Tiden flyver.....

.....og det er slet ikke meget, at I hører fra mig herinde. Egentlig irriterer det mig lidt - både fordi jeg gerne vil holde min skrivning ved lige, men også fordi det er en god måde at skrive en form for dagbog på.

I dag læste jeg på facebook en dejlig opdatering: Min psykolog har slået op med mig. Hun siger, jeg ikke har brug for hende længere. Det føles lidt vildt. Og godt.

Det er skrevet af en gammel bekendt, som også skriver blog. Den er for øvrigt skøn, så smut ind og læs med hos Kaffe og T.

Jeg kender godt den slags break-up - sådan et havde jeg nemlig i januar. I dag forsøgte jeg at beskrive, hvordan sådan et break-up føles.

Jeg skrev sådan er til T:
Det er lidt som at få støttehjulene af. Først kører man lidt tøvende. Måske ridser man lige en tå i asfalten inden man får rettet op men pludselig suser man derud mens man holder balancen og skal så kun tænke sig om når der kommer et skarpt sving eller en mega bakke og det opdager man også at man godt kan så god tur på cyklen uden støttehjulene.

Men det er på en gang angst provokerende og gør en stolt at få støttehjulene af. Man føler sig ikke flyveklar, men man er det - man håber i hvert fald man er det. 

Jeg har fået mine støttehjul af - måske godt nok, når man har brugt dem længe, meget længe - og jeg cykler faktisk ret fint stadigvæk - måske ikke helt så sikkert endnu, men så længe man øver sig, så kan verden og en selv, som er den største kritikere vist ikke forlange meget mere. 

Så pas på derude, for her kommer jeg susende. Måske jeg overhaler dig en dag? Nej, vent det gør jeg ikke, for jeg synes nemlig det er meget hyggeligere at følges, for så kan man nemlig snakke imens man cykler. Er der nogen som vil følges med mig og T? 

Sådan en er rar at have ved hånden

Så kommer forklaringen.....

.....på mit fravær. Man kunne fristes til at sige endelig. Jeg har i hvert fald glædet mig til at fortælle jer, hvorfor jeg har holdt så lang blogpause. Egentlig har jeg også bare glædet mig til at få lidt overskud tilbage, og dermed også ro og lyst til at blogge.

Siden en uge før d. 16. december har jeg været træt, haft kvalme, været temmelig svimmel, været mere træt og manglet seriøst overskud. Først tænkte jeg, at det måtte være sygdom kombineret med pratikstart, men forklaringen var en ganske anden, nemlig denne

Sig hej til Baby Blink, som meget gerne skulle melde sin ankomst omkring den 18. august , plus minus nogle dage. Håber meget på minus et par dage, for der er LIGE et dejlig bryllup  og en lækker fødselsdag i september, som jeg meget gerne vil have Baby Blink med til. Men må vist indstille mig på, at fra nu af at det slut med at planlægge alt selv i mindste deltalje, nu kommer der en som kommer til at sætte dagsordenen i nogle år frem - da heldigvis på den gode måde.

Ellers går dagene med praktik, sove, have kvalme, spise og sove lidt mere. Pyhaaaa de første måneder har været lidt barske. Både fordi man jo kan bekymrer sig utrolig meget omkring sådan en lille størrelse, selvom den jo ligger og putter så fint i maven (hvordan bliver det så ikke, når den først ligger ved siden af en på sofaen og siger lyde?), men også fordi jeg virkelig har haft det skidt. Nogle dage har jeg slet ikke kunne rejse mig, fordi jeg har været så svimmel. Heldigvis har jeg ikke kastet op, men hold nu op jeg har været en sur dame. 

Nu lysner det lidt - og bortset fra at mine bukser napper mig, og jeg ikke kan drikke sodavand, så går det vist meget.

Jeg har ikke det store overskud eller motivation til at læse, så anmeldeser må I have tilgode lidt endnu, medmindre jeg kan lokke gode bøger ud af andre, så skal I nok høre det.

Der er en første gang.....

....for alt hvad man gør. I dag var min første gang i praktik på Hald Hovedgaard, og jeg har haft en rigtig dejlig dag. Hvis I har glemt, hvad Hald er for en størrelse, så skrev jeg mere om det her.

For at komme derud hopper jeg på vidundercyklen, som jeg har lånt af min mor. Så er det ingen sag at komme ud over stepperne, hvis altså bare kommunen fjernede sne på cykelstierne. Det gør de - nogen steder, men bestemt ikke alle. Et par enkelte steder var det lige lovlig spændende at cykle, men jeg blev da i sadlen både ud og hjem - og har nu 25  km i benene.

I morges mødte jeg denne udsigt, da jeg nærmede mig Hald Hovedgaard

Hald skimtes for enden af alléen

Udsigten ud over markerne mod søen

Jeg blev taget rigtig godt i mod. Jeg har fået mit eget skrivebord med computer, og det var virkelig skønt at føle sig helt almindelig og normal. Utrolig hvor lidt der skal til, for at man har indhold i sin hverdag. I dag har jeg læst og skrevet noter og tanker til et kommende skoletjenesteforløb.

Jeg har også fået formiddagsthe i det hyggelige køkken - og spist verdens bedste vanillekranse. Det kommer til at kræve ALT min viljestyrke ikke at få opskriften og bage en portion inden jul - for mums de var fantastiske.

Jeg har også fået lækker suppe til frokost, som Gitte havde lavet. Det skulle være en slankesuppe, så måske jeg ender som en pind, når den både står på lang cykeltur og slankesuppe. Gitte har faktisk lige skrevet en kogebog, som jeg var så heldig at få et eksemplar af i dag.
Den indeholder alle mulige lækre Hald-retter, hvor de forfattere som ind i mellem bor på Hald Hovedgaard har bidraget. Samtidig er det en masse af Gittes egen kogekunst, som jeg klart kan anbefale.

