undvære familien og ikke mindst kæresten Adam.
En morgen kører familien galt. Mia ender voldsomt kvæstet, i koma på hospitalet, mens resten af familien dør fra hende.
I bogen følger vi Mia uden for kroppen. Her følger vi hendes oplevelser og erkendelse af, at hun nu er alene - uden familie. Hun bliver pludselig tvunget til at tage stilling til, om hun ønsker at blive, at leve videre. Undervejs er det samtidig et tilbageblik på Mias liv.

Historien er tankevækkende, relativ velskrevet og flydende. Man vender hver en side i håbet om, at hun vælger at vende tilbage. Samtidig kan man slet ikke overskue de konsekvenser og det liv, som Mia nu står overfor. Hvordan lever man videre, når man selv er dybt kvæstet og ens nærmeste døde? Ønsker man det? Findes der andre ting i livet, som er værd at kæmpe og leve for?

Så kommer forklaringen.....

.....på mit fravær. Man kunne fristes til at sige endelig. Jeg har i hvert fald glædet mig til at fortælle jer, hvorfor jeg har holdt så lang blogpause. Egentlig har jeg også bare glædet mig til at få lidt overskud tilbage, og dermed også ro og lyst til at blogge.

Siden en uge før d. 16. december har jeg været træt, haft kvalme, været temmelig svimmel, været mere træt og manglet seriøst overskud. Først tænkte jeg, at det måtte være sygdom kombineret med pratikstart, men forklaringen var en ganske anden, nemlig denne

Sig hej til Baby Blink, som meget gerne skulle melde sin ankomst omkring den 18. august , plus minus nogle dage. Håber meget på minus et par dage, for der er LIGE et dejlig bryllup  og en lækker fødselsdag i september, som jeg meget gerne vil have Baby Blink med til. Men må vist indstille mig på, at fra nu af at det slut med at planlægge alt selv i mindste deltalje, nu kommer der en som kommer til at sætte dagsordenen i nogle år frem - da heldigvis på den gode måde.

Ellers går dagene med praktik, sove, have kvalme, spise og sove lidt mere. Pyhaaaa de første måneder har været lidt barske. Både fordi man jo kan bekymrer sig utrolig meget omkring sådan en lille størrelse, selvom den jo ligger og putter så fint i maven (hvordan bliver det så ikke, når den først ligger ved siden af en på sofaen og siger lyde?), men også fordi jeg virkelig har haft det skidt. Nogle dage har jeg slet ikke kunne rejse mig, fordi jeg har været så svimmel. Heldigvis har jeg ikke kastet op, men hold nu op jeg har været en sur dame. 

Nu lysner det lidt - og bortset fra at mine bukser napper mig, og jeg ikke kan drikke sodavand, så går det vist meget.

Jeg har ikke det store overskud eller motivation til at læse, så anmeldeser må I have tilgode lidt endnu, medmindre jeg kan lokke gode bøger ud af andre, så skal I nok høre det.

Den tavse prinsesse.....

......kan man vist ikke kalde mig. Men  til gengæld har jeg lige læst Den tavse prinsesse, som er tredje bind i Cecilie Ekens serie om Eriann og Vidar.

Det er en hyggelig lille fantasyserie, som primært henvender sig til det yngre publikum. Men jeg holder jo meget af Cecilie Ekens skrivestil, så jeg lapper troligt hendes bøger i mig. Jeg har glædet mig til denne tredje del, fordi jeg har nydt de to foregående bøger.

Vi har tidligere mødt Eriann og Vidar, når de har bekæmpet drager og lindorme. Vi har fulgt dem i deres kampe mod det onde, og da de har fandt Det Levende Sværd. Vi har fulgt deres gode gerninger, og deres genvordigheder med at finde ud af deres forhold til hinanden. Og netop som de er ved at finde sig til rette med hinanden og deres roller, så dukker den onde hertug Fritz op i de endeløse skove, og snart er alt fortabt og det levende sværd er væk.

Nu starter kampen mod hertug Fritz, og hvis de nogensinde skal finde det levende sværd, så har de travlt. Bedst som det er ved at lykkes, så mister de hinanden. Skal det lykkes dem at finde hinanden igen og redde det levende sværd?

Billeder er lånt her

Bogen er let læst, men alligevel uhyre velskrevet og veldrejet. Cecilie Eken går meget op i sproget, og hun gør meget for sprogets finurligheder og korrekthed i sine bøger, fordi hun mener, at hun hermed er med til at præge sine unge læsere.

Bogen er spændende, men ikke uhyggelig. Den er farlig men ikke væmmelig. Den er hurtig læst, men ikke kedelig.

Anna for altid....

.......hedder Ina Bruhns nyeste bog. Den er intet mindre end fantatisk, og siderne vender næsten sig selv.

Jeg er vild med Ina Bruhns bøger, og jeg har læst dem alle, så om jeg er helt objektiv, ja det ved jeg ikke, men jeg tror det. Den er altså virkelig god. Også selvom man ikke er lærer, vild med Ina Bruhn eller til ungdomsbøger.

