ARKIV

Viser opslag med etiketten chick-lit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten chick-lit. Vis alle opslag

15. jul. 2012

Godt nok har jeg været.....

......stille et par dage, men til gengæld har jeg hele to anmeldelser til jer - endda i to forskellige genre.

Dagen i dag har været brug i afslapningens tegn. Egentlig skulle vi havde været afsted til træning, men efter morgenmaden aflyste vi træningen og kravlede tilbage i seng med hver vores bog......det var fantastisk. At putte sig under dynen og læse, kravle længere og længere ned under den og ind i bogen - måske lige lukke øjnene et par minutter - se det er rigtig søndag for mig. Bagefter stod den på rengøring og seriøs oprydning, godt blandet sammen med bollebagning og hyggelig gæstebesøg. Nu står den på blogindlæg og Tour de France, så det er alt i alt en perfekt søndag so far.

Måske undrer det jer, at jeg har været så stille de sidste dage, men jeg har haft rigtig travlt med et lille projekt - projekt iPad for jeg har nemlig fået en iPad. Egentlig ville jeg ikke have en, men så skete der dejlige ting, som gjorde det muligt, og jeg må indrømme at jeg er hammer glad for den, og jeg har nærmest ikke sluppet den siden i fredags, så jeg har slet ikke haft tid til at tænke på bloggen. Eller jo jeg har lavet mig sådan en smart lille "app"-ting, så bloggen nu ligger på min iPad som et lille ikon, men jeg har slet ikke fået tænkt en tanke, som jeg kunne skrive ned.

Billedet er lånt her

Jeg har spillet forskellige spil - og lige nu er jeg helt forgabt i mindfeud, wordfeud, rumble og sjovest af alt Song pop free.
I sidste nævnte skal man gætte kunstnere, sange og bands ud fra en lille melodistump, og man kæmper så mod hinanden. Det er smadder sjovt, hvis man holder af quizspil.

Billedet er lånt her


Men men men jeg har også fået læst. Den ene i sidste uge, og så har jeg foruden "Den gyldne nøgles vogtere" også læst en anden roman i denne her uge.

Jeg har nemlig læst en fantasyroman for børn/unge "Jagten på det hellige barn" af Lene Møller Jørgensen, og så har jeg jo også læst en dybere chick-litroman nemlig "Så kom du" af Jennifer Weiner.


For begge bøger gælder det, at jeg lige skulle igang med dem, men da de først fangede mig, så læste jeg resten af romanen stort set ud i en køre.

"Jagten på det hellige barn" handler om kropigen Sanaa, som baby blev forladt af sin mor og afleveret på kroen. Siden har nu arbejdet for føden, og nu nærmer tiden sig, hvor hun får besøg af månen, og derfor kan videresælges til en mand. Det ønsker Sanaa ikke, for hun vil finde sin mor. Derfor har hun aftalt med kroens kok Oka, som er dværg, at de sammen skal flygte og finde Sanaas mor. Inden de kommer så langt bliver fortællingen vikler ind i kampen mellem det gode og det onde. Kokken sælges til en omrejsende mand og dennes kone, og Sanaa sælges til en af stamgæsterne på kroen. Inden lykkes det Sanaa og Oka at aftale et møde sted, og det lykkes dem hver især at flygte - og mødes. Da de mødes og starter deres rejse mod Sanaas mor vikles de samtidig ind i jagten på det hellige barn og dets bærer og kampen mod den onde Varg.

Bogen er relativ let læst, og den har enkelte svage overgange mellem et par kapitler, men ellers er den velskrevet, spændende og fængende. Den anbefales til unge læsere eller som højtlæsning - og ikke mindst til voksne, som holder af børne- og ungdomslitteratur.