Jeg har allerede bladret i bogen, og jeg glæder mig til at smage - du kan læse mere om kogebogen her - og hvordan man får fat - og man kan også fange mig for bestilling, så giver jeg den videre. 

 

Min nye kogebog - MUMS

Hvem kunne ikke trænge til et festlige middagsselskab?

Jeg ELSKER humus

Den her skal på menuen til nytår

Lige noget for mig - jeg er nemlig inden i mellem doven

Det var vist alt for denne gang - nu vil jeg hente risengrøden inde i sengen - der har den nemlig hygget sig under dynen en halv times tid.

Det sørme det sandt.....

.......december.

På lørdag er det den 1. december, og vi kan begynde at tælle ned til juleaften og juledagene. Ih hvor jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at fejre jul i familiens skød, glæder mig til at give manden min sin gave, og jeg glæder mig til juleand og juleknas.

Jeg har i et par uger leget storegaveindkøber. Jeg har handlet gaver for hele familien til hele familien, så det er et ordentlig læs, som er blevet slæbt hjem af både mig og den stakkels postmand. Men postmanden har da reddet sig et par småkager og lidt knas undervejs.

Nu er jeg færdig med at pynte til jul, købe gaver ind, bage småkager og sætte lys op på altanen, så nu kan julefreden godt sænke sig. Jeg glæder mig til at gå december i møde med ro og fred, og jeg glæder mig til at gå gennem den julepyntede gågade med masser af tid og overskud til at kigge vinduer og drikke varm kakao.

Og hvorfor er jeg færdig?? Jo fordi jeg har det bedst med fuld kontrol og orden i sagerne. Så elsker at læne mig tilbage og sige : "Nu er jeg færdig, alt på listen er tjekket af".

I dag har jeg spist årets første æbleskiver, så nu føles det rigtig som jul.

Min gamle julesok

Elsker duften af hyacint  

Anderledes julepyntet

Årets adventskrans

Hygge

Nissefamilien er flyttet ind

Flere nisser

De frække nissebørn

Mine gamle nisser
som min dejlige dagplejemor
har lavet for mange år siden

Nisser på rad i køkkenet

Er smugstartet kalenderlyset

Den tavse prinsesse.....

......kan man vist ikke kalde mig. Men  til gengæld har jeg lige læst Den tavse prinsesse, som er tredje bind i Cecilie Ekens serie om Eriann og Vidar.

Det er en hyggelig lille fantasyserie, som primært henvender sig til det yngre publikum. Men jeg holder jo meget af Cecilie Ekens skrivestil, så jeg lapper troligt hendes bøger i mig. Jeg har glædet mig til denne tredje del, fordi jeg har nydt de to foregående bøger.

Vi har tidligere mødt Eriann og Vidar, når de har bekæmpet drager og lindorme. Vi har fulgt dem i deres kampe mod det onde, og da de har fandt Det Levende Sværd. Vi har fulgt deres gode gerninger, og deres genvordigheder med at finde ud af deres forhold til hinanden. Og netop som de er ved at finde sig til rette med hinanden og deres roller, så dukker den onde hertug Fritz op i de endeløse skove, og snart er alt fortabt og det levende sværd er væk.

Nu starter kampen mod hertug Fritz, og hvis de nogensinde skal finde det levende sværd, så har de travlt. Bedst som det er ved at lykkes, så mister de hinanden. Skal det lykkes dem at finde hinanden igen og redde det levende sværd?

Billeder er lånt her

Bogen er let læst, men alligevel uhyre velskrevet og veldrejet. Cecilie Eken går meget op i sproget, og hun gør meget for sprogets finurligheder og korrekthed i sine bøger, fordi hun mener, at hun hermed er med til at præge sine unge læsere.

Bogen er spændende, men ikke uhyggelig. Den er farlig men ikke væmmelig. Den er hurtig læst, men ikke kedelig.

Anna for altid....

.......hedder Ina Bruhns nyeste bog. Den er intet mindre end fantatisk, og siderne vender næsten sig selv.

Jeg er vild med Ina Bruhns bøger, og jeg har læst dem alle, så om jeg er helt objektiv, ja det ved jeg ikke, men jeg tror det. Den er altså virkelig god. Også selvom man ikke er lærer, vild med Ina Bruhn eller til ungdomsbøger.

Jeg var fanget fra første side, og lige som jeg troede, at nu havde jeg gennemskuet handlingen og plottet, så skiftede bogen og handlingen karakter. Jamen, er det ikke skøn at læse en bog, som underholder og overrasker?

Politkken skriver den 1. oktober:

Ina Bruhn kredser gerne om gymnasietiden, og med 'Anna for altid' har hun virkelig fået noget at kredse om.

Det er en alenlang roman om den vej, der er bestrøet med tømmermænd og kærestesorger. Men så har den en dimension, som bliver introduceret omkring midten - dvs. side 200! - der gør den farlig og tankevækkende. Og giver mening til titlen. Mere skal ikke røbes.

Og det er nemlig en bog, som det er svært at skrive noget om, hvis man ikke skal røbe for meget, og det skal man ikke. For den fortjener at blive læst med nysgerrighed og undren. Giv dig selv en god oplevelse, samtidig med at man er tilbage ved gymnasietidens mange minder.