Jeg var fanget fra første side, og lige som jeg troede, at nu havde jeg gennemskuet handlingen og plottet, så skiftede bogen og handlingen karakter. Jamen, er det ikke skøn at læse en bog, som underholder og overrasker?

Politkken skriver den 1. oktober:

Ina Bruhn kredser gerne om gymnasietiden, og med 'Anna for altid' har hun virkelig fået noget at kredse om.

Det er en alenlang roman om den vej, der er bestrøet med tømmermænd og kærestesorger. Men så har den en dimension, som bliver introduceret omkring midten - dvs. side 200! - der gør den farlig og tankevækkende. Og giver mening til titlen. Mere skal ikke røbes.

Og det er nemlig en bog, som det er svært at skrive noget om, hvis man ikke skal røbe for meget, og det skal man ikke. For den fortjener at blive læst med nysgerrighed og undren. Giv dig selv en god oplevelse, samtidig med at man er tilbage ved gymnasietidens mange minder.

Bogen handler om Anna - og vi følger hende fra den første spæde start i 1.g til hun får sin hue i 3.g. Vi følger hendes første tømmermænd, den første kærlighed og hendes op- og nedture med veninderne. Vi følger hendes kamp for at finde en plads i klassens hieraki og med at blive accepteret, ikke mindst af sig selv. Samtidig følger vi hendes kamp tilbage til glæden ved livet, efter at hun har mistet sine sine forældre i en tragisk brand, hvor hun var så heldig at overleve - eller var hun heldig, for kan man leve uden sine forældre, når man bare er 16 år og forvirret og alene?

Billedet er lånt her

Når kærlighed har konsekvenser

Hmmm det har indlæg har godt nok været længe undervejs.

Jeg har nemlig flere ting, som jeg gerne vil dele med jer, men når jeg endelig får måsen plantet i sædet med computeren foran mig, så er jeg tit så træt i hovedet, at jeg ikke får skrevet en dyt. Men nu skal det være!

Jeg har nemlig læst en stak skønne bøger, som jeg gerne vil dele med jer.

Jeg har med stor fornøjelse læst "Smertensbarn" af Mette Finderup. Dog må jeg indrømme, at hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal jeg jo, så er den lidt tung at komme i gang med. Jeg skulle i hvert fald lige lære personerne og omgivelserne at kende før min læsning flød. Men da jeg så kom små 50 sider ind i bogen, så var jeg til gengæld også solgt, for Mette Finderup skriver levende, smuk, beskrivende, betagende og fængende.

Smertensbarn tager sit afsæt i Vikingetidens Danmark, selvom Mette Finderup påpeger, at det ikke er en korrekt historisk roman, men at hun udelukkende har brugt elementer og begivenheder  fra Vikingetiden som ramme for sin fortælling. Bogen handler om pigen Gyrith, der bor med sine forældre og bror i en lille by, hvor Gyriths far er høvding. Hvert år når sensommeren kommer skal der sendes en fornem jomfru på sjælefærd til ære for nordiske mytologis gudinde Freja. Denne gang falder valget og ansvaret på Gyrith. Det er meget mod Gyriths eget ønske, og det ender da også med at gå grueligt galt.

Gudinden Freja er bestemt ikke lykkelig for Gyriths besøg og nedkalder en forbandelse over Gyrith, så hun resten af sine dage skal leve med, at hver eneste hun elsker skal tages fra hende. Det er ikke noget problem for Gyrith, for hun har bestemt sig for, at hun ikke vil giftes. Men Gyrith opdager snart, at tingene måske slet ikke er, som hun gik og troede. Og at kærligheden kan have mange ansigter.

Jeg glæder mig allerede til næste bog - selvom den har lidt lange udsigter. Jeg har nemlig læst mig til, at Mette Finderup først nu er gået i gang med næste bog, og at den skal skrives om igen og igen og igen. Så jeg må væbne mig med tålmodighed, inden jeg kommer til at kende mere til Gyriths videre færd.

Billedet er lånt her

I mellemtiden vil jeg også anbefale jer at læse et par andre bøger af Mette Finderup

Jeg har det bedst med overblik.....

......så nu har jeg også forsøgt at skabe et vis overblik her på bloggen - altså over de bøger, som jeg har skrevet om undervejs. For overblik over mit hoved og mine tanker, ja det kommer der vist ikke på en enkelt aften.

Men jeg har altså tilføjet nogle nye sider på bloggen, som er opdelt i kategorier. Se her hvor du finder dem - hvis du altså ikke allerede har fundet dem:

Under de forskellige kategorier har jeg skrevet en kort tekst om bogen samt linket til mit blogindlæg om bogen. Jeg håber meget, at det nu bliver nemmere at finde inspiration til gode bøger, som jeg bestemt mener er værd at læse. Indrømmet så padler jeg oftest rundt i de samme genrer, men jeg prøver at åbne mig for nye input, så hvis du har et godt input, så kom endelig med det. Der er masser af plads i kommentarfeltet.