Første svar....

......er kommet i dag.

Eller rettere jeg har modtaget min kopi af speciallægeerklæringen. Føj, hvor er det mærkeligt at læse om sig selv sort på hvidt. Men må modstræbende indrømme, at den er meget rammende. Hård! Men rammende! Den forsøger at banke på i mit sind med et "du kommer ikke til at kunne det, som du troede, at du kunne før". Jeg har mest lyst til at lukke øjnene og holde mig for ørerne. Men det er jo sandt nok, for jeg mærker det jo dagligt på min egen krop. Jeg kan ikke det samme som før. Jeg bliver lettere påvirket af stress, larm, uro og støj på linjen. Jeg er nødt til at passe lidt ekstra på mig selv.

Erklæringen er også så sød at fortælle mig, hvad der sker, hvis jeg IKKE passer på mig selv, og det lyder ikke sjovt. Men den efterlader også et lille spinkelt håb og en tro på, at jeg faktisk kan få strikket en hverdag sammen, som kan give mig og manden min et liv med kvalitet, indhold og overskud. Jeg skal bare passe på mig - den skrøbelige del af mig er vist kommet for at blive, så det handler nu om at lære at leve med den på godt og ondt.

Erklæringen fortæller også sort på hvidt hvad der er mine svage sider, og selvom det er svær læsning, så er det ikke helt skævt. Min perfektionisme og "jeg vil være bedst til alt"-gen. Det er det som bliver min helt store udfordringer både arbejdsmæssigt og privat - det ER en udfordring.

Jeg bliver heller ikke lovet nogen mulighed for at varetage et helt almindelig job på fuldtid - tvært i mod anbefales det, at jeg udover nedsat tid skal have en vejleder, som kan fortælle mig, hvornår jeg har løst en opgave godt nok. Haps, den er svær at sluge. Man skal have hjælp til at kunne passe et job. Hvor pinligt er det lige, men på den anden side, hvis det betyder, at jeg vil kunne passe et job OG have et privatliv ved siden af, så er det måske udelukkende en win-win.

Som I nok fornemmer, så har jeg forsøgt at tage JA-hatten på. Jeg prøver virkelig at finde det gode i alt det her. Jeg prøver at være positiv. For hvis jeg skal videre, så er det vist på viljestyrke, positivitet og hjælp fra andre.

Der står meget mere i den erklæring. 5 sider med mit liv, mit forløb, mine tanker og mine følelser, blandet godt sammen med paragraffer, diagnoser! og udtalelser.

Jeg har snakket med fagforeningen, og de mener, at det er en god erklæring. Den vil kunne gøre noget godt for mig, så alt i alt er det nok slet ikke så skidt endda.

Så jeg må hellere sluge et par kameler og vende mig til tankerne.

Lånt her