Bogen handler om Anna - og vi følger hende fra den første spæde start i 1.g til hun får sin hue i 3.g. Vi følger hendes første tømmermænd, den første kærlighed og hendes op- og nedture med veninderne. Vi følger hendes kamp for at finde en plads i klassens hieraki og med at blive accepteret, ikke mindst af sig selv. Samtidig følger vi hendes kamp tilbage til glæden ved livet, efter at hun har mistet sine sine forældre i en tragisk brand, hvor hun var så heldig at overleve - eller var hun heldig, for kan man leve uden sine forældre, når man bare er 16 år og forvirret og alene?

Billedet er lånt her

Hald hovedgaard.....

......ligger smukt placeret for enden af en allé. Når man kommer for enden af allén bliver man mødt af et stengærde og en smuk hvid gammel Hovedgaard.

Stedet har for mig altid været magisk. Det ligger en kort køretur fra mit barndomshjem, og jeg har været der et hav af gange. Nogle gange for at gå en tur videre ud til Hald Ruin, andre gange til bogdag på selve hovedgaarden, og engang var jeg endda med til at spille amatørskuespillet Haldspil.

Nu skal det også være min arbejdsplads - min praktikplads i 13 uger - fra begyndelsen af det nye år. Jeg glæder mig helt vildt. Hald Hovedgaard fungerer i dag som en kultur- og litteraturinstitution. Der afholdes både kursus- og forfatterperioder derude, og der udgives bøger. Lige noget for mig.

Stedet emmer af historie, litteratur og inspiration. Der er fyldt med spændende rum, som kalder på at blive udforsket. Lige fra den støvede gamle kælder til den smukke riddersal og den fine havestue. Fra riddersalen og havestuen er der udsigt til haven. En stor gammel have med kæmpe egetræer, et fint lille havebassin, et havehus og et væld af fine planter og blomster.

Hald Hovedgaard ligger ved begyndelsen til det skønneste område, Dollerup Bakker. Så foruden kultur og litteratur er der rig mulighed for at blive fyldt op med smukke gåture og frisk luft.

Frisk luft skal jeg nok få rigeligt af, når jeg skal i praktik derude, for jeg skal nemlig cykle de 11 kilometer derud, og så skal jeg jo også lige hjem igen. Men jeg har jo min mors cykel med hjælpemotor, så endnu engang hurra for den.

Jeg skal varetage flere forskellige arbejdsområder, som jeg glæder mig vildt til at komme i gang med. Men det må i vente med at høre om, indtil jeg ved noget mere. Mest af alt glæder jeg mig til at komme i gang med at arbejde, have kollegaer og en hverdag med rutiner.

Billedet er lånt her

Velkommen tilbage......

......kunne jeg måske fristet til at sige til mig selv. For hold da  op hvor har bloggen været sat på hold længe. Det er egentlig ikke, fordi jeg ikke har haft noget på hjertet, men jeg har slet ikke kunne komme i gang.

Sidste nyt var jo mig i hullet - og selvom jeg er godt på vej op igen, så har jeg en tendens til at miste fodfæstet. Lige når jeg synes, at nu kan jeg række armene op og nå kanten, så svigter kræfterne, og fødderne smutter. Men jeg er da så langt oppe af hullet, at jeg kan mærke den friske luft og trække vejret.

Men det er slet ikke hullet, som gør, at jeg ikke har skrevet herinde i længere tid, men derimod et ønske om at skrive glade og positive indlæg med fokus på alt det gode som sker. Det kommer sig egentlig af, at jeg blev opfordret til at fokusere på det positve, fordi jeg tit fastholder mig selv i en dårlig spiral.

At fokusere på det positive i hverdagen går rimelig godt - og jeg synes tit, at jeg tager mig selv i at tænke "har jeg det ikke bare godt, sikke en dejlig dag i dag", og det er SÅ fantastisk. Det gør tiden i hullet mere udholdelig. Men jeg er ikke så god til at dele det herinde. Især ikke når jeg ville uden om alle de triste og svære indlæg, for bloggen er min ventil.

Så nu har jeg gjort op med mig selv, at jeg ikke vil overveje, hvad jeg deler herinde. Jeg vil skrive om lige det som falder mig ind, lige det som jeg har brug for at få ud. For jeg har brug for min blog - min ventil.

Desuden har jeg brug for at få bogstaver på papir, jeg har lyst til at skrive sætninger og skabe en tekst.

Så når I læser om alle mine huller, mine udfordringer og min oplevelser, så håber jeg, at I ved, at der sker meget mere i mit liv end det. At det hele ikke er så håbløst endda. Selvom det nogle gange lyder lidt bakket og hullet.

Er ikke fan....

.....af huller. Huller er sådan en kompleks størrelse, og selvom huller kan lappes, så kommer de altså tit i vejen. Nogle huller kan også være ok. Jeg er nemlig ret glad for mine huller i ørerne. Det tog mig mange år at samle mig mod til at få lavet de huller, men nu bruger jeg dem stort set dagligt.

Men jeg er ikke vild med

• grimme huller i vejen. Dem kan man både falde ned i, falde over eller punktere en cykel. 

• huller i tøjet. De skal nemlig lappes, og det er så kedeligt. Nogle gange sker det også, at der kommer huller i noget ynglingstøj, som så slet ikke kan lappes. Øv!

• huller i hovedet. De gør ondt, og det skal lappes. Det indvolverer tit en nål, og jeg er ikke vild med nåle.

• huller i hukommelsen. Jeg har hjerne som en hul-si. Jeg husker som en dør eller rettere jeg husker ikke rigtig. Tit glemmer jeg små ting, og jeg er nødt til at skrive alle aftaler ned, hvis jeg skal huske dem. Det er irriterende at huske dårligt.

• huller i tænderne. Det er bare så dyrt at få dem lappet. Desuden kommer man tit ikke uden om bedøvelsesnålen. Det burde være forbudt med sådanne trælse huller. 