Billedet er lånt her


"Så kom du" er en anderledes chick-lit roman, hvor vi følger vi forskellige kvinder, hvor deres historier langsomt flettes ind i hinanden. Den ene er en ung collegestuderende som donerer sine æg til fertilitetbehandling for at skaffe penge til sig selv og sin far, en anden som møder en ældre mand og går i fertilitetsbehandling, en tredje som er studerende og datter til den ældre mand og en fjerde som vælger et liv som rugemor. Langsomt kommer vi under huden på hver af kvinderne, som på skift får taleretten, og man kommer til at forstå og holde af hver enkel af dem. De har hver i sær deres udfordringer, men inden de år set sig om er deres liv flettet sammen af noget, som de slet ikke havde forestillet sig. 


Bogen er svær at komme i gang med, og det er svært at komme i gang med at lære de fire kvinder at kende. Men når man først har vænnet sig til fortællerstilen, så flyder det rigtig godt. En chicklit-roman som rummer mere end bare god underholdning, for den sætter også spørgsmålstegn ved nogle værdier omkring ægdonation, rugemødre, gamle mødre, kærlighed og familieforhold. Skøn bog!


Billedet er lånt her

6. jul. 2012

Sommerferielæsning #7

Som sidste indlæg i min lange bogrække vil jeg ikke præsentere bøger, som jeg har læst, men istedet kaster mig over en liste af bøger, som står på hylden klar til at blive læst.

Så kom du af Jennifer Weiner
Skæbnen bringer tre kvinder sammen i New York. Det bliver en fortælling om uventet kærlighed, venskab mellem kvinder, surrogatmødre, sæddonorer og retten til at være mor. Bogen er en New York Times bestseller. -Balancerer romantik med forfriskende humor og litterær følsomhed




Din for evigt af Therese Fowler
Da lægen Meg får konstateret en uhelbredelig sygdom, tager hun sit liv op til revision: hun svigtede sit livs kærlighed og giftede sig med den forkerte. Kan hun nå at reparere konsekvenserne af sit valg? En bog som ægteskab, børn, drømme, sygdom og den svære kærlighed. 



Mit liv som tyv af Ally Carter
Da Katarina Bishop var tre år, tog hendes familie hende med til Paris. Ikke for at se byen – men for at plyndre Louvre! Da hun var syv, stjal hun de østrigske kronjuveler. Og som teenager er der ikke det kunsttyveri i verden, Katarina ikke har været med til.
Men da hun fylder 15, forlader hun sin familie for at starte et normalt liv uden for det internationale kupmiljø. Det er lettere sagt end gjort …Kort efter får en dødsensfarlig mafiaboss stjålet fem uvurderlige malerier. Kun én i verden er dygtig nok til sådan et kup: Katarinas far. Problemet er bare, at han ikke har gjort det!
For at frelse sin far fra den visse død er Katarina tvunget til selv at opspore den rigtige tyv. Med mafiaen og Interpol i hælene har hun nu to uger, et team af teenagere og forhåbentlig nok talent som tyv til at stjæle malerierne tilbage.

”Heist Society” er første bind i Ally Carters nye serie om teenageren Katarina Bishop, der er opvokset som mestertyv.


Rom, min elskede af Majbritte Ulrikkeholm
Som ung lukker Anna Karina døren for kærligheden, da hendes mor – en legendarisk operadiva – dør i Rom under mystiske omstændigheder. 
Da hun 22 år senere står ved en korsvej i sit liv, beslutter hun at opsøge sin ungdoms elskede, Gian Maria. Hele livet er han kommet til hende i drømme, hver gang hun har skullet træffe et afgørende valg, og nu vil hun vide, hvad det betyder. 
De to genforenes på en hotelterrasse højt over Roms tage og påbegynder sammen rejsen tilbage i tiden. Men da Anna Karina opdager, at hotellet har en hemmelig dør, overskrider hun – drevet af nysgerrighed og nødvendighed – tærsklen til det forbudte, og pludselig bliver Rom stedet, hvor drøm og virkelighed smelter sammen, og fortiden langsomt heler op. 

