ARKIV

Viser opslag med etiketten fredag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fredag. Vis alle opslag

11. maj 2012

Fredage er altså et hit

Jeg er ret vildt med fredage, og særlig vild er jeg med fredage, hvor der sker alt mulig godt.

Det gør der idag, og vi er allerede godt nede på tjeklisten.

  • 60 minutters træning med sved på panden - tjek
  • Tur på Revas med diverse ting til udsmidning  - tjek
  • Indkøb til gæster og weekend - tjek
  • Gaver til rejsegilde - tjek
  • Lavet hjemmelavet nutella - tjek (glæder mig sådan til at smage det)
  • Gave til pigefødselsdag i aften - tjek (for det har andre hjulpet med og ordnet)
  • Ultra kort hvile på sofaen - tjek
  • Opdatere blog - tjek
  • Træt - tjek
Lige om lidt smutter vi til rejsegilde hos dejlige venner. Egentlig er jeg ikke helt tilfreds med deres valg, for inden de begyndte at bygge boede de lige skrå under os, og det var SÅ hyggeligt, så selvom de kun er flyttet 10 min, så savner jeg dem nu meget i hverdagen. Den der spontane grillaften, sodavand ved bænkene, lørdagshygge, gåture og andet, det mangler både manden og jeg. Men vi glæder os nu alligevel på deres vegne, og vi er vist også lidt misundelige.....for det bliver så fedt ude ved dem. Nu skal vi rigtig hygge med pølser og vand - det bliver dejligt.

I aften står den på fødselsdag hos skøn, lækker og fantastisk veninde. Jeg glæder mig så meget til at forkæle hende og lade mig forkæle. Jeg ved, at vi skal have det lækreste mad, og så skal der tøsesnakkes og hygges. 

Se det er da en dejlig fredag. God fredag til jer andre. Gid den må blive lige så dejlig som min.

27. jan. 2012

Farvel til Skyggens lærling

FREDAG BETYDER WEEKEND - JUHUUUUUUUU!

Jeg har godt nok glædet mig til weekend. Må indrømmet at denne uge har trukket mere end én tand ud, så jeg har glædet mig rigtig meget til at lade måsen dumpe ned i sofaen og se X-faktor, mens jeg lader hjernen smutte på uendeligt.

Jeg er desuden max smadret oven på en omgang "hula hoop"-træning - jeg har blå mærker, jeg er træt og jeg er glad. Så man må sige, at den omgang træning har været godt for krop og sjæl. Min træning betyder rigtig meget for mig, og jeg er faktisk blevet bedt om at træne. Træningen er en del af min terapi, og min vej til at komme helt ud af stress'ens hårde jerngreb. Når jeg er til træning har mit hoved en tiltrængt pause, og der er dømt "Ninatid" på den gode måde. Her har jeg givet mig selv fri for alle mine høje forventninger og krav - jeg skal bare træne, have det sjovt og svede. OG jeg har det sjovt, OG jeg sveder OG jeg træner - nogle gange så meget, at jeg er lige ved at brække mig eller besvime, men jeg giver ALT, hvad jeg har i mig. Men selvom jeg fysisk er helt færdig bagefter, så giver det rigtig meget overskud, når mit hoved har haft en tiltrængt pause. Så må Kim leve med, at jeg går ud som et lys i 3 timer fredag eftermiddag.

Men fredagen har også været et farvel til nogle rigtig gode venner - jeg er nemlig blevet færdig med skyggens lærling 11 "De tabte historier" af John Flanagan, og dermed helt færdig med serien. Det var med en kæmpe klump i halsen, at jeg vendte den sidste side, for jeg har virkelig nydt at læse hvert ord i alle de 11 bøger, og jeg anbefaler dem glad og gerne til ALLE, som gider høre efter. Vist egentlig også til dem, som ikke rigtig gider høre efter, men mere bliver tvunget til det - undskyld på forhånd, men DE er altså virkelig gode de bøger.

"De tabte historier" er en samling kortere historier, hvor man får en opsamling på mange løse tråde fra de tidligere bøger. Men finder ud af hvem Wills forældre er, hvor Halt kommer fra, hvad der sker med Wills hest, hvad Gilan laver, mens Halt og Will er væk - i det hele taget er det et kærlig gensyn med rigtig mange gode venner - og man sender flere gange tanker tilbage til de tidligere bøger. Bogen kan IKKE læses som en selvstændig bog, men den kan klart anbefales, hvis man har læst de andre - og har du ikke det, så må du se at komme igang!

Glæder mig allerede til John Flanagans nye serie "Våbenbrødre", hvor den første bog hedder "De uønskede". Man får en lille forsmag på serien i slutningen af skyggens lærling 11 - og det tegner godt :-)
Den forventes at udkomme til april 2012 - så kære Kim og familie hermed en fødselsdagidé til undertegnede!
Her er den på engelsk



Rigtig god weekend

21. jan. 2012

Har jeg X-faktor eller N-faktor?

Jeg havde bare verdens bedste hyggelige fredag i går- det var virkelig tiltrængt! De sidste par uger har rummet flere udfordringer og forhindringer, end jeg faktisk synes, at jeg har kunne overkomme, men af en eller anden grund kommer man jo ofte ud på den anden side igen. Og lige nu titter jeg i hvert fald rundt om hjørnet igen - og sådan en GOD fredag hjælper jo gevaldigt på det.