Men mest af alt så hader jeg huller i humøret. Jeg har længe haft det rigtig godt. Men nu er jeg lige ramlet ind i et hul. Og det er et af de dumme af slagsen. Jeg har jo jævnligt lige et mindre bump på vejen, men denne gang synes jeg, at hullet er lidt dybt at komme op ad. Jeg er i hvert fald faldet godt og grundt ned i det. 

Jeg har en underlig uro i kroppen, intet overskud, træthed i dyngevis, nemt til gråd og klemmen i halsen. Det mest trælse ved det her hul er, at jeg ikke kan finde ud af, hvad det kommer af. Så det er altså lidt svært at lappe. Jeg prøver at granske min hjerne for årsager til, at jeg har svært ved at bevare overblikket, humøret og overskuddet. Umiddelbart så kører tingene ret godt på skinner. Jeg forsøgt at tømme hovedet, som jeg har lært hos min psykiater, ved at skrive sedler. Jeg har forsøgt at dyrke motion. Jeg har slappet af og sovet. Jeg har været sammen med mennesker. Men jeg har stadig kun lige hovedet oven hullet. Men det er da selvfølgelig en start.

Jeg skal afsted til akupunktur i dag og resten af ugen. Deriblandt også tankefeltsterapi. Måske jeg bliver klogere på hullet i ugens løb.

Sammen med Manden min har jeg overvejet, om det kunne være min vægt og mit forhold til søde sager og junkfood, som kunne være en af årsagerne til hullet. Men det er et helt kapitel for sig. 

En anden årsag til hullet kunne være kunne være økonomi, som jeg bekymrer mig meget om - og som jeg burde give slip på, for den er fin uden at være prangende. 

Godt jeg både skal omkring min psykiater og akupunktur i dag, for jeg skal vist have en hånd op af hullet.

Kære Hoved.....

.....jeg skriver til dig, fordi jeg har en venlig anmodning.

Kæreste Hoved, når du nu læser dette, så må du endelig ikke tage det ilde op. Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke kan lide dig, eller fordi jeg håber, at vi skal skilles. Sådan helt grundlæggende kan jeg slet ikke leve uden dig, men hvis vi skal blive ved at have noget kørende, ja så skal der altså et par ændringer til.

Nu er det ikke sådan, at det kun er dig, som skal ændre dig, jeg skal også nok gøre mit til at ændre mig, men vi må vi altså have lavet nogle andre rammer og have nogle faste aftaler, for jeg orker ikke rigtig, sådan som vores forhold kører lige nu. Vi er altså nødt til at være to på samme bølgelængde, hvis vi skal blive ved med at danse fandago.

Lige nu kører du i et helt andet gear, end jeg kan holde til. Du tænker en million tanker, og du vil have mig til at følge dem alle - og helst i det sekund, som du har tænkt dem. Bevar mig vel mange af dine tanker er slet ikke så tossede endda, men undskyld mig, andre er dælme helt hen i skoven. Og jo jo, skoven er da smuk på denne årstid, men den er også meget stor, kold og uhyggelig, hvis man ikke finder ud igen, inden natten falder på.

Du driver mig og min Frk. Krop til vanvid. Du skaber hjertebanken, tårer, uro og sitren, og det er altså ikke så heldigt. Hvis du ikke passer på, så ender det med, at alle bliver sure og tvære på dig, og så er der til sidst ingen, som gider lege med dig mere. Så jeg siger jo også det her for din egen skyld, fordi jeg godt kan lide dig, og fordi jeg gerne vil passe på dig.

Hvorfor skal du have overblik over alt? Hvorfor skal du vide alt? Hvorfor skal du være bedre og større end google-søgemaskinen? Helt ærlig så har den nok et par tusind gange ti flere hoveder end dig til at styre processerne, så hvorfor vil du gerne gøre det helt alene? Hvorfor lader du ikke andre hjælpe dig?

Jeg prøver virkelig at forstå dig, men det er altså svært. Du er virkelig en udfordring for mig. Du gør noget ved mig, som jeg slet ikke bryder mig om, så derfor må vi altså finde en anden melodi. Tror du, at vi kan det? Og tror du, at det holder denne gang?

For det er altså ikke, fordi jeg skal hakke dig helt ned under gulvbrædderne, men du er altså ikke altid særlig vedholdende. Du lover bod og bedring, men det holder ikke altid så længe, fordi du så igen stikker af. Kæreste, kæreste hoved! Hvad skal der til, for at du tager dig selv seriøst og passer godt på dig? Har du ikke snart fået nederlag nok? Vink med vognstænger, venlige anmodninger og gok i nødden?

Jeg ville sådan ønske, at der var en let vej, som jeg kunne vise dig, men jeg er bange for, at der kun er hårdt arbejde forude. Men jeg vil gerne gå den vej sammen med dig, men du er bare nødt til at vælge vejen selv.

Du kan vælge vejen, som graver dig under jorden, og som er den vej, som du allerede kommer ad. Den er fuld af bump, kulde, mørke, og den går i selvsving. Du møder mange mennesker på den vej, men du kan ikke se dem, og du kan ikke røre dem, og de ser igennem dig. Men det er en vej, hvor du kan løbe hurtigt. Hurtigere end du nogensinde har kunne løbe før.

Du kan også vælge den anden vej. Den vej fører dig ud på dit livs hårdeste marathon. Den vej er du allerede halvvejs nede ad. Så den er ikke lang, men den er stadig hård. Her møder du også mange mennesker. Nogle af dem kan du se, røre og snakke med. Andre ser igennem dig, og andre igen ser den anden vej. Nogle mennesker vil gøre dig følge på den vej, mens andre vil gå i en helt anden retning. Der vil være nogen, som du ville ønske, ville gøre dig selskab, men som vil vælge en anden vej. Men der vil også være mennesker, som vil vælge din vej og dig, og som du ikke havde drømt om ville vælge med dig. Det er en vej fyldt med latter, tårer, sved og oplevelser i både sol, regn, mørke og skumring.

Du kan også vælge en helt tredje vej. Du kan vælge at blive stående, hvor du står. Lige på kanten mellem den første og den anden vej. Her vil du også fint kunne stå, men den bringer dig ikke videre. Den vil være nogenlunde lige ud, men uden sjov og udvikling.

Kære Hoved, jeg ved, at det her er store beslutninger, store overvejelser. Men du er nødt til at vælge en vej, vælge en bølgelængde, hvis vi to skal blive ved med at danse tæt. Jeg VIL dig, og jeg vil gerne danse tæt, men du er nødt til at ville det. Du er nødt til at vælge mig! Du er nødt til at tage dig selv og mig alvorligt, for ellers tror jeg den første vej vælger dig af sig selv - og jeg tror ikke, at det er den bedste vej for dig.

Kære Hoved - vil du ikke nok skrue ned for dine forventninger til dig selv, dine behov for beslutninger, dit kontrolgen og give dig selv lidt ro. Du trænger til det - Frk. Krop trænger til det  -  JEG trænger til det.

Kærlig hilsen
Din fandangopartner

Hader de dage.....

......hvor hovedet stikker af med mig.

Jeg har dem heldigvis ikke ret tit mere - men ind i mellem dukker de op. Dagene hvor tankerne stikker af med mig. Hvor den søde overskudsagtige glade mig bliver skiftet ud med sure tvære og mugne mig.

Sådan en dag er det i dag. Jeg kan slet ikke holde styr på ALT det, som jeg synes, at jeg skal nå, men som jeg ikke får taget mig sammen til at gøre. Listen er lang, tingene er små, men jeg orker det bare ikke. ORKER DET IKKE, blev der sagt.

Jeg vil bare have lov at sætte livet på pause, se en film, spise chokolade (uden at blive tyk), sove og cykle en tur.

Men istedet så myldrer tankerne rundt, jeg hidser mig op - den kære Sallingdame i deres onlineshop skal være glad for, at hun var gået hjem for i dag, da jeg modtog min pakke fra dem! Nu er jeg forhåbentlig nået at hidse mig ned, inden jeg fanger hende i morgen.

Manden min ville vist mest ønske, at han var blevet på arbejde - og ikke kom hjem til den sure, gnavne kone, som ville diskutere efterløn, små projekter, Sallings manglende evne til at sende de rigtige ting - og ALT mulig andet lige gyldigt.

Jeg skal vist holde fast i min ynglingsmotto : I morgen er der heldigvis atter en dag - og den er tid meget bedre end dagen i dag. Så godnat! Vi ses i morgen søde, glade og hyggelige mig - glæder mig til at se dig igen!

Kærestedag.....

.....holder vi hjemme hos os i dag.

Vi begyndte weekenden med en mindre forskrækkelse, fordi en dame kørte ind i Manden min og Golfen, da de var på vej hjem fra Billund i går. Heldigvis er det endt med udelukkende en øm ryg og skader på Golfen.

Heldigvis da! For vi har nemlig kærestedag i dag. Vi har ventet den med længsel i lang tid - jeg har i hvert fald - og Manden min også, selvom jeg har måtte huske ham på det en del gange. Det er begrænset hvor meget ud over nyt arbejde hans hoved kan rumme, så han skal lige have lidt hjælp til at huske andre vigtige ting. Endnu er det heldigvis bare noget vi griner af, og som jeg driller ham med.

Kærestedagen indeholder hygge, bøger, lækker mad, lur på sofaen og teater i aften.

Jeg har nemlig fået den her bog, som jeg allerede er i gang med. Jeg har holdt en længere læsepause, som I nok har opdaget. Men jeg er i gang igen, og jeg elsker jo John Flanagans bøger, så der er klart god underholdning til weekenden. Hvis I klikker på billedet, kommer I til forlagets hjemmeside, hvor I kan læse mere. Så skal jeg nok anmelde, når jeg er færdig.

I aften står den på denne her i Silkeborg. Jeg glæder mig! Elsker musicals - og lige præcis den her holder jeg meget af. Det var nemlig den første musical, som jeg selv har været med til at opføre, dengang i 90'erne, da jeg var en ung og lækker gymnasietøs.

Så hej hej med jer - nu vil jeg vække Manden min på sofaen, så vi kan komme videre i programmet.

Min nye bedste ven

Med fare for at fornærme nogen af de dejlige mennesker, som jeg omgiver mig med, så har jeg altså fået en ny bedste ven.

Jeg har egentlig kun lånt min nye bedste ven. Men jeg elsker "hende" allerede meget højt, og jeg er allerede ved at udtænke planer, så jeg kan få en ny bedste ven som evigt eje.

Min nye bedste ven hedder Lilla Raliegh - og hun ser sådan her ud

Billedet er lånt her

Min nye bedste ven - eller veninde er hun vel - er en cykel med hjælpemotor. Det er virkelig en gave til sådan nogen som mig, som er udstyret med mindre gode lunger, og som bor i en by fuld af små og store bakker.

Hun er egentlig min mors, men jeg har fået lov at låne hende i et par måneder. Manden min er jo afsted hver dag i bilen til Billund, så jeg skal transporteres rundt på cykel, ben eller bus. Sådan noget logistik kan få min hjerne til at brænde sammen. Jeg kan sove dårligt om natten, hvis jeg ved, at jeg skal cykel langt væk, med en bus eller skal brug timer på transport. Jeg har det bedst med at være i kontrol, og det føler jeg nemmere, at jeg kan være i en bil eller på en cykel end i bussen. Men på cyklen har jeg været hæmmet af mine dumme lunger, som ofte brokker sig, når det går op ad bakke eller der er modvind - og der er seriøst meget modvind på danske cykelstier. 