Rom, min elskede er en magisk fortælling om den første romantiske kærlighed, om kunsten og om det store ja til livet.



Astrid og Veronika af Linda Olsson
En poetisk roman om kærlighed, tab og venskab skrevet med enestående nerve, der gør et stærkt indtryk
En mørk vinternat ankommer Veronika, en ung forfatter, til Dalarna i Sverige, hvor hun har lejet et hus i en lille by. Hun søger ensomheden og stilheden for at skrive en bog færdig og for at komme sig over sin sorg.

Veronikas ankomst registreres af den gamle kvinde Astrid i huset overfor. Hvor hun lever isoleret og jaget af fortidens minder. Ingen ved, at hun ruger på mørke familiehemmeligheder og en personlig tragedie.

Mens den kolde vinter afløses af det spirende forår, nærmer de to kvinder sig langsomt hinanden og åbner for historier, der er voldsomme som livet selv. Incest, dødsulykker og længsel efter kærlighed bliver noget af det, de deler. Mødet mellem Astrid og Veronika bliver starten på et usædvanligt venskab. Et venskab som vil forandre deres liv for evigt. 

Vi bliver ført fra bølgernes voldsomme og dræbende kraft i New Zealand til de spæde, søde skovjordbær, der bliver plantet ved Astrids hus. Igennem deres forhold lærer de to kvinder, at dybe sår kan helbredes ved at huske. Ved at dele deres historier lærer de to kvinder at acceptere deres tab. 




Små krige af Sadie Jones
Den unge idealistiske engelske officer Hal Treherne bliver i 1956 udstationeret på Cypern, og med sig har han sin kone Clara og deres små døtre. De voldsomme sammenstød mellem soldaterne og lokalbefolkningen påvirker Hal, som afreagerer derhjemme over for Clara, der ikke længere kan kende sin mand. 



Vejen til Stjernerne af Barbara Bickmore
Sophie er i bogstaveligste forstand født med en sølvske i munden, da hendes far i 1878 opdagede verdens største åre af sølv. På trods af det oplever hun, at penge ikke kan købe alt, og at der er en betydelig forskel på dem, som er nyrige og dem, som har haft penge i generationer. Af samme grund ønsker Sophie sig mere end noget andet at få sin egen datter Alexandra giftet væk til adeligt blod i England. Alt sammen i håbet om, at hun ikke skal opleve de samme nederlag og afvisninger, som Sophie selv har kæmpet imod. Hun får sit ønske opfyldt, men det bliver på bekostning af datterens lykke. Kun 18 år gammel ægter Alexandra jarlen af Yarboroughs søn og tvinges til at forlade sit hjem i Amerika for at leve med ham på et tilbagetrukket landsted i England. Dette bliver begyndelsen på et liv med bedrag og hjertesorg. I desperation grundlægger hun et center for ugifte mødre og deres børn, som senere - da Anden Verdenskrig i 1939 bryder ud - også bliver et ly for krigens børn. Og så mister hun alt... Vejen til stjernerne er en slægtsroman, der strækker sig over kontinenter og tre generationer af Curran-familien - om kærlighed, drama og svigt.




Rovfuglenes tid af Elisabeth Nemert
Året er 1792. Præstedatteren Angelica bor sammen med sin far og sin elskede lillesøster i den idylliske engelske landsby Rosedale, men længes efter at komme væk og ud i verden. Da barndomsveninden skal til Frankrig for at giftes med en fransk adelsmand, inviteres Angelica med til slottet Polignac som selskabsdame for sin veninde. På trods af farens bekymringer over at sende sin datter til revolutionens Frankrig tøver den unge pige ikke med at sige ja. 
Fra første øjeblik føler Angelica, at hun er trådt ind i et fantastisk eventyr, og livet på slottet er alt, hvad hun har drømt. Hun nyder skønheden og rigdommen. Men under den vidunderlige overflade oplever hun intriger, mørkt begær og et helt anderledes menneskesyn. På samme tid breder skrækken og volden sig under Robespierres regime. Uroen når inden for slottets mure, og Angelica bliver draget ind i en kæde af dramatiske begivenheder, som fører hende til Paris, magtens og revolutionens centrum. Her møder hun David, der får en afgørende indflydelse på Angelicas skæbne.
Rovfuglenes tid er en spændende og sensuel kærlighedsroman, som foregår i en af historiens mest dramatiske perioder. Den er samtidig en inspirerende fortælling om en naiv pige, der udvikler sig til en modig ung kvinde.