Fredag formiddag sad jeg på min pind på biblioteket - og den pind er altså om fredagen på kontoret, så det eneste som forstyrrer arbejdet er hyggesnak og grin med kollegaerne, og grin er der rigtig mange af, for jeg har nogle vildt søde, sjove og skønne kollegaer på det kontor. Så formiddagen fløj afsted, inden jeg var et smut nede i byen efter øreringe, sushi og en god bog. Bogen var desværre ikke kommet, så nu venter jeg i spænding. Det er 11. del af en serie, som jeg er helt tosset med. Serien hedder Skyggens lærling, og den er skrevet af John Flanagan. 



Jeg blev for lang tid siden anbefalet 1. del af serien på vores børnebiblioteket, hvor jeg nu arbejder. Egentlig er det en børne/ungdomsfantasy-serie, men jeg kender rigtig mange voksne, som har været helt vilde med den. Om det så e,r fordi de voksne jeg kender, er nogle barnlige sjæle ved jeg  ikke, men jeg ved at bøgerne, trods det lidt simple sprog, er velskrevne og medrivende. Man følger en ung mand i et realistisk fantasyunivers i en hans kamp for en uddannelse - som rangerlæring. Man følger ham gennem mange år og mange oplevelser på godt og ondt - og nu kommer så det afsluttende bind De tabte historier, hvor man får de sidste løse ender til at hænge sammen.  


Jeg kan jo af gode grunde ikke fortælle om den er god, men jeg vil klart anbefale at læse serien, og mon ikke også sidste bind er fantastisk. Jeg tror faktisk, at det bliver temmelig vemodigt at læse den  sidste bog i serien, for nu skal man jo efter lang tids bekendskab sige farvel, et farvel til gode venner, som man er kommet til at holde rigtig meget af. Jeg er en frygtelig tudeprinsesse, når jeg læser bøger. Jeg lever mig tit ind i bøgerne, og jeg kan have rigtig svær ved at vende den sidste side, fordi man nu skal tage afsked. Måske meget godt at boghandleren ikke havde fået bogen hjem endnu, for så har jeg stadig lidt tid tilgode med min gode ven Will og alle hans gode venner. 

Efter min tur i byen var jeg lige hjemme og vende en tur til en god omgang frokost, inden jeg hentede min mand hjem fra arbejde, og så blev fredagen da kun endnu bedre. For jeg smuttede til en god omgang boksetræning, hvor jeg en overgang troede jeg skulle kradse af, pyhhhhhh, men da jeg kom hjem var hele hytten skinnede ren - hvor fantastisk er min mand lige?? Jeg bytter ham i hvert fald ikke væk, så ved I det. 

Aftenen blev brugt i selskab med god veninde, sushi og X-faktor. Vi sendte manden min i byen, for han er overhovedet ikke sjov at se X-faktor med. Det er nemlig lige før, at hans suk kan overdøve sangen, så heldigvis skulle han i bøfklubben, og vi tøser fik fred til at nyde X-faktor og knævre. Ahhhh så skønt det er med tøsehygge. Vi kom til at snakke om, hvorfor er det lige, at man IGEN ser X-faktor. Hvad er det som gør det så spændende? Er det fordi man gerne vil se folk dumme sig, høre dem som virkelig kan synge eller fordi det er en vane? Hvorfor stiller man i det hele taget op i X-faktor? Tit undrede vi os over, hvor hende eller ham kom videre, når hende eller ham ikke gjorde. Hvad er X-faktor, og hvornår har man X-faktor? Hvad er det dommerne kan se/høre, som vi bestemt ikke kunne i flere tilfælde? Tusindvis af spørgsmål, som jeg synes er svære at svare på. Måtte kigge mig selv i spejlet og spørge mig selv, om jeg selv have brug for at have X-faktor. Svaret er JA! Det har jeg dælme ja, ikke fordi jeg har brug for at komme i fjernsynet og synge for åben skærm (det ville flere nok også helst være foruden), men jeg har brug for, at nogen synes, jeg er sej og god til noget - og jeg har brug for, at nogen har lyst til at være som mig - og jeg har brug for at forfølge mine drømme - og er det i virkeligheden ikke DET, som X-faktor handler om. At man bliver anerkendt for noget, at nogen synes, man er god, og at man forfølger en drøm. Jeg ville virkelig ønske, at jeg udelukkende havde brug for, at jeg selv synes, jeg er sej og at det er nok, at jeg selv har lyst til at være som mig, og at jeg ikke havde så pokkers meget brug for andres anerkendelse. Men sådan er min verden ikke, i hvert fald ikke lige nu. Men på den anden side så har den erkendelse vel bragt mig et skidt nærmere at finde ud af, hvem jeg virkelig gerne vil være. Jeg vil gerne være sådan en, som holder af sig selv, og som har brug for sin egen anerkendelse krydret lidt med andres anerkendelse, men at andres anerkendelse ikke skal være omdrejningspunktet. Jeg skal være sådan en med N-faktor. NINA-FAKTOR! 
God lørdag til jer -og hvem ved om vi om mange år sidder lørdag aften og ser N-faktor i fjernsynet, mens vi spiser sushi og venindehygger?