Men nu kan jeg få hjælp til at overvinde bakker og modvind - og det er fantastisk. Jeg har allerede kørt over 55 km på en lille uges tid på min skønne veninde. Jeg kommer frem på ingen tid, fordi jeg ikke skal trække op ad bakker, og jeg er ikke nær så ødelagt, når jeg er færdig med min cykeltur, og som sidegevinst får jeg frisk luft, og jeg behøver ikke have busplaner til at gå op i en højere enhed. 

Jeg føler mig virkelig heldig. Jeg er sikker på, at jeg her har fundet mig en veninde for livet. Det bliver svært at undvære hende, og jeg sender godt nok min mor mange taknemmelige tanker. Tak mor! Jeg ved, at du læser med her, og selvom jeg har sagt tak, så får du altså lige et mere med her. 

Når jeg fortæller om min nye veninde med motor så kigger folk lidt, trækker på smilebåndet - nogen griner endda lidt af mig. Men ved I hva'? Jeg er ligeglad, for det har virkelig lettet min hverdag - og det gør noget ved min måde at tænke på.

Min store udfordring er jo tit forandringer, og det har været en stor forandring for mig, at jeg ikke bare kan sætte mig ud i bilen og komme fra A til B. Det har virkelig fyldt meget i mit hoved, at jeg skulle til at planlægge og have ting op i en højere enhed, når jeg skulle afsted til noget - og det kunne også fylde enormt meget for mig, hvis jeg skulle afsted på min egen cykel, fordi det var så pissehårdt ved mig. Og JA halvdelen handler om dårlig form - og den skulle jo gerne blive bedre med tiden, men resten handler om astmaagtige lunger, som jeg er ved at kaste op efter en tur op ad Overlundbakken. Og det kunne få min hverdag til at vælte totalt. Jeg følte mig begrænset og låst herhjemme. Objektivt set kan jeg godt sige og mene, at det er noget værre pjat, men virkeligheden var bare, at sådan var det. 

Jeg kunne ikke overskue træning i byen, fordi jeg skulle cykle eller med bussen. Det var et timelangt projekt at komme til netværksgruppe, og jeg kunne få ondt i maven over det flere dage før. 

Nu cykler jeg. Jeg cykler stadig ikke ubegrænset til Langbortistan, men det jeg cykler meget mere, og det fylder ikke ret meget i mit hovedet. 

Min bedste veninde har jeg haft en uge i morgen - og jeg har allerede tabt mig hjerte. Lilla Raliegh - skal vi være venner for evigt?

VIND VIND VIND

Jeg har brugt blogland som overspringshandling et par timer i dag....

Derfor kan du nu i venstre side af bloggen se links til en masse steder, hvor man kan vinde lækre ting.

Altså ikke fordi du skal deltage, for jeg regner med at vinde hele striben, men det skal da deles, når der er så lækre ting at få fingrene i.

Good luck....I behøver det, hvis I skal vinde mod mig ;-)

Troede aldrig......

......at det skulle lykkedes. Men det gjorde det!

Jeg har nu skrevet første udkast til mit kompetencebaserede CV! Håber også jeg har et CV, når min jobkonsulent har givet mig konstruktiv respons.

Så nu vil jeg skynde mig at svinge oprydningsgenet, inden manden min lander fra Billund om 6 min.....så hej hej

Mine kompetencer.....

......volder mig en del problemer. Jeg er nemlig i fuld gang med at udarbejde mit CV - eller rettere jeg arbejder med det i mit hoved, lidt på løse papirer og lidt på computeren. Men jeg kan ikke rigtig komme i gang. Jeg kan ikke rigtig få taget hul på bylden. Jeg synes, at det er rigtig svært.

Jeg vil jo gerne lave det perfekte mest fantastiske CV - og så skal jeg have klargjort mine lærerfaglige og personlige kompetencer med henblik på noget andet end lærerjobbet. PYHAAAA. Jeg har godt nok svært ved at sætte ord på, hvad det er jeg er god til. Hvad er det som jeg kan?

Jeg vil så gerne finde et job, hvor jeg kan trives. Et job hvor jeg kan bruge mine lærerfaglige og personlige kompetencer på en anden måde. Jeg vil egentlig stadig gerne undervise og formidle bare ikke på traditionel vis. Jeg kan jo noget med undervisning. Jeg kan noget med mennesker! Men hvordan får jeg det ud i et lækkert og cool CV?

Jeg håber, at der kommer noget godt ud af denne frustrationsproces, som jeg er midt i. Nogle ville måske påstå, at jeg har gjort det svære for mig selv end det er. Ja, det har jeg sikkert også, men det hjælper mig sgu da ikke videre.

Nogen som vil skrive mit CV?? Det skal indeholde mine erfaringer, uddannelse og kompetencer fra lærerjobbet men så de kan bruges i andre sammenhænge.

Billedet er venligst lånt her

Åhh den samvittighed.....