Den klareste stjerne af Marian Keyes
Oppe under taget bor Katie, som fylder fyrre om et øjeblik og har verdens fedeste job som pr-chef på et pladeselskab, hvis man altså lige ser bort fra alle de afdankede og komplet ustyrlige rockstjerner. Og så er der hendes kæreste, Conall. Mon han udover tegnebogen også har hjertet på rette sted? På 2. sal bor de polske venner Jan og Andrei, som har deres hyr med den nye lejer, Lydia et lille, henrivende pigebarn med verdens skarpeste tunge, og som, når hun kommer træt hjem fra arbejdet som taxachauffør, slår sig ned for at surfe på computeren i stedet for at tage opvasken. På 1. sal bor Jemina på 88 med sin højtelskede og lettere neurotiske hund, Grum, som går og venter på, at Jeminas gudesmukke stedsøn, Fionn, skal komme hjem og bo hos dem i en kortere periode, da han er blevet headhuntet som studievært på et nyt, hot haveprogram. I stuen bor det unge par Maeve og Matt, som tydeligvis er meget forelskede. Men hvorfor går de på listesko om hinanden? Hvad er det, de gemmer på? En mystisk fremmed, som kan bevæge sig frit mellem lejlighederne, er netop ankommet til huset i Dublin. Og der er store forandringer i vente for alle husets beboere. 






Egentlig står der et par stykker flere, men mon ikke I har fået inspiration nok for en stund. Jeg tror, at der går et par uger eller måneder, inden jeg er igennem hele stakken - mest fordi jeg tit ender med at putte lidt ind hist og pist. Der er jo også lige noget med, at der udkommer lidt nyt her i efteråret, som jeg går og venter spændt på, så det skal altså læses, så snart det er hjemme fra biblioteket. Der er også et par andre bøger, som jeg står på venteliste til på biblioteket, så der er nok at tage fat på.


Håber du rigtig er blevet inspireret den sidste uges tid til en masse læsning. 


Rigtig god læselyst! 





3. jul. 2012

Sommerferielæsning #4

"Hvem er jeg" spørger Lexi sig selv om i en skøn chick-lit-bog af Sophie Kinsella. Og som nogle af jer nok har gættet er jeg ret pjattet med Sophie Kinsella. Hun skriver så lige til og ud ad landevejen, og man er underholdt i selskab med hendes bøger.

"Hvem er jeg" handler om Lexi, som har været ude for en ulykke. Hun vågner op på hospitalet, og hun kan intet huske fra de seneste 3 år. Jeg vil ikke fortælle ret meget om bogen, for det er sådan en bog, hvor man skal overrasket og underholdes efterhånden, som man vender siderne. Men hvis man har læst andre af hendes bøger, og man var vild med dem, så er det her så absolut også en bog, som man bør give sig i kast med. Den er alletiders sammen med en liggestol, et glas hyldeblomst/hvidvin og sommersol.

Billedet er lånt her

30. jun. 2012

Sommerferielæsning #1

Jeg har besluttet mig for at lave en lille uges tid med et lystig emne. Bloggen her er længe været fyldt af frustrationer, tårer, små smil og knugende mavefornemmelser. Jeg trænger til en pause fra det, og hvem ved, om I ikke også trænger til en lille pause - og et frisk pust af noget andet og mere livsbekræftende, BØGER!

