Så er det vist på tide.....

....med en lille opdatering til jer. Nogle venter måske endda spændt, for jeg har jo lagt en del hints ud i sidste dage.


JEG ER BLEVET FORLÆNGET MED 39 UGER! Men det er vel egentlig ikke en nyhed, selvom nyheden er, at jeg har vænnet mig mere til tanken, og jeg er stjerneglad for det! Men en anden nyhed er, at  MANDEN MIN FÅR SINE PENGE FRA LØNMODTAGERNES GARANTIFOND. Wuhuuuuu, nu ser det hele straks meget lysere ud, og den knude som har vokset og vokset i min mave, da den vokser ikke mere. Den er ikke væk, for det er en genstridig satan, men den vokser ikke mere. Desuden så bobler der lidt glæde i min mave, fordi jeg er en heldig kartoffel, og jeg har fået en forhåndsgodkendelse til flexjob. Det betyder ikke, at jeg får tilkendt flexjob, men jeg er da tættere på nu end nogensinde før! Men jeg tør ikke snakke så højt om det, for tænk nu hvis det ikke lykkes. Men jeg synes, at I skulle høre det alligevel, så nu pipper jeg lidt op om det, og så håber vi ikke, at det bringer uheld.


Måske havde I forventet noget meget større og et længere indlæg, men det her er så stort for os herhjemme. Alt den bekymring som vi har haft gennem måneder ser ud til at blive mindre nu. Og da jeg jo er temmelig (til tider i hvert fald) naiv, så troede jeg, at jeg ville få det meget bedre sådan i et snuptag - pist væk og total optur. Men sådan er det slet ikke. Jeg er stadig træt, ind imellem trist og for tyk. Jamen er det ikke utroligt? Jeg er da verdens mest utaknemmelige skarn, for jeg har nu intet at klage over (trøster mig med, at jeg da i det mindste er bevidst om det). Men straks bliver det nu et stort problem, at jeg ikke taber mig hurtigere, at jeg stadig har brug for mange pauser eller at jeg ikke lige orker at gøre lejligheden hovedrent.


Er det ikke det ene så er det det andet - jeg skal vist snart have en alvorssnak med mig selv. For jeg har læst et sted, at man kan beslutte sig til, at man gerne vil være glad og lykkelig, så måske det bare er det, som at jeg skal altså! Kan man også beslutte sig for, at man vil være tynd og så bliver man det?? For så tror jeg lige med det straks, at jeg vil beslutte mig for at blive en str. 38 omkring rumpen, tak!

Sommerferielæsning #1

Jeg har besluttet mig for at lave en lille uges tid med et lystig emne. Bloggen her er længe været fyldt af frustrationer, tårer, små smil og knugende mavefornemmelser. Jeg trænger til en pause fra det, og hvem ved, om I ikke også trænger til en lille pause - og et frisk pust af noget andet og mere livsbekræftende, BØGER!

I tidernes morgen startede bloggen egentlig med tanke på boganmeldelser. Det fyldte også en del i starten, men er gledet mere og mere i baggrunden. Men nu tager bøgerne igen over og fylder scenen med ord, billeder og anmeldelser.

Skumfiduser til morgenmad er da jordens bedste titel til en sommerferiebog. Hvem ville ikke elske at spise skumfiduser til morgenmad? I hvert fald tyggede jeg mig igennem den sidste år på vores bryllupsrejse. Den er skrevet af Dorothy Koomson, og hun er en fantastisk skribent. Hun fanger læseren med sin malende beskrivelser og evne til at beskrive stemninger og situationer.

I denne bog møder vi Kendra og hendes forsøg på at få sit liv tilbage på sporet. Koomson breder langsomt fortællingen ud og roligt men sikkert indvies vi i Kendras liv og hemmeligheder. Man får forklaringen på, hvorfor hun pludselig er flyttet ind i baghuset hos alenefaderen Kyle og hans to børn, og man finder ud af, hvorfor hun i virkeligheden er så bange for livet. Romanen er fyldt med angst, kærlighed, lykke, ulykke og ikke mindst skumfiduser til morgenmad.

Læs den hvis du trænger til en chick-lit, som rummer meget mere end kærlighed, sex og forviklinger.

Billedet er lånt her