........den kan ind i mellem spille mig et puds. Der er så mange hængepartier, som skubber til min dårlige samvittighed. Jeg har brugt en del tid på at overveje, hvad jeg skulle gøre ved det. Og jeg har fået alletiders idé. Et af de redskaber, som jeg har øvet mig på at bruge gennem det sidste år, er at skrive ting ned og derved f dem ud af hovedet. Når de først er nede på papir, så kan jeg nemmere forholde mig til dem. Så kan jeg sorterer dem i to bunker

• Ting som skal løses her og nu, fordi jeg kan gøre noget ved dem lige nu 
• Ting som skal gemmes væk i min æske, fordi jeg ikke kan gøre noget ved dem lige nu 

Men jeg har fået en endnu bedre idé. Nu laver jeg min liste her, og så tænker jeg, at I byder ind på punkterne, så behøver jeg ikke løse dem. Det er da alletiders idé. Jeg skal nok fortælle jer, hvordan I skal gøre det, for jeg overlader jo intet til andre. Jeg skal nok sætte dagsordenen, for jeg overlader ikke min kontrol til andre, nej nej......tænker bare at I kan være min "springen over hvor gærdet er lavest".

Her kommer den - jeg giver den numre, så er det nemmere at byde ind. Hvis der er flere på samme nummer, så trækker jeg lod. De numre som ingen vil have, ja dem får dem som taber en lodtrækning. Hel fair fordeling for mig.

1. Vaske gulvene i lejligheden grundigt - det er god motion, for der skal virkelig skubbes. Der er en del sorte streger, som nok skal give kamp til stregen.
2. Vaske vinduer indvendigt - jeg har ALT I skal bruge til det. Og det ville være skønt at kunne se ud igen. Det ville passe fint her sidst i oktober, og så måske igen lige først i det nye år.
3. Tabe 9 kg - og meget gerne inden jul. Måske der lige skulle tilføjes et ekstra kilo, så jeg kan spise lidt ekstra julesnolder i december.
4. Skrive CV - og gerne inden mandag. Det må for GUDS SKYLD ikke være kompetenceCV, for det er der ingen virksomhed som er interesseret, bortset fra LEGO altså.
5. Finde et job - hvor jeg får det som fisk i vandet. Og nå ja gerne inden 1. januar, så jeg kan komme i sving.
6. Plukke øjenbryn - det trænger, så det skal nok være snart. Det ville heller ikke gøre noget, hvis der fulgte ansigtsmassage med, for det kan man jo altid trænge til.
7. Rydde op i tøjskabet - jeg trænger til at få vintertøjet frem. Desuden mangler jeg virkelig overblik over tøj, som jeg gider gå i, så jeg ikke altid går i det samme.
8. Lave aftensmad søndag, tirsdag og torsdag - denne tjans er hver uge, så her vinder man også mit dejlige selskab. Maden skal være lækker, sund og mættende. 
9. Komme i form - og også gerne inden jul. Jeg vil gerne kunne løbe 6 km, når du er færdig.
10. Plante nye blomster på kontoret - jeg har potterne og et gavekort til interflora. Så den her er altså nem.
11. Pudse sko - og der skal også lige ryddes lidt op i dem. 
12. Ugentlig rengøring - Manden min skal nok have ryddet op, så det skulle være nemt at gå til.
13. Ringe jævnligt til veninder, så de ikke føler sig glemt. De er smadder søde alle sammen, så det er uden  tvivl en hyggetjans den her. 
14. Holde styr på økonomi, skat og diverse papirer fra kommune, A-kasse og lign. Den her trænger virkelig til en kærlig opstramning.
15. Vaske køleskabet af - indvendigt. Gerne i Rodalon - og måske lige lurer på datoer, mad og lign. Der kunne være noget, som ville have godt af en tur i skraldespanden.

Ja, jeg har vist nok for en stund. Faktisk synes jeg ikke lige, at jeg kan komme på mere. Der er sikkert mere, men lige nu er det vist det hele. 

Så nu er det NU. Byd ind - opgaverne forledes efter først til mølle-princippet. 

God fredag aften. Og mens I slider med listen, ja så vil jeg putte mig på sofaen med ham her.

Kig lige i venstre side.....

......af bloggen.

Jeg har lavet et bette link til en fin konkurrence.

Måske skyder jeg mig selv i foden, for jo flere deltagere jo færre chancer, men alle skal næsten have chancen.

Good luck.......til mig selv! Og lidt til jer!

Når man ikke har kontrol.....

......så er jeg udfordret. Egentlig burde jeg have skrevet, at når JEG ikke har kontrol, så er JEG udfordret. Var faktisk også lige ved at rette det i overskriften. Men tænkte at det nok fortæller ret meget om mig, at jeg bruger ordet man om mig selv. Det er nemmere at skabe en distance, hvis man bruger ordet man.

Jeg har været temmelig udfordret i dag. Jeg har længe skulle have lavet en lille blodtest, fordi der skal måles på mine animosyrer. Denne test kræver, at man laver et prik i fingeren og lader nogle bloddråber dryppe på et lille stykke papir til formålet. Det lyder i sig selv meget simpelt - ikke den store panik der. MEN for mig! Der er det en kæmpe udfordring, for jeg er ikke specielt glad for nåle, og jeg bliver helt skidt bare ved tanken.

Nålen kunne man egentlig slet ikke se. Den var pakket ind i en lille firkantet beholder, som man skulle presse hårdt mod sin finger, og så ville nålen udløses og lave et lille hul. Ville ønske at jeg havde et lille billede at vise jer, men det overskud havde jeg på ingen måder!

Længe har jeg gået som katten om den varme grød - udskudt projektet. Pyhhhh! Så i sidste uge aftalte jeg med dejlige sygeplejeske-veninde, at hun skulle komme forbi til boller, og så kunne HUN lave det lille prik i min finger. Så langt så godt. Men da jeg så bestilte afhentning af prøven med DHL, så skulle den hentes kl 12 - og prøven skal tørre i 4 timer inden forsendelse, så veninden skulle være her inden 8.00 om morgenen. Ikke en holdbar situation, når hun også er mor til en lækker Moster-Baby på knap 7 uger. Hmmmm! Så måtte Manden min jo i gang. Aftalen blev lavet. Han skulle gøre det, og jeg ville ikke blive sur på ham. Ikke sådan rigtig sur i hvert fald. Det skulle gøres om morgenen, fordi den skal laves fastende.