I tidernes morgen startede bloggen egentlig med tanke på boganmeldelser. Det fyldte også en del i starten, men er gledet mere og mere i baggrunden. Men nu tager bøgerne igen over og fylder scenen med ord, billeder og anmeldelser.

Skumfiduser til morgenmad er da jordens bedste titel til en sommerferiebog. Hvem ville ikke elske at spise skumfiduser til morgenmad? I hvert fald tyggede jeg mig igennem den sidste år på vores bryllupsrejse. Den er skrevet af Dorothy Koomson, og hun er en fantastisk skribent. Hun fanger læseren med sin malende beskrivelser og evne til at beskrive stemninger og situationer.

I denne bog møder vi Kendra og hendes forsøg på at få sit liv tilbage på sporet. Koomson breder langsomt fortællingen ud og roligt men sikkert indvies vi i Kendras liv og hemmeligheder. Man får forklaringen på, hvorfor hun pludselig er flyttet ind i baghuset hos alenefaderen Kyle og hans to børn, og man finder ud af, hvorfor hun i virkeligheden er så bange for livet. Romanen er fyldt med angst, kærlighed, lykke, ulykke og ikke mindst skumfiduser til morgenmad.

Læs den hvis du trænger til en chick-lit, som rummer meget mere end kærlighed, sex og forviklinger.

Billedet er lånt her

12. jun. 2012

Selvom samvittigheden hyler op......

......så har jeg altså nydt at ligge under dynen helt til middag med en god bog. Jeg har i en lille uges tid været i gang med Kirsten Hammanns "Se på mig". Det er ikke den bedste bog, jeg har læst, men det er alligevel en bog, hvor den ene side efter den anden vender sig. Man er lige nødt til at vide, hvad der sker med hovedpersonerne.

Vi møder Julie, som bor i en lækker københavnerlejlighed med sin forlovede Casper, og som arbejder på et rejsebureau. Samtidig møder vi Sune, som er forfatter, men har skriveblokeret, og som arbejder på tanken for at tjene penge. En dag kommer Julie hjem til en tom lejlighed, for Casper er taget til Indien og ladet Julie sidde tilbage med alle tingene og en kæmpe husleje. Samtidig beslutter Sune sig for at sige sit arbejde op, sælge sin lejlighed og hellige sig skriveriet. Inden vi får set os om, flytter Sune ind i to værelser i Julies lejlighed, som hun lejer ud for at få råd til huslejen. Og som I nok har gættet vikler deres liv sig godt og grundigt ind i hinanden.

Bogen er en chick-lit-bog men i den tungere ende. Den sætter klart tanker i gang - og man får jævnlig lyst til at give Julie et los bagi, samtidig med at jeg genkeder en del mønstre hos Julie fra mig selv. Hun hænger oftest fast i ex-kærester, og hun er enormt omklamrende, og den som kender mig fra "gamle" dage ved, at sådan et mønster kan jeg vist ikke komme uden om at genkende i større eller mindre grad. Hvis man ikke er til erotiske beskrivelser, skal man holde sig fra denne bog, og jeg indrømmer gerne, at "min tante Sippe" ind i mellem har stukket sit hoved frem, og jeg har læst hurtigt hen over et par sider, mens "min tante teenagernysgerrig" alligevel har læst cirka hver anden linje. En jeg vil faktisk anbefale jer at læse bogen, hvis I mangler en bog til sommerferien, som både skal kunne bruges på stranden, i flyveren og på en regnvejrsdag.

Husk at læse med på mit indlæg fra i går, hvis du ikke allerede har deltaget i min lille give-away-konkurrence.

Og du kan for øvrigt jo hele tiden følge med i, hvad jeg læser, hvis du kigger i venstre side af bloggen......for jeg er allerede i gang med en ny bog. Arrhhhhhh, jeg nyder igen at kunne koncentrere mig om at læse.