Så jeg stod op tidligt i morges og gjorde det hele klar. Manden min var klar - og jeg trak hånden til mig. Gav ham hånden igen, trak den til mig. Sagde højt: "Nu gør jeg det!" Fortrød igen. Ville gøre det selv, ville have ham til det, ville selv. Og så begyndte tårerne og hulkene. Så kom først koldsved så klam sved og så flere tårer. Det blev et værre cirkus. En time tog det! Før jeg tog et bad, gik ind i stuen og klarede det selv!

Jeg følte mig så sej. Føler mig stadig sej. Men er alligevel også nysgerrig efter, hvorfor jeg reagerer sådan. Det gør ondt - men det er jo ovre på et halvt minut eller mindre. Det VED jeg godt! Men det var bare så svært for mig. Manden min får stille nævnt, at det måske handler om kontrol.

Hmmmpff! Han er dog en irriterende mand, ham Manden min. Mest fordi han er så forbandet god til at sætte hovedet på sømmet. For det som var allerværst her til morgen var det ukendte. Jeg vidste ikke, hvordan smerten ville være, og jeg vidste ikke hvornår nålen blev udløst, når man trykkede den mod fingeren. Jeg havde ikke kontrol over situationen. Det kombineret med angsten for nåle og smerte gjorde, at jeg reagerede  temmelig irrationelt. Og nær aldrig havde fået lavet den prøve.

Jeg er nok nødt til at arbejde lidt mere med den der kontrol.....eller rettere mest på at slippe den. Men lige nu vil jeg have lov at være stolt over, at det lykkedes for mig, og at jeg ikke skal lave en sådan prøve lige med det samme igen.

Nu skal jeg bare samle mod til min influenzavaccine på torsdag. Heldigvis skal jeg da ikke stikke mig selv med den, for så er jeg ikke sikker på, at det kun tog en time at overtale mig selv.

Holder faktisk af.....

....lørdag morgner. Tidlige lørdag morgner! Ikke tidlige hvis man har små børn, for så er man vist oppe længe før, det bliver lyst, men tidlige for mig, som kunne ligge under dynen og snue, så længe jeg orkede. Men alligevel vågnede jeg før 7.30 i morges. Så nu sidder jeg her foran bloggen igen. Den er god til at holde mig med selskab, mens jeg nyder stilheden, morgenlyset og lige så stille vågner.

I dag bliver en god dag. Jeg ved det bare. Jeg skal nemlig udelukkende lave dejlige ting. Når posthuset åbner skal jeg hente vores nye yousee-boks. Wuhuuuuuuu efter 6½ måned med 7 kanaler skal vi igen have masser af kanaler, OG nu kan jeg pause, spole og optage mine ynglingsprogrammer. Desuden skal vi også have en tv-pakke med diverse film og fede tv-serier, så hvis I ikke hører noget fra mig de næste mange uger, så er det altså fordi jeg har meget travlt - med at se TV.

Inden middag skal jeg mødes med en dejlig veninde i svømmehallen, så vi kan få svømmet os de 40 baner bryst, så vi med god samvittighed kan smutte op i byen og spise frokost. Når vi altså lige er færdige med at ligge i boblebadet. Det er en skøn kombi af velvære, motion og lækkert samvær.

I eftermiddag skal jeg hygge om Manden min, som desværre er angrebet af den vildeste mandeinfluenza. Det er lidt noget møg - både fordi jeg har savnet ham hele ugen og glædet mig til at holde weekend med ham, men mest fordi det er en dårlig kombination med nyt arbejde og 2½ times kørsel om dagen. Han har faktisk været syg det meste af ugen, men det er da hel slemt nu.

I aften skal jeg hygge med sushi og en anden dejlig veninde. Vi skal se Voice, og Manden min er lykkelig, for så slipper han OG han kan zappe på vores nye boks i fred.

Så alt i alt en god opskrift på en skøn lørdag.

Det trænger jeg også til - oven på en møg hård uge. Jeg skal godt nok vænne mig til vores nye hverdag. Før hen havde jeg jo Manden min omkring mig hele tiden, og jeg kunne gemme mit manglende overskud bag ham, for han skulle nok lige tage den sidste tørn, som jeg ikke orkede. Det kan jeg ikke mere. Nu er der kun mig til det. Der er kun mig til at kæmpe mig på cyklen og cykle afsted, der er kun mig til madlavning og køkkenoprydningen, rengøringen og tøjvasken - altså i hverdagen. Jeg gør det gerne, men hold da op det er en øjenåbner. Manden min har godt nok leveret et kæmpe stykke arbejde, mens jeg har været sat ud af spillet af stress og tårer.

Samtidig er jeg jo i fuld gang med fleksklub. Faktisk er det allerede slut igen, for jeg var afsted for sidste gang i går. Nu hedder det netværksgrupper og workshops, ind til jeg er i arbejde eller praktik. Jeg er en lille smule i tvivl om, hvad jeg egentlig synes, at jeg har fået ud af de sidste 14 dages fleksklub (i alt 4 mødegange), men om ikke andet så er jeg da kommet i gang igen.

Hvis jeg alligevel skal samle lidt op, så har det alligevel sat gang i nogle processer i mit hoved omkring mine egne værdier og kompetencer. Men mere om det i morgen.

Ha' en fortryllende lørdag - det har jeg bestemt mig for, at jeg